Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Guldgrube. Googles data-centre, som dette i Iowa i USA, er de rene guldminer. Vores informationer er meget værd. Og vi får for lidt til gengæld, siger Bruce Schneier.
Foto: Connie Zhao/Google/Zumapress

Guldgrube. Googles data-centre, som dette i Iowa i USA, er de rene guldminer. Vores informationer er meget værd. Og vi får for lidt til gengæld, siger Bruce Schneier.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overvågningsekspert udgiver manual til frihedskamp på nettet

Du har gratis mail og søgemaskine. Til gengæld ejer du ikke dit privatliv.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var nemt, bekvemt og gratis. Du kunne få en e-mail-adresse, som ikke kostede noget. Du fik en fantastisk søgemaskine, så du med få bevægelser med fingrene kunne finde informationer, du ellers skulle bruge timer på biblioteket på at søge efter. Og du fik en praktisk og effektiv kalender.

Uden at betale noget fik du alt det af Google. Det var sikkert ikke noget, du tænkte særlig meget over, for mange, du kender, valgte akkurat det samme. Det var en bevægelse, og du fulgte med. Google blev en del af dit liv.

Pludselig opdager du, at Google er mere fortrolig med dine tanker, dine drømme og dine lyster end din familie og dine venner. Man lyver nemlig ikke for sin søgemaskine, man tænker slet ikke på den som én, man skal skjule noget for:

»Google ved mere om, hvad jeg tænker, end jeg selv gør, for Google husker alting for altid«, skriver den amerikanske sikkerhedsekspert Bruce Schneier i sin nye bog ’Data and Goliath’.

Han er forfatter til flere bøger om overvågning, forsker ved Harvard University, og ved høringer i Den Amerikanske Kongres bliver han brugt som overvågningsekspert.

Frygten

Hans nye bog er en suveræn afdækning af vor tids overvågningssamfund. Han beskriver det ikke som et ondt regimes hemmelige overvågning af vores privatliv eller som de grimme efterretningstjenesters tyveri af vores personlige data.

Vores overvågningssamfund er resultatet af en aftale, som vi frit har indgået. Schneier gengiver de store firmaers logik:

»Hvis du lader os få alle dine data, vil vi give dig de reklamer, du vil have, og vi smider gratis netsøgning, e-mail og en masse andre services oveni. Det er grundlæggende let og bekvemt. Vi er sociale dyr, og der er intet så tilfredsstillende som at kommunikere med andre mennesker«.

Schneier opfordrer til frihedskamp og præsenterer en strategi

Vi har til gengæld givet dem alle oplysninger om os selv.

LÆS MAGASINET

Siden fik regeringerne adgang til vores data. Demokratisk valgte ledere bruger med folkelig opbakning data til at bekæmpe terrorisme og forsvare os mod alle mulige fjender. Edward Snowden afslørede, hvor meget efterretningstjenesterne kan vide om os, men det førte ikke til folkelige protestbevægelser. Vi accepterer, at de bruger vores oplysninger. Vi er bange.

»Fordi vi er bange for terrorister, fordi vi er bange for fremmede, som vil bortføre vores børn, fordi vi er frygter narkohandlerne, og fordi vi er bange for en hvilken som helst ond forbryder, der på et givet tidspunkt er på mode at frygte«, konstaterer Schneier.

En dårlig handel for os

Vi har givet noget og fået noget andet til gengæld. Det er en handel. Problemet er ifølge Schneier, at det er en dårlig handel for os. Vi har givet alt for meget uden at kende konsekvenserne.

Nu er Google den største søgemaskine i verden; to tredjedele af alle søgninger i USA foregår på Google, og det vil for de fleste være besværligt og udmattende at gøre sig fri af Google. Det er en af de ting, som mange ved, at de burde gøre, men som man ikke får taget sig sammen til.

Det er ikke kun en Google, der tilbyder den slags handler om vores personlige data. For nylig lavede Buzzfeed en quiz med rubrikken: ’Hvor privilegeret er du?’. Det er sjovt og nemt, og 2 millioner gennemførte quizzen.

De gav oplysninger om deres økonomi, formue, indtægt, ferievaner, hobbyer, mentale sundhed og fysiske tilstand. Brugerne fik et hurtigt svar, og Buzzfeed samlede værdifulde oplysninger, de kunne sælge videre til annoncørerne.

Vi er sammen, når vi er alene

Facebook har lavet en tilsvarende handel, og nu har næsten to tredjedele af verdens internetbrugere en facebookkonto med billeder af dem selv, børn og venner og en ufattelig mængde kommunikation.

Hver tredje bog, som bliver solgt i USA, og næsten tre fjerdedele af alle e-bøger bliver solgt over Amazon.com. Ikke alene ved Amazon, hvad folk læser, men via e-bøgerne ved de også, hvad der bliver streget under, og hvornår læserne snyder og springer frem til slutningen.

Igen pointerer Schneier, at overvågningen ikke kun er negativ. Amazon bruger vores data til at tilbyde os bøger, vi gerne vil læse, men som vi ikke vidste eksisterede. Og vi kan i vores e-bøger se, hvad andre læsere har streget under og fundet væsentligt.

Vi er for første gang nogensinde sammen med mennesker fra hele verden, når vi sidder alene og læser:

»Der er ikke noget lys, der blinker eller en boks, som dukker op på skærmen for at fortælle dig, at Kindle sender Amazon oplysninger om dine læsevaner. Det finder bare sted, lydløst og konstant«, bemærker Schneier.

