P.O. Enquist, svensk forfatter:
»Allerede Tranströmers første ’17 digte’ øvede indflydelse på en hel generation. Hans friskhed, hans metaforer, fik både lyrikere og prosaister til at trække vejret som han. Vi lærte hans digte udenad. Senere kom han på kant med nogle af sine samtidige, der opfattede ham som et upolitisk menneske. Men det er forkert. Han var politisk på en anden måde, de baltiske lande betød mere for ham end Vietnam. Først og sidst var han en eksistentiel digter, en kristen, der ikke var religiøs«.
