Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debut. På billedet ses Rolf Sparre Johansson (t.h.) i sparring med sin med-redaktør, Jakob Slebsager Nielsen (t.v.) på eget forlag, Ovbidat, 2014. Nu debuterer Johansson i trykt form på forlaget Kronstork, i modstæning til Ovbidats håndsyede poesibøger. Foto: Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Debut. På billedet ses Rolf Sparre Johansson (t.h.) i sparring med sin med-redaktør, Jakob Slebsager Nielsen (t.v.) på eget forlag, Ovbidat, 2014. Nu debuterer Johansson i trykt form på forlaget Kronstork, i modstæning til Ovbidats håndsyede poesibøger. Foto: Mads Nissen

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debutdigte om desperate nattetimer med spædbarn anbefales til alle

Rolf Sparre Johanssons ’Søvn’ er en fin digtsamling om noget så utraditionelt som at blive far.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For en far til tvillingepiger på snart 2 år vakte Rolf Sparre Johanssons debutdigtsamling, ’Søvn’, ikke kun en genkendelsens glæde, men også en genkendelsens ubehag.

For selv om ’Søvn’ handler om at blive far og om den kærlighed og omsorg og de glæder, der ledsager dét, så er det ikke ren glimmer . Bogen handler nemlig også om noget andet, jeg kan nikke genkendende til. Udmattelsen og trætheden for eksempel: at sidde ned og pisse, fordi man ikke kan stå op mere.

Bogen er opdelt i tre forløb: Det første bærer titeldatoen ’november 2013-maj 2014’ og begynder: »vera sover// malou sover inde ved siden af på veras værelse// vera ligger i dobbeltsengen og sover/ i hovedenden, med ryggen til væggen/ og hovedet 10 cm fra chatollet i det lille hjørne/ som chatollet og sengen danner// hun faldt i søvn for et kvarter siden/ jeg tør ikke lægge hende over i sin egen seng/ hun har sovet så let hele natten// malou gik ind ved siden af for en time siden/ jeg har siddet og sunget postmand per og bidt negle// natten er lang/ den mørke morgen er længere«.

Det er bevægelserne i den boble, som bogens første af i alt tre dele, rytmisk og lydhørt får tegnet op. Det er en tilstand uden tid og rum, fordi man ligesom er forsvundet ind i de tåger, som spædbarnsforældresøvnløsheden er (min psykolog sagde til mig: Mikkel, det er en tåge, du har befundet dig i, en klokke; det er derfor, du ikke kan huske noget som helst).

Og det er også en bedrift. At gøre noget ved det tabu, den skam, der er forbundet med at have spæd- eller småbørn

Tingene glider ind i hinanden. Ud. Den tilstand er Johansen eminent god til at beskrive. Datteren Vera vågner, hun sover, hun vågner igen. Jeget synger Postmand, snyder sig til at se lidt Champions League på sin telefon i stuen, udbryder hold nu kæft, når det hele bliver for meget, hvilket det jo en gang imellem gør.

For eksempel når ens barn er sygt. Et digt, der begynder med linjen »vera havde feber i nat«, slutter således: »jeg slår ned i madrassen i dobbeltsengen// jeg går ind i stuen og siger/ jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere til malou// hun går ind til vera, hendes telefon/ ligger på madrassen, jeg ser højdepunkter/ fra Dortmund-Zenit Sankt Petersborg/ for at falde i søvn«.

Og det er også en bedrift. At gøre noget ved det tabu, den skam, der er forbundet med at have spæd- eller småbørn. Det tabu, der hedder: at bande sit barn langt væk. Den skam, der hedder: at blive så vred på noget så småt, som man endda selv har en andel i at have skabt.

Men sådan er det jo – og jeg vil tilføje, at det godtkan gå endnu voldsommere for sig (min psykolog sagde: Mikkel, vreden er normal, helt indtil det punkt, hvor det næsten er ved at udvikle sig til vold).

Fra det enkle til det besværlige

Rummet og rytmen i anden og tredje del – begge dateret og betitlet ’oktober 2014’ – har en helt anden karakter. Farjeget er nu ude i verden med barn nr. 1, barn nr. 2 er på vej, og dét chok er hjernen og skriftet tydeligt påvirket af. Ikke mindst fordi han i begge suiter møder nogle fremmede mænd, som på sin vis næsten antaster ham: »jeg føler han/ går ind i min privatsfære// han ligesom/ han han// det er lidt grænseoverskridende/ og så// han siger// siger han sådan et eller andet/ i retning af// eller eller/ ret ordret /siger han:/ »du ved godt du står på fortovet ik?«.

Det er to møder, to begivenheder, der virkelig sætter tingene i relief og hans mandighed (eller hvad man nu skal kalde det) på prøve. Stilen er ikke længere – som i første del – ligefrem og enkel. Det minder nu mere om en kængurubil, der hopper og hoster og hakker sig frem. Det er der selvfølgelig en pointe i – og det er der også i, at den spænding, som er indlejret i selve stilen, punkterer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men man kan alligevel ikke lade være med at tænke: Var det virkelig det? Og det er det måske nok; det er slet ikke, fordi ’Søvn’er en uambitiøs bog, men den vil muligvis ikke så meget mere end det, den gør (derfor kommer jeg – hjertemæssigt – ikke længere op).

Under alle omstændigheder er denne grundlæggende meget fine debut ikke kun en bog for vordende eller nybagte fædre, eller for kvinder, som gerne vil vide, hvad der foregår i hovedet på de der mænd.

Nej, den kan også anbefales til bedsteforældre, statsministre, tømrerlærlinge og andre levende væsener, der bare sådan helt generelt godt kan lide ny og god poesi.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden