Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Underholdende, klassisk eventyrroman ude i ny oversættelse

Eventyrromanen ’Hun’ er en prægtig omgang underholdende ramasjang.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hun som må adlydes«, siger advokaten Horace Rumpole immer på sit modersmål om sin voluminøse kone, Hilda.

’She Who Must Be Obeyed’ er såmænd et citat fra Rider Haggards klassiker fra 1886-87 ’Hun’.

En meget victoriansk og britisk eventyrroman om en arkaisk og matriarkalsk Alma Mater et sted tæt ved mørkets hjerte i Afrika med tyrantilnavnet ’hun-som-må-adlydes’.

Gudesmuk, småsadistisk og almægtig, men også kærlighedssøgende og ikke helt så hjerteløs som ved første piskesmæld.

Både Freud og Jung læste sikkert Haggards bestseller, som blev oversat til alverdens sprog med det samme. Om tapre globetrottere, der finder frem til denne superkvinde i hendes eget rige, hvor hun hersker ubønhørligt over alle.

Fra overklassen og ned i kulminerne

Historien ligger oplagt på Freuds sofa som maskulin kastrationsangst for vagina dentata (den tandede skede), for den mere poetiske Jung en omgang arketypisk anima med pupiller af evighed.

I hvert fald er den et sindbillede på en særegen britisk kultur, som, siden krigerdronningen Boudica 60 år før vor tidsregning næsten smed romerne ud af Sydengland, har dyrket stærke kvinder midt i deres meget maskuline, militæriske og patriarkalske kultur, fra Elizabeth I over Victoria til Margaret Thatcher.

Både Freud og Jung læste sikkert Haggards bestseller

Fra engelskmænd fra overklassens Eton og Oxford og hele vejen ned i kulminerne og ud i kolonierne.

For lille Henry Rider med nordjyske aner var dette kvinderegime endog til stede i barnekammeret med en rigid guvernante og hendes ubønhørlige kludedukke!

Underholdende ramasjang

Angelsaksisk socialhistorisk sadomasochisme eller ej: ’Hun’ er en prægtig omgang underholdende ramasjang leveret af samme mand, som gav os ’Kong Salomons miner’ – og safarimanden Allan Quatermain med den stive overlæbe og stort gevær, både Johannes V. Jensens, Ernest Hemingways og Indiana Jones’ spektakulære rollemodel.

Jegfortælleren, den umage professor Holly, beretter i en retrospektiv ramme om en historie, der lig ’Indiana Jones og det sidste korstog’ handler om jagten på evigt liv, og hvorfor ’Hun’ alias dronning Ayesha har været evig ung og udødelig.

I sidste ende er sådan noget jo af samme stof som drømme lig det meste af hele bogen, der giver ekko af tidens cocktail på Darwins evolutionsteori, Nietzsches overmennesketanker og almene pseudoantropologiske længsler efter svundne kulturer og menneskeartens kuvøse.

Et skær af autenticitet

’Hun’ er på alle måder et eksempel på, at den postmoderne og polyfone romantype ikke er så ny endda, men netop stammer fra århundreders litterære verdener af skrøner og myter rystet til mærkelige manuskripter og spøjse romaner med skær af autenticitet.

Haggard var ven med Conan Doyle og kollega med Robert Louis Stevenson.

En af hans beundrere dengang 1880’erne var en ung polsk-engelsk kaptajn ved navn Joseph Conrad.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden