Overset. Selv om 'Stoner' fik en flot anmeldelse i The New Yorker, der kaldte den »et mesterligt portræt«, var en roman om en bondeknold fra før Første Verdenskrig trods alt ikke det, beatgenerationen gik og sukkede mest efter.
Foto: uoplyst

Overset. Selv om 'Stoner' fik en flot anmeldelse i The New Yorker, der kaldte den »et mesterligt portræt«, var en roman om en bondeknold fra før Første Verdenskrig trods alt ikke det, beatgenerationen gik og sukkede mest efter.

Bøger

'Stoner' gik fra glemmebog til millionsucces - nu kommer opfølgeren

John Williams' roman 'Stoner' er historien om en roman, der gik fra glemt til allemandseje. Mange år efter forfatterens død.

Bøger

John Williams døde i 1994, og så hjælper det jo ikke meget, at han blev berømt og solgte bunkevis af sin bog ’Stoner’ 15-20 år senere. Men han kan fra sin grav trøste sig med, at han er i selskab med forfattere som Cervantes og Stieg Larsson, som også først fik succesen at smage posthumt.

Og i dag udkommer så hans anden roman, ’Butcher’s Crossing’, på dansk.

LÆS ANMELDELSE

Da John Williams i 1965 udgav sin tredje roman, ’Stoner’, var USA optaget af ungdomsoprør, Vietnamkrig og borgerrettighedsbevægelser. Selv om den fik en flot anmeldelse i The New Yorker, der kaldte den »et mesterligt portræt«, var en roman om en bondeknold fra før Første Verdenskrig trods alt ikke det, beatgenerationen gik og sukkede mest efter. Da de første 2.000 eksemplarer var solgt, blev der ikke genoptrykt flere.

Den fortabte bog

I 1973 udkom ’Stoner’ i England, og også her var The Financial Times’ anmelder begejstret: »Hvorfor er denne bog ikke berømt?«, spurgte han. John Williams fik en pris, dog ikke for ’Stoner’, men for sin næste roman, ’Augustus’, og prisen måtte han i øvrigt dele med en anden forfatter.

Herefter gik ’Stoner’ i glemmebogen.

Og så alligevel ikke. Fra mund til mund gik historier om denne ’Stoner’, som nærmest var umulig at opdrive. Med års mellemrum poppede essays op, hvor litterater fortalte om denne bog, som havde rørt dem i en særlig grad.

Den perfekte roman

I 2003 udgav forlaget Vintage Classics den igen, forholdsvis upåagtet. Det var først tre år senere, da forlæggeren Edwin Frank fra New York Review of Books Classics læste den, elskede den og købte rettighederne til den, at der skete noget.

Nu fik forfattere som Nick Hornby og Colum McCann også øje på den, selv Hollywoodstjernen Tom Hanks var helt oppe at svæve over ’Stoner’, som han kaldte »en af de mest fascinerende ting, man nogensinde vil finde«. Bogen fandt vej til The New York Times’ anmelder, som skrev: »Det er noget sjældnere end en stor roman – det er en perfekt roman«.

I Frankrig forelskede forfatteren Anna Gavalda sig også i ’Stoner’ og fik den oversat til sit eget sprog, og pludselig ville alle forlag have fat i den.

I Storbritannien kårede boghandlerkæden Waterstones den til årets bog i 2013. På verdensplan har den solgt mere end 1,5 millioner eksemplarer, ligget stabilt på mange landes bestsellerlister, og der er stadig lande, der venter på at få den oversat.

I Danmark, hvor ’Stoner’ udkom for et år siden, har den solgt over 40.000 eksemplarer – »og det er garvede læsere, det er urutinerede læsere, min søn på 16 har læst den og havde julelys i øjnene«, siger redaktør Susanne Bent Andersen fra ’Stoner’s danske forlag, Lindhardt og Ringhof.

Tiden var moden

Herhjemme stod forfatteren Jens Christian Grøndahl for oversættelsen, og han undrer sig ikke over ’Stoner’s genfødsel, for »kvalitet overlever i længden. Det er svært at undertrykke en god bog«, som han siger.

Og så har tiden simpelt hen først været moden til ’Stoner’ nu, mener han.

»Vi befinder os på mange måder på den anden side af det frigørelsestyranni, der eksploderede, mens John Williams sad og skrev. Oprøret og grænseoverskridelsen blev den nye norm, og vi har opdraget hinanden til at nære helt uhæmmede forventninger til tilværelsen i form af ubegrænset selvrealisering og behovstilfredsstillelse«, siger Grøndahl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

'Stoner' minder os om, at det måske alligevel ikke er lykken hele tiden at få mere af alt

»Vi sidder i dag som grådighedens ringvrag, og en bog som ’Stoner’ minder os om, at det måske alligevel ikke er lykken hele tiden at få mere af alt. At det vigtigste måske ikke engang er at være lykkelig, fordi mening og indhold i livet handler om noget dybere end behovstilfredstillelse. At kunne møde det store i form af skønhed og passion og at kunne være åben, når det møder én«.

Hysteri

Den svenske avis Dagens Nyheters anmelder Philip Teis mener, at ’Stoner’ taler til folk på samme måde som en klassisk ’Borte med blæsten’-historie:

»Den har en melodramatisk følelse, ligesom en film fra 1950’erne. Der mangler den type historier i dagens litteratur, vi er ganske underernærede på det punkt«, siger Teis, der ikke er blind for, at forlag og medier er med til at skabe et hysteri omkring en bog – ikke mindst hvis den kan hægtes op på en god historie om en glemt bog og en død forfatter.

»Det spreder sig på en anden måde i en globaliseret verden. I dag er folk meget bevidste om bogbranchen på en måde, man ikke var før i tiden; der går nyheder om, at en bog er solgt i 25 lande, inden den overhovedet er kommet ud. Så man kan bygge en hype op om den«, siger Philip Teis. Men, siger han:

»Det går ikke at skabe sådan et fænomen helt og holdent via medierne. Der må også være en god bog«, siger Teis.

En større succes i 1960’erne

Philip Teis har også har læst John Williams’ anden roman, ’Butcher’s Crossing’, som udkom i 1960, fem år før ’Stoner’, og som nu udkommer på dansk.

»Den var faktisk en større succes end ’Stoner’, da den kom. Men jeg tror, at jeg bedre kan lide ’Stoner’«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’Butcher’s Crossing’ er indtil videre også blevet vel modtaget, dog ikke så sensationelt som ’Stoner’: I USA er den solgt i 35.000 eksemplarer, siden den blev genudgivet i 2007, mens den har solgt 50.000 eksemplarer i såvel Holland som Storbritannien.

Når John Williams nu aldrig nåede at opleve sin bogs succes, skal han i det mindste have lov til at få det sidste ord. Engang blev han spurgt, om litteratur bliver skrevet for at underholde, og svarede:

»Min Gud, at læse uden glæde er dumt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce