For en far til tvillingepiger på snart 2 år vakte Rolf Sparre Johanssons debutdigtsamling, ’Søvn’, ikke kun en genkendelsens glæde, men også en genkendelsens ubehag.

For selv om ’Søvn’ handler om at blive far og om den kærlighed og omsorg og de glæder, der ledsager dét, så er det ikke ren glimmer . Bogen handler nemlig også om noget andet, jeg kan nikke genkendende til. Udmattelsen og trætheden for eksempel: at sidde ned og pisse, fordi man ikke kan stå op mere.