Det virkede uskyldigt, da vi startede med at give Facebook, Google og Amazon alle vores oplysninger, og det var for sent, da vi fandt ud af, hvor meget de har på os. Nu er vi blevet så afhængige af dem, at det vil være en kamp at slippe fri.

Latterligt at sige nej

Som Schneier bemærker: Hvis den amerikanske regering krævede, at alle borgere skulle gå rundt med et apparat, så man altid kunne lokalisere dem, ville folk protestere fanatisk og massivt. Men hvis man giver folk en telefon, som de kan bære med sig overalt, sker det helt af sig selv.

De store tech-giganter har lavet et tilbud, som passer perfekt til frie menneskers behov i kapitalistiske og demokratiske samfund. Det virker latterligt at sige nej. Og på den måde får giganterne noget, som passer perfekt til deres behov for at drive forretning i en globaliseret informationsøkonomi.

De har gennem vores frihed opnået noget, som ingen diktatorer har præsteret: et fuldstændigt indblik i vores tanker, sociale liv, kommunikation og bevægelsesmønster.

Panoptikon

’Data and Goliath’ er delt ind i tre afsnit. Det første og bedste redegør for, hvordan den enestående masseovervågning er blevet udviklet. Alle væsentlige funktioner bliver varetaget af computere, som gør vores liv lettere, og gør det, der tidligere var utænkeligt, til en reel mulighed. Men biproduktet af den proces er en enorm mængde data, som vi ikke selv kontrollerer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det næste afsnit handler om, hvordan de data bliver brugt af virksomheder og regeringer til at overvåge os. Der er fine iagttagelser, men også gentagelser af kulturkritikkens klicheer og fjendebilleder.

LÆS DEBAT

Som mange andre sammenligner Schneier vores overvågningssamfund med den engelske filosof Jeremy Benthams teori om ’panoptikon’: en overvågning i et fængsel, hvor overvågerne er placeret i et tårn over de overvågede, så de ved, de bliver overvåget.

Parallellen til panoptikon er polemisk effektiv, fordi den mobiliserer til kamp, men den er analytisk forkert, fordi vi til daglig netop ikke tænker på Google, Facebook og Amazon som overvågere.

Det sidste afsnit er til gengæld fortræffeligt: Schneier opfordrer til frihedskamp og præsenterer en strategi for, hvad vi kan kræve af virksomhederne, hvad regeringen bør gøre, og hvad vi hver især kan gøre for at genvinde vores privatliv.

Kulturel revolution

Schneier er ikke principiel modstander af overvågning. Han erkender, at amerikanerne og europæerne har behov for efterretningstjenester, og at vi som borgere ikke kan kræve, at vores regeringer skal indstille overvågningen.

Uanset hvad vi gør, vil kineserne og russerne blive ved med at overvåge deres egne borgere og forsøge at få adgang til vores data om os selv. Og han minder om, at autoritære regimer bruger de nye overvågningsmuligheder langt mere vidtgående end de vestlige regeringer.

Han fører således ikke kamp mod overvågningen som sådan, men erklærer, at vi bør genforhandle vores handel med overvågerne.

Af regeringen skal vi kræve, at de nedbryder store efterretningsinstitutioner som NSA i mindre enheder. Det fører ifølge Schneier til farlige magtkoncentrationer, når enkelte offentlige institutioner får så meget magt over borgernes data, at ingen kan udfordre dem.

BAGGRUND:

Det næste er, at vi skal kræve, at terrorisme ikke er en juridisk undtagelseskategori. Det åbner for omfattende overvågning, at terrorister har status som militære fjender. Schneier anbefaler, at terrorisme bliver behandlet ligesom andre former for organiseret kriminalitet.

Endelig skal vi kræve rum på internettet, som ikke er ejet af private virksomheder. Der er ikke noget frit offentligt forum på nettet, men det bør vores regeringer levere, hævder Schneier.

Af de private virksomheder skal vi selv være opmærksom på, at vi har noget de gerne vil have, som vi ikke skal give dem for en gratis e-mail-adresse.

Det forudsætter en kulturel revolution, hvor vi gennem oplysning bliver opmærksom på, at vi faktisk indgår konstante handler med gratis ydelser og personlige data.

En storartet manual

Det sjoveste er Schneiers opfordringer til os selv: Han anbefaler en blanding af højteknologisk modstandskamp og gammeldags antiteknologisk afholdenhed. Vi skal gøre alt, hvad vi kan teknologisk for at forvirre, forstyrre og forvrænge overvågerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bruge udvalgte søgemaskiner, installere vores eget plug-in, købe ind med gæstekort på nettet, slette vores cookies og angive falske adresser. Og så skal vi betale kontant, når vi kan, og efterlade vores telefon derhjemme så ofte som muligt.

Endelig skal vi lade os inspirere af borgerne i autoritære samfund, som ved, at deres data kan bruges imod dem.

Kinesiske dissidenter affotograferer således politiske breve og mailer dem efterfølgende, så ordene ikke kan spores.

Schneiers bog er storartet som manual til den nye modstandskamp. Han minder os om det, som borgere i autoritære stater ved:

Frihed er ikke bare frihed til at leve lettere og mere bekvemt, men også frihed fra stærke kræfters indblanding i vores liv.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden