Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kontroversiel. Karl Ove Knausgård har startet en ny kamp - mod svenskerne. Arkivfoto: Astrid Dalum

Kontroversiel. Karl Ove Knausgård har startet en ny kamp - mod svenskerne. Arkivfoto: Astrid Dalum

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karl Ove Knausgård har startet en krig mod 'kyklopernes land'

Svenskerne er hadefulde og snæversynede, mener den norske forfatter.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karl Ove Knausgård har skabt så voldsom debat i Sverige, at man kan tale om en regulær krig på ord både i aviserne og på de sociale medier. Kampen står mellem Karl Ove Knausgård på den ene side og Sverige på den anden.

Med henvisning til et svensk snæversyn langer forfatteren – under titlen ’Kyklopernes land’ – ud efter den svenske moral i Dagens Nyheter. Nordmanden, der er bosat i Sverige, skriver blandt andet om svenskerne:

»Kultursiderne i kyklopernes aviser er litteraturfjendtlige, fordi moralen er hævet over litteraturen, og ideologien er hævet over moralen. Litteraturen er ikke fri i kyklopernes land. Den er tværtimod bundet på hænder og fødder. Jeg kender ikke til et land i verden undtagen de totalitære, hvor forfatterne er så usynlige i den offentlige debat. Man ser aldrig en forfatter stå for noget i kyklopernes land«.

Litterær pædofili

Det skarpe tone over for svenskerne kommer som en reaktion på litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström indlæg ‘Kulturmandens trettenårige alibi’. Indlægget, der blev bragt i begyndelsen af måneden i Dagens Nyheter, lader til at være dråben for Knausgård. Hun kritiserede ham blandt andet for at udnytte kvinder og piger for at bevare sin status som Kulturmand med stort K:

»Kulturmanden benytter sig af kvindelige seksualobjekter i sin image-opbygning, hvilket er centralt for at opretholde den mandlige genikultur«, lød det blandt andet.

Ebba Witt-Brattströms anklager Knausgård for i sit seksbindsværk ‘Min kamp’ at udnytte både sin hustru Linda og sin 13-årige elev Andrea. Og ikke nok med det. De er ifølge Ebba Witt-Brattström alibier, som Knausgård benytter sig af i en udspekuleret strategi:

For at bevare sin genistatus som ’kulturmand’ bruger han de kvindelige sexobjekter som alibier for at skjule sit inderlige begær til sin bedste ven, redaktøren Geir. Kulturmanden kan ikke være homo, forstås. Beskrivelsen af forholdet til den trettenårige pige fik endvidere Witt-Brattström til at anklage Knausgård for litterær pædofili.

Indlægget medførte en heftig debat i såvel de svenske aviser som på de sociale medier. I første omgang også negativt over for Ebba Witt-Brattström.

Tidligere redaktør på tidsskriftet Ordkonst Victor Malm skrev, at selv om manden spiller en for stor rolle i kulturlivet, var indlægget dybt anti-intellektuelt og lavmålet for, hvad en professor kan lægge navn til. Derudover skrev redaktør på tidsskriftet floret.se Mats O Svensson, at Ebba Witt-Brattström har forenklet Knausgårds værker og skrællet alle mangetydigheder væk:

»Det er tonedøvt og uærligt. Fremfor alt skaber det sjældent interessante læsninger«.

Enøjede svenskere

I forgårs gik Karl Ove Knausgård så selv ind i debatten og skrev i sit modsvar i Dagens Nyheter:

»Artiklens tone var fuld af had og foragt og udtrykte, at der er noget fordækt over mig, noget ubehageligt, forfærdeligt, unormalt, sygeligt. At kalde artiklen mistænkeliggørende er en underdrivelse. Jeg blev beskrevet, som var jeg kriminel«.

Han indleder artiklen med voldsom kritik af Sverige og svenskerne: en beskrivelse af kyklopernes land, hvor æbletræerne blomstrer, hvor himlen er blå, og hvor skyerne er urørlige.

Ingen tror vel, at en krimiforfatter forsvarer mord, fordi vedkommende skriver om mord?

»Landet er fuldt af velstand, butikkerne er fulde af varer, alle har det, de har brug for, og mere til. Alligevel er kykloperne ikke lykkelige. Mange af dem er vrede og fulde af had. Og mange af dem er bange«.

Forklaringen på dette had og denne frygt forklarer Knausgård ved, at svenskerne ikke ser nuanceret på de ting i tilværelsen, der er ambivalente.

»Det, kykloperne har det sværest med, er identitet. Forholdet mellem kvinde og mand forvirrer dem, eftersom det ikke er entydigt. Og forholdet mellem mennesker fra deres egen kultur og andre kulturer er heller ikke entydigt og forvirrer dem derfor også«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Insisteren på at skrive om det moralsk forkastelige

Derfor er svenskerne så vrede, når de taler om køn og indvandring. Han tilføjer, at deres vrede mod Danmark bunder i det samme unuancerede syn.

»Længslen efter det enkle, længslen efter det ikke-ambivalente, det håndfaste og konkrete, genkender man i totalitære bevægelser, det er den, de appellerer til«.

Resultatet er med Knausgårds ord, at kykloperne bliver vrede og kaster store sten efter dem, der ikke deler deres holdninger.

Derpå gennemgår han, hvordan han i blandt andet Sveriges største avis både er blevet sammenlignet med Anders Behring Breivik, blevet kaldt nazist og blevet fremstillet som kvindehader.

Knausgård insisterer på, at man skal kunne skrive om de ting, der er moralsk forkastelige, og at samfundet ikke må forholde sig tavst over for de ting, som findes, selvom de er forkerte:

»At skrive en roman om en hændelse er ikke det samme som at forsvare en hændelse. Hændelsen bliver valgt, fordi noget væsentligt kan udtrykkes gennem den. Det væsentlige findes ikke engang, før hændelsen viser den frem. Det er det, der er litteratur. Ingen tror vel, at en krimiforfatter forsvarer mord, fordi vedkommende skriver om mord?«.

I den forbindelse stiller han spørgsmålene:

»Hvad er litterær frihed? Eller, mere interessant, hvad er det modsatte? Det er at sige, hvordan litteraturen skal være. Det er at sige, hvordan litteraturen skal tænke. Det er at sige: Det er forkert tænkt, det er forkert, det er ikke, som vi vil have det. Det må du ikke gøre. Det må du ikke sige«.

Selvoptaget nordmand

Sverige har efterfølgende reageret voldsomt på Knausgårds artikel. På Twitter er der blevet skrevet alt fra, at han er »en rødvinssnalret frikirkepræst«, til at han »flirter med højreekstremisme«. Andre oplever hans kritik som en befrielse og synes, at han leverer en magisk kritik af »den svenske moral og selvgodhed«.

I avisspalterne bliver der ligeledes taget til genmæle. Blandt andet fra den svenske forfatter Jonas Gardell. I avisen Expressen skriver han, at han helst havde ignoreret Knausgårds selvfede kritik af Sverige, men føler sig nødsaget til at blande sig, da han er bekymret over Knausgårds opbakning til Sverigedemokraterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Knausgård nævner i sin kritik af svenskernes tavshed over for ubehagelige realiteter, at den socialdemokratiske leder, Stefan Löfven, kalder Sverigedemokraterne et nyfascistisk parti, selvom store dele af befolkningen har stemt demokratisk på dem. Jonas Gardell mener, at det er en klokkeklar opbakning til partiet:

»Han kalder SD et ’legitimt’ parti og håner Stefan Löfven«.

Dermed bliver Knausgård ifølge Gardell den første forfatter, der offentligt har støttet det højreorienterede parti. Gardell tilføjer i øvrigt, at Knausgaards lange indlæg i Dagens Nyheter har været spild af regnskov. Og at Knausgård tydeligt viser, at heteroseksuelle, hvide mænd aldrig har lært at håndtere en lussing.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden