Nogle gange kan selv velmenende ord have rystende implikationer. Dette slog mig, da jeg så digteren Yahya Hassan stå med bøjet hoved under et forsoningsarrangement ved synagogen i Krystalgade og sige undskyld til terrorofferet Dan Uzans far på vegne af almindelige muslimer.
Den velmenende undskyldning skaber en farlig diskurs i sproget, som næsten ubemærket får lov til at inkriminere helt almindelige mennesker. Og hvis vi kigger nærmere på Yahyas ord og undersøger dem, ser vi, hvad undskyldningen egentlig fortæller os om opfattelsen af muslimer i dag. Så lad os med bøjede hoveder begynde med citatet fra artiklen ’Terroroffers far hilste på alle i fredsring’ (Berlingske 14.3.):





