Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Misforstået. Litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström har forsøgt at starte en litterær debat om Karl Ove Knausgård, men bliver tolket forkert, mener hun. Blandt andet fordi hun er kvinde.
Foto: Martin Lehmann

Misforstået. Litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström har forsøgt at starte en litterær debat om Karl Ove Knausgård, men bliver tolket forkert, mener hun. Blandt andet fordi hun er kvinde.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor beskylder Knausgård for at ville censurere

Litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström ligger i faglig krydsild med Karl Ove Knausgård.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den svenske litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström lagde sig i foråret ud med den norske forfatter Karl Ove Knausgård. Egentlig uden at ville det.

Kort opsummeret skrev hun med inspiration fra en doktorafhandling, hun har været vejleder på, at forfatterne Karl Ove Knausgård og Stig Larsson (ikke Stieg Larsson med krimierne) i flere bøger skildrer »litterær pædofili«.

Litterær pædofili i den forstand, at der optræder seksuel tiltrækning mellem voksne karakterer og børn. Det skrev hun i et debatindlæg i Dagens Nyheter, som vakte stor debat i hele Norden. Den litterære pædofili hænger sammen