Bøger

Lysfølsom kvindes beretning svælger for meget i sin lidelse

Lysfølsom kvinde beretter. Og svælger i detaljer om sin meget mærkelige lidelse.

Bøger

Hvis man kun bedømte denne bog på sproget, ville den få et hjerte mere. Den er uhyre velskrevet. Men indholdet tæller jo med, og her må jeg melde fra. Jeg kan ikke lide bogen. Der er noget galt med den.

Før i tiden havde vi kyniske pressefolk et begreb, som hed ’ugens glade krøbling’. Det var et fast indslag i mange ugeblade. Et stakkels menneske, som var gået meget ondt igennem, men som var kommet ud på den anden side med et smil på læben, fuld af taknemmelighed og kærlighed.

Siden har begrebet udviklet sig i en noget anden retning. Medierne, og her især tv, byder på den ene ynkehistorie efter den anden, de mystisk syge, de alt for tykke, de alt for unge mødre etc. Her tales mere om udstilling end om medfølelse. Man smiler sjældent gennem tårer.

Ugebladene har dog holdt fast i sygehistorierne, som regel med den vinkel, at man aldrig ville have været foruden sin forfærdelige, livsfarlige lidelse eller sin skrækkelige stress. Man har lært så uendelig meget, af og til i en sådan grad, at man nu tjener penge som coach for andre i en lignende situation.

En sygehistorie på et andet niveau

’Kvinden i mørket’ er en sygehistorie på et andet niveau og i jegform. Hovedpersonen bliver ramt af en invaliderende overfølsomhed for lys. Først kan hun ikke tåle lyset fra sin computer, gradvis kan hun overhovedet ikke tåle noget som helst lys, hverken kunstigt eller naturligt. Hun må henslæbe sin tid i sin kærestes gæsteværelse, der er så mørkelagt, det er muligt, iført lag på lag af tøj, så intet lysskær kan fremkalde den forfærdelige brænden og smerte i huden, hun ellers rammes af.

Sådan har hun nu levet i ti år, af og til helt isoleret i rummet, af og til som tusmørkemenneske, der nyder livet intenst, når det er mørkt nok.

Anna Lyndsey er et pseudonym. Hvorfor forklares ikke, selv om forfatteren er vældig god til at beskrive næsten hvad som helst. Hun selviscenesætter side op og ned meget poetisk sin rædsomme situation.

Med skam at melde finder jeg beretningen ubehageligt narcissistisk. Ingen specialist vil tilse hende i hjemmet, kvinden, der ikke kan tåle lys og derfor ikke kan rejse ud, og det lyder jo helt bizart. Hun bliver vældig vred, da hun konfronteres med, at sygdommen kan have en psykisk årsag.

Jeg mener vitterlig ikke, at man som hovedregel selv er skyld i sine egne sygdomme. Men her foregår noget, der er ud over det troværdige. Der er for megen tapper svælgen i detaljer, for megen nydelse i lidelsen. I alle tilfælde for denne læser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce