Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen (arkiv)
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Sællert. Dan Browns romaner har vist sig at være en indbringende forretning, men Gyldendal var ikke overbevist ved første øjekast.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogfolk: Når forlæggere går glip af en bestseller

Mange forlag har takket nej et senere succesfuldt forfatterskab.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samtaler om bøger kan trække lange spor.

For en del år siden talte jeg med romanforfatteren Carol Shields (1935-2003), og mange gange har jeg tænkt tilbage på hendes ord. Især på tidspunkter som nu, hvor en ny bogsæson ruller i gang.

Shields fortalte om et regnestykke, der siger, at man i løbet af et langt liv kan nå at læse omkring 5.000 romaner. Det vil kræve, at man gnaver sig igennem en bog eller to hver eneste uge i 50-70 år. Den kadence holder kun de mest læselystne, eller folk med læsning som erhverv, men ikke desto mindre er det godt at tænke over, hvad Shields sagde, for hver gang man læser en roman, vælger man noget andet fra.

For den amerikansk-canadiske forfatter var 5.000 romaner ikke et særlig højt tal, og derfor var hendes besked, at man skal være kræsen i sit valg, så man kun læser det bedste. Ak ja, gid det var så let at vælge imellem skidt og kanel.

Tænk engang, hvis man kunne slippe for den tomme fornemmelse, man kan få, når man har læst sidste kapitel af en bog og nu ved, at romanen aldrig løftede sig, selv om man gav den chancen til sidste punktum.

Men bogens forlægger gav den chancen, og netop nu fortæller forlæggerne, hvad de har valgt at udgive i 2015. De håber naturligvis, at de har valgt rigtigt, men mange vil i deres stille sind også håbe, at de ikke har sorteret det forkerte fra. At de ikke i bunken af tilbudte manuskripter har sagt nej tak til en bog, som siden viser sig at blive en bestseller. For andre.

Dan Brown? Nej tak

Gyldendal var et af de danske forlag, som engang fik tilbudt Dan Browns forfatterskab. Man var klar over, at der var lidt hype omkring udgivelsen af ’Da Vinci Mysteriet’ i USA, for bogen var spændende, men litterært set var der måske ikke så mange krummer i romanen. Så nej tak.

Når man har forsøgt at læse Browns mega-sællert, er det ikke svært at fortstå forlagslogikken. Det største problem er at glemme, at Dan Brown har solgt flere hundrede millioner bøger, og at hans bøger her i landet har solgt så godt, at forlaget Hr. Ferdinand har bygget sit fundament på forfatterskabet.

Flere år tidligere havde Gyldendal også Peter Høegs første manuskript liggende til overvejelse, men blev overhalet af Rosinante, som dermed senere fik fornøjelsen af ’Frøken Smillas fornemmelse for sne’. Det lille problem har man siden løst ved at opkøbe hele Peter Høegs forlag.

Hvem er ham der Tolkien?

Det skal dog med, at landets største forlag også indimellem har set noget, før andre fik øje på det. Da Otto B. Lindhardt i sin tid var i forlagets ledelse, kom han engang hjem fra England, hvor han havde købt et trebindsværk af en forfatter, ingen på forlaget havde hørt om før.

Trebindsværket var på 1.500 sider, og var Otto B. egentlig klar over, hvad det ville koste at oversætte alle de sider, og hvem var egentlig ham der Tolkien?

Som alle ved i dag, viste det sig at være en god langtidsinvestering. Det samme kan man ikke altid sige om de beslutninger, nogle af de svenske forlæggere har truffet. For nylig kiggede branchemagasinet Svensk Bokhandel på de mest oplagte forlagsfadæser i nyere tid, og forlaget Lind & Co. står måske med den største.

Forlaget havde på et tidspunkt et lille imprint, der udgav erotisk litteratur, og forlæggeren Kristoffer Lind og hans kollega Unn Palm diskuterede, hvem der skulle læse en trilogi, de havde fået tilbudt. Lind sagde nej, for han havde orlov, så Palm måtte kæmpe sig igennem de første 150 sider. Allerede der så hun, at både sproget og handlingen haltede. Det var let at sige nej tak.

Nogle uger senere hørte Lind ved en sammenkomst, hvordan folk talte om ’Fifty Shades of Grey’. Hvad skete der? Da han kom hjem, googlede han bogen og fik historien om forfatteren, som først havde svært ved at blive udgivet og siden blev et forlagsfænomen.

Han forsøgte nu at få de svenske rettigheder, men løbet var kørt. Norstedts havde købte trilogien, og ifølge Linds hovedregning gik han glip af en omsætning på 40-50 mio. kr. ved at sige nej tak til E.L. James’ erotiske romaner.

»Jeg kunne være gået på pension, hvis jeg havde sagt ja dengang«, fortalte Lind til Svensk Bokhandel.

Ingen kompromisser

Lind er ikke alene om at gå glip af en storsælger. Hos Rabén & Sjögren fik man tilbudt Stephanie Meyers Twilight-serie, men forlæggeren Marie Augustsson så kun en mærkelig historie om nogle vampyrer, og det hele var blandet op med stereotype kvindeportrætter og amerikansk nymoralisme. Læserne af Twilight-serien så kun en god historie og var ligeglade med, om bøgerne var litterære.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Om Augustsson ærgrer sig? Jo tak, men hun er også lidt stolt over, at hun sagde nej til noget, der ikke matchede forlagets niveau.

Fejlskøn er der nok af. Man kunne også tage forlæggeren, der i første omgang opfordrede svenske Fredrik Bachman til at udvide en klummetekst til en bog. Da Bachman senere afleverede manuskriptet til ’En mand der hedder Ove’, var forlæggeren imidlertid så tøvende og forbeholden, at forfatteren endte med at gå til et andet forlag.

I den mere litterære ende kunne man også tage forlæggeren Dorotha Bromberg, som tidligt så potentialet i canadiske Alice Munro, men forlæggeren tvivlede på, at de svenske læsere ville tage novelleforfatteren så meget til sig, at der kunne blive råd til at fortsætte med resten af forfatterskabet, så efter mange diskussioner med Munros litterære agent var svaret nej tak.

Forfatteren udkom senere på Atlas Forlag, der fik del i æren (og salget), da populære Munro fik Nobelprisen i litteratur i 2013. Men selv om fejl er noget skidt, så kan man også gå til i sin egen succes, som Kristoffer Lind trøstende påpeger. Måske mest over for sig selv.

Hvis man tjener store summer på en enkelt forfatter, risikerer man at miste jordforbindelsen og efterhånden løbe ind i vanskeligheder. Norstedts prøvede det ifølge Lind med Stieg Larsson og Ordfront med Henning Mankell.

At ramme rigtigt

I de kommende måneder vil vi se forlagene prøve at ramme rigtigt igen, og indimellem vil de udgive bøger med bevidstheden om, at de er gået rigtig, rigtig godt i udlandet. Det er bare ikke altid en garanti for, at det samme sker her i landet. Et godt eksempel er amerikanske Harlan Coben.

Hver gang han udgiver en bog hjemme i USA, havner den på bestsellerlisterne. I årevis har diverse forlag i Egmont-koncernen med varierende held forsøgt at få danskerne til at købe Cobens bøger.

Til maj er stafetten givet videre til forlaget Gad, når Cobens thriller ’Savner dig’ udkommer på dansk. Lindhardt og Ringhof vil ærgre sig svært, hvis bogen langt om længe skulle sikre forfatterens danske gennembrud.

Nå, på andre områder behøver L&R måske ikke være så nervøse. Efter det seneste års succes med John Williams roman ’Stoner’ udgiver forlaget forfatterens roman ’Butcher’s Crossing’ fra 1965 på dansk, og skal man dømme ud fra de engelske anmeldelser, går forlaget ikke helt galt i byen, og de behøver heller ikke ryste i bukserne over, hvordan det skal gå en ny udgave af Harper Lees amerikanske klassiker ’Dræb ikke en sangfugl’. Det er en roman, som siden udgivelsen i 1960 har solgt cirka 30 millioner eksemplarer. Til gengæld er det også en af de bøger, hvor forfatterens forlag har måttet vente længe på den svære toer, for Harper Lee har aldrig fået udgivet andet end sin berømte og prisvindende debutroman. Men mon ikke hendes forlag håber, der ligger noget i skuffen hos den nu 88-årige forfatter?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lige der deler forlæggere og læsere ofte forhåbninger. Ved indgangen til hver ny bogsæson håber alle, at der i år vil dukke noget op, ingen på forhånd havde drømt om. For hver bogsæson byder på noget, der er værd at se nærmere på.

Det er endda gået op for Facebooks Mark Zuckerberg. Hans seneste initiativ er at åbne en side på Facebook, A Year of Books, hvor deltagerne læser en ny bog hver anden uge og derefter diskuterer dens tema.

Det når ikke at blive 5.000 bøger på et liv af standardlængde, men det er da en begyndelse, Zuckerberg!

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden