Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overset. Selv om 'Stoner' fik en flot anmeldelse i The New Yorker, der kaldte den »et mesterligt portræt«, var en roman om en bondeknold fra før Første Verdenskrig trods alt ikke det, beatgenerationen gik og sukkede mest efter.
Foto: uoplyst

Overset. Selv om 'Stoner' fik en flot anmeldelse i The New Yorker, der kaldte den »et mesterligt portræt«, var en roman om en bondeknold fra før Første Verdenskrig trods alt ikke det, beatgenerationen gik og sukkede mest efter.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Stoner' gik fra glemmebog til millionsucces - nu kommer opfølgeren

John Williams' roman 'Stoner' er historien om en roman, der gik fra glemt til allemandseje. Mange år efter forfatterens død.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

John Williams døde i 1994, og så hjælper det jo ikke meget, at han blev berømt og solgte bunkevis af sin bog ’Stoner’ 15-20 år senere. Men han kan fra sin grav trøste sig med, at han er i selskab med forfattere som Cervantes og Stieg Larsson, som også først fik succesen at smage posthumt.

Og i dag udkommer så hans anden roman, ’Butcher’s Crossing’, på dansk.

LÆS ANMELDELSE

Da John Williams i 1965 udgav sin tredje roman, ’Stoner’, var USA optaget af ungdomsoprør, Vietnamkrig og borgerrettighedsbevægelser. Selv om den fik en flot anmeldelse i The New Yorker, der kaldte den »et mesterligt portræt«, var en roman om en bondeknold fra før Første Verdenskrig trods alt ikke det, beatgenerationen gik og sukkede mest efter. Da de første 2.000 eksemplarer var solgt, blev der ikke genoptrykt flere.

Den fortabte bog

I 1973 udkom ’Stoner’ i England, og også her var The Financial Times’ anmelder begejstret: »Hvorfor er denne bog ikke berømt?«, spurgte han. John Williams fik en pris, dog ikke for ’Stoner’, men for sin næste roman, ’Augustus’, og prisen måtte han i øvrigt dele med en anden forfatter.

Herefter gik ’Stoner’ i glemmebogen.

Og så alligevel ikke. Fra mund til mund gik historier om denne ’Stoner’, som nærmest var umulig at opdrive. Med års mellemrum poppede essays op, hvor litterater fortalte om denne bog, som havde rørt dem i en særlig grad.

Den perfekte roman

I 2003 udgav forlaget Vintage Classics den igen, forholdsvis upåagtet. Det var først tre år senere, da forlæggeren Edwin Frank fra New York Review of Books Classics læste den, elskede den og købte rettighederne til den, at der skete noget.

Nu fik forfattere som Nick Hornby og Colum McCann også øje på den, selv Hollywoodstjernen Tom Hanks var helt oppe at svæve over ’Stoner’, som han kaldte »en af de mest fascinerende ting, man nogensinde vil finde«. Bogen fandt vej til The New York Times’ anmelder, som skrev: »Det er noget sjældnere end en stor roman – det er en perfekt roman«.

I Frankrig forelskede forfatteren Anna Gavalda sig også i ’Stoner’ og fik den oversat til sit eget sprog, og pludselig ville alle forlag have fat i den.

I Storbritannien kårede boghandlerkæden Waterstones den til årets bog i 2013. På verdensplan har den solgt mere end 1,5 millioner eksemplarer, ligget stabilt på mange landes bestsellerlister, og der er stadig lande, der venter på at få den oversat.

I Danmark, hvor ’Stoner’ udkom for et år siden, har den solgt over 40.000 eksemplarer – »og det er garvede læsere, det er urutinerede læsere, min søn på 16 har læst den og havde julelys i øjnene«, siger redaktør Susanne Bent Andersen fra ’Stoner’s danske forlag, Lindhardt og Ringhof.

Tiden var moden

Herhjemme stod forfatteren Jens Christian Grøndahl for oversættelsen, og han undrer sig ikke over ’Stoner’s genfødsel, for »kvalitet overlever i længden. Det er svært at undertrykke en god bog«, som han siger.

Og så har tiden simpelt hen først været moden til ’Stoner’ nu, mener han.

»Vi befinder os på mange måder på den anden side af det frigørelsestyranni, der eksploderede, mens John Williams sad og skrev. Oprøret og grænseoverskridelsen blev den nye norm, og vi har opdraget hinanden til at nære helt uhæmmede forventninger til tilværelsen i form af ubegrænset selvrealisering og behovstilfredsstillelse«, siger Grøndahl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

'Stoner' minder os om, at det måske alligevel ikke er lykken hele tiden at få mere af alt

»Vi sidder i dag som grådighedens ringvrag, og en bog som ’Stoner’ minder os om, at det måske alligevel ikke er lykken hele tiden at få mere af alt. At det vigtigste måske ikke engang er at være lykkelig, fordi mening og indhold i livet handler om noget dybere end behovstilfredstillelse. At kunne møde det store i form af skønhed og passion og at kunne være åben, når det møder én«.

Hysteri

Den svenske avis Dagens Nyheters anmelder Philip Teis mener, at ’Stoner’ taler til folk på samme måde som en klassisk ’Borte med blæsten’-historie:

»Den har en melodramatisk følelse, ligesom en film fra 1950’erne. Der mangler den type historier i dagens litteratur, vi er ganske underernærede på det punkt«, siger Teis, der ikke er blind for, at forlag og medier er med til at skabe et hysteri omkring en bog – ikke mindst hvis den kan hægtes op på en god historie om en glemt bog og en død forfatter.

»Det spreder sig på en anden måde i en globaliseret verden. I dag er folk meget bevidste om bogbranchen på en måde, man ikke var før i tiden; der går nyheder om, at en bog er solgt i 25 lande, inden den overhovedet er kommet ud. Så man kan bygge en hype op om den«, siger Philip Teis. Men, siger han:

»Det går ikke at skabe sådan et fænomen helt og holdent via medierne. Der må også være en god bog«, siger Teis.

En større succes i 1960’erne

Philip Teis har også har læst John Williams’ anden roman, ’Butcher’s Crossing’, som udkom i 1960, fem år før ’Stoner’, og som nu udkommer på dansk.

»Den var faktisk en større succes end ’Stoner’, da den kom. Men jeg tror, at jeg bedre kan lide ’Stoner’«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’Butcher’s Crossing’ er indtil videre også blevet vel modtaget, dog ikke så sensationelt som ’Stoner’: I USA er den solgt i 35.000 eksemplarer, siden den blev genudgivet i 2007, mens den har solgt 50.000 eksemplarer i såvel Holland som Storbritannien.

Når John Williams nu aldrig nåede at opleve sin bogs succes, skal han i det mindste have lov til at få det sidste ord. Engang blev han spurgt, om litteratur bliver skrevet for at underholde, og svarede:

»Min Gud, at læse uden glæde er dumt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden