Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Cavling-vinder. Journalisten Peter Øvig Knudsen folder i 2007 historien om Blekingegadebanden ud i to store bøger.
Foto: DALSGAARD MIRIAM

Cavling-vinder. Journalisten Peter Øvig Knudsen folder i 2007 historien om Blekingegadebanden ud i to store bøger.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historikere: Vi mangler journalistisk tæft

Det ser ud som om det er alle andre end faghistorikere, der graver afsløringer frem om danmarkshistorien.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kigger man ned over nogle af de største afsløringer af historisk betydning gennem de sidste 10-15 år, så er der ikke mange faghistorikere, der står bag.

Peter Øvig Knudsen, der gravede historien frem om Blekingegadebanden, er journalist. Poul Brink, der afdækkede Thulesagen, er journalist, det var Berlingskes gravergruppe, der afslørede A.P. Møllers samarbejde med besættelsesmagten i Riffelsyndikatet under Anden Verdenskrig.

Og i den forløbne uge fik forfatter, historiker og journalist Tom Buk-Swienty massiv mediedækning for sin afsløring af, at Christian IX i efter nederlaget i 1864 arbejdede aktivt og målrettet på at få Danmark indlemmet som tysk delstat.

Historikere skal være sensationslystne
»Det hænger sammen med, at historikere mere dyrker de store linjer og de store sammenhænge frem for at lede efter den rygende pistol«, siger Søren Hein Rasmussen, der er studieleder på historie ved Aarhus Universitet.

Men nogle gange kan enkeltepisoder have stor betydning. Det er Tom Buk-Swientys afsløring et godt eksempel på, mener Søren Hein Rasmussen. Og han betegner det som pinligt for faghistorikerne, at Tom Buk-Swienty er den første, der har haft fat i Christian IX’s private arkiver for at afdække historien.

»Man kunne godt ønske sig, at historikere var lidt mere sensationslystne. Når folk som Tom Buk-Swienty og Peter Øvig Knudsen får så stor gennemslagskraft, er det, fordi de har journalistbaggrunden, har næse for den gode historie, kan servere den og kender publikationskanalerne.

LÆS ARTIKEL

Det er et problem, at faghistorikerne ikke er gode til det. Men vi har en pligt til at gøre omverdenen opmærksomme på vores arbejde og lave sensationer«, siger han.

Derfor satser man også i Århus på at gøre de studerende i stand til at få deres arbejde så langt ud i verden som muligt.

»Jeg så gerne, at de studerende fik et skud journalistik i måsen, så de kunne skrive noget hurtigere og komme ud over rampen. Jeg ville ønske, at der var flere historikere, der kunne bruge deres store viden på samme måde som journalisterne. Det er da ærgerligt, at det skal være forbeholdt et eller andet østrigsk tidsskrift«, siger Søren Hein Rasmussen.

Guldgrube af historier

Samme opfattelse har hans kollega på Syddansk Universitet, studieleder Per Grau Møller. Mange historikere er for dårlige til at formidle deres arbejde. »Men det formår Tom Buk-Swienty ganske glimrende. Han har den faglige baggrund, kan dykke ned i arkiverne kombineret med en journalistisk baggrund og tæft. Når man får den opfattelse, at det ikke er faghistorikerne, der sidder med de gode historier, så handler det om formidling. At de ikke er så gode til at slå på tromme, når de finder ud af noget nyt«. Derfor er der oprettet et obligatorisk fag i formidling på kandidatuddannelsen i historie ved Syddansk Universitet. »Jeg er overbevist om, at der ligger en guldgrube af historier, som bare aldrig kommer ud. Der mangler journalistisk tæft for, hvad der kan vække interesse«, siger han. Deltager i debatter Også på Københavns Universitet bliver der gjort meget ud af formidling, oplyser studieleder Anders Holm Rasmussen.








»Universitetshistorikere holder sig ikke bag lukkede døre, men deltager i masser af debatter. Derimod er det rigtigt, at vi ikke dyrker sensationen, men går efter den brede fremstilling, der formidler sammenhænge«, siger han. Påstanden om, at faghistorikere ikke har gennemslagskraft, er også noget af en tilsnigelse. Det er lektor i historie på RUC Claus Bundgård Christensen et strålende eksempel på.

Man kunne godt ønske sig, at historikere var lidt mere sensationslystne.



Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 1998 udgav han bestselleren ’Under hagekors og Dannebrog’, der får alvor fik sat fokus på de mange danskere, der gik ind i Waffen SS under Anden Verdenskrig. Senest har han lavet den roste ’Danskere på Vestfronten 1914-1918’, der blev kåret til årets historiske bog i 2009. Trak store overskrifter Historikeren Peer Henrik Hansen er et andet eksempel. Da han i 2008 i en ph.d. kunne afsløre, at amerikanerne opfattede den tidligere socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen som amerikansk agent, trak det store overskrifter. Derfor er det en myte, at det er alle andre end faghistorikerne, der graver nyt frem af historien, mener Claus Bundgård Christensen. Derimod er journalisterne ofte bedre til at få det til at »brænde igennem« i medierne.




LÆS OGSÅ »Både Peter Øvig Knudsen og Tom Buk-Swienty har en baggrund som journalister og kan derfor servere deres historier, så de appellerer til journalisterne, mens mange faghistorikere ikke tænker så meget i at kontakte medierne«, siger han. Claus Bundgård Christensen fremhæver også, at det selvfølgelig er lettere at slå igennem i medierne med forskning i besættelsen end med forskning i regnskabsbøger fra middelalderen.



Journalister har kort hukommelse

Han køber ikke påstanden om, at journalisterne er langt bedre til at formidle stoffet end historikerne. Der er også historikere, der er fremragende formidlere. Blandt andre Søren Mørch.

»Tidligere blev der ikke fokuseret så meget på formidling, og mange var tilfredse med de fagvidenskabelige tidsskrifter. Men de yngre historikere vil gerne ud over rampen, og på RUC lægger vi meget vægt på, at historikerne er i stand til at formidle deres stof«, siger Claus Bundgård Christensen.

Selv om han på ingen måde vil forklejne journalisters historiebøger og mener, at den opmærksomhed, de skaber, er vigtig for vores fælles opfattelse af historien, kommer der nogle gange nyheder igennem, som ikke er nye for historikerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg er overbevist om, at der ligger en guldgrube af historier, som bare aldrig kommer ud. Der mangler journalistisk tæft for, hvad der kan vække interesse.



»For et år siden ringede en journalist til mig og sagde, at nu var det kommet frem, at 1.000 danskere var trukket i tysk uniform under Anden Verdenskrig. Ja, det havde jeg skrevet om i 1998. Så hukommelsen blandt journalister er ikke altid så lang. Det her med, at kongen tilbød Danmark til Tyskland er heller ikke nyt for mange historikere. Men Tom Buk-Swienty har øje for, at det er en god historie«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden