Da Flemming Rose efter en årrække som korrespondent blev udnævnt til kulturredaktør på Jyllands-Posten, var det med en solid udenrigspolitisk erfaring, ikke mindst fra Rusland, i bagagen. Her fik han gennem 11 år et førstehåndsindtryk af, hvordan det er at leve i et land, hvor folk ikke har ret til at ytre sig frit.
Den erfaring blev afgørende for, tror jeg, at lige præcis Flemming Rose kom til at skrive verdenshistorie med de famøse Muhammedtegninger.
Han var for længst vaccineret mod bevægelser, der hævder at sidde inde med absolutte sandheder.
Han havde i Sovjet oplevet forfølgelsen af dissidenter og almindelige borgere, der havde gjort sig skyldige i ’tankeforbrydelser’. Han havde mødt dobbelttænkningen, den åndelige korruption og det intellektuelle kujoneri hos dem, der af frygt for repressalier bøjede nakken for marxismen-leninismens krav om at sidde inde med svarene på alt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
