Jeg har holdt stand i årevis. Jeg har lyttet til alle dem, der bare ikke kunne vente på en ny sæson af denne eller hin HBO- eller Netflix-serie, og været klar over, at der er et stort og stærkt drug derude. Men man kan jo ikke det hele, og så kender jeg mig selv godt nok til at vide, hvad der ville kunne ske, hvis først jeg gav efter og lod dæmningsbruddet indfinde sig.

I den søde juletid skete det så. Jeg havde min første konsultation hos dr. Melfi. Mere end 15 år for sent. Jeg hentyder naturligvis til Tony Sopranos kølige psykolog spillet af Lorraine Bracco, og da det sidste af den for længst legendariske tv-series 86 episoder sluttede hjemme i stuen, og det tilmed gik op for mig, at Tony – virkelighedens James Gandolfini – døde i 2013 (hvor havde jeg mit hoved den sommer?), følte jeg en overraskende dyb tv-sorg.