vanskeligt. Udgivelsen er en visuel præstation, men det lykkes ikke at give Niels Lyhne-figuren Aksel Storm et udtryk, der kan bære ham igennem som hovedperson. Tegning: Terkel Risbjerg

vanskeligt. Udgivelsen er en visuel præstation, men det lykkes ikke at give Niels Lyhne-figuren Aksel Storm et udtryk, der kan bære ham igennem som hovedperson. Tegning: Terkel Risbjerg

Bøger

En dansk fantast bliver til træg tegneseriehelt i nydeligt tegnet fortælling

J.P. Jacobsens klassiker ’Niels Lyhne’ er et dristigt valg som udgangspunkt for en ambitiøs tegneserie.

Bøger

Søren Kierkegaard og H.C. Andersen var store kanoner i 1800-tallets Europa, og selv den latinamerikanske digter Rubén Darío hyldede det modernistiske fyrtårn Jorge Brandes.

Færre gør sig måske klart, hvor stort et internationalt navn den danske forfatter J.P. Jacobsen var. Hans roman ’Niels Lyhne’ fra 1880 blev et af de skelsættende værker, der blev hyldet af utallige forfattere fra Nietzsche til Thomas Mann.

Dette skete, på trods af at J.P. Jacobsens hovedværk mest af alt vakte respektfuld forvirring ved udgivelsen.

Georg Brandes, der havde forventet, at proselytten, kampfællen og den darwinistiske pioner Jacobsen skulle slå et slag for den nye tids ideer, fik i stedet et træt, desillusioneret suk om handlingslammelse og tilværelsens meningsløshed. Skrevet på et dansk så smukt, at det stadig slår gnister.

Kritikken hyldede Jacobsens sprog, men var ikke begejstret for romanens plot. Episoderne hang ikke voldsomt tæt sammen, og som historisk roman virkede dens ramme malplaceret, mente man med god grund.

For ikke at romanens ’dårlige ateister’ skulle blive identificeret med hans egen kreds, lod J.P. Jacobsen ’Niels Lyhne’ udspille sig på et tidligere tidspunkt i 1800-tallet, der klart nok ikke harmonerede med romanens stemning og tematik.

Men som årene gik, blev den disharmoni relativt ligegyldig. Hvad der stod tilbage var et hovedværk i dansk og europæisk litteratur.

Fra Niels til Aksel

Historien om drømmeren og digteren Niels Lyhne, der har så svært ved at bide til bolle i det virkelige liv, blev en milepæl i en dansk kultur, hvor den melankolske, handlingslammede fantast både før og efter var en arketype. Niels Lyhne, skabt med mange selvbiografiske træk, var en handlingslammelsens snarere end handlingens mand.

Og det er så altså den roman, som den danske tegner Terkel Risbjerg og den franske fortæller Anne-Caroline Pandolfo har valgt at parafrasere i ’Skarabæernes konge’.

Hovedpersonen hedder Aksel Storm og ikke Niels Lyhne, men trods navnet er forskellen til at overskue. Trods sit mere stormfulde navn er Aksel ikke meget bedre til at få skabt søgang i samtiden og sus i det modsatte køns skørter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Niels Lyhne lyder ikke som den mest oplagte hovedperson i en tegneserie. Men man kan se valget af skikkelsen som en næsten symbolsk skillelinje mellem tegneserie og graphic novel. I tegneserien læser man fra superhelte til kække reportere traditionelt om handlingens mænd, mens graphic novels hovedpersoner typisk er mere indadvendte og melankolske navlepillere. Som bliver overvældet af verden, snarere end de overmander den.

’Skarabæernes konge’ følger i lange stræk ret nøje ’Niels Lyhne’, mens den især hen imod slutningen til tider vælger at gå helt andre veje. ’Niels Lyhne’ er en roman, som stråler i kraft af sit sprogs mageløse evne til at fremmane virkelighedens detaljer. Det er sprogets iagttagelse snarere end handlingen, der får romanen til at leve.

Uden Jacobsens prosa bliver det op til tegningerne, at skabe liv i dødbiderdramaet. ’Skarabæernes konge’ er heldigvis visuelt en imponerende præstation. Terkel Risbjergs hårdt opdelte sort og hvid bevæger sig i et rum med ’Sin City’ på den ene side og en mere blød, dansk eventyrtradition på den anden. Frank Miller og H.C. Andersens papirklip er da en kontrast, der vil noget!

Et tegnet referat

Jeg synes imidlertid ikke, det lykkes Terkel Risbjerg at finde et udtryk for Aksel Storm, der bærer ham igennem som hovedperson. Det er svært med en vagt tegnet hovedperson, men her deler tegneren måske helt bevidst svaghed med Jacobsen? Også phantasten Niels Lyhne er mere vagt tegnet end de mere farverige bifigurer, der kendetegner de enkelte kapitler i hans liv. Den tiltænkte hovedperson forbliver midt på scenen uden at erobre den.

Men historien om drømmerens deroute er og bliver svær som tegnet fortælling, hvor så meget af det indre liv skal udtrykkes i billeder og replikker. Anne-Caroline Pandolfo mangler at finde det afgørende greb, som kan forløse ’Niels Lyhne’ som noget andet og mere end et tegnet referat med eksistentialistisk tonefald og mere eller mindre meningsfulde fantasifulde afstikkere.

Digteren og botanikeren J.P. Jacobsen oversatte Darwin, men forsøget på at koble Jacobsens naturvidenskab på fortællingen med en større billesamling, en replik om de stærkes overlevelse og påstanden om, at »naturen tillader undertiden ... risikable forbindelser«, skaber ikke en ny levedygtig afart i sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske skulle man have ’rettet’ Jacobsens rod i kronologien og knyttet historien tættere til den ophedede idehistoriske debat på Jacobsens tid. Der er lidt mere kød på det psykologiske portræt af phantasten Aksel Storm, der bliver skadet for livet af al den forfløjne digtning, hans mor læste op for ham som barn. Han skal udleve sin mors drømme, men kommer hverken til at udleve dem eller sine egne.

I ’Niels Lyhne’ er hovedpersonens manglende handlekraft en sproglig spændingsfaktor i hovedpersonens iltfattige liv. I ’Skarabæernes konge’ går tiden for trægt. Heldigvis er der meget at nyde undervejs i Terkel Risbjergs tegnekunst.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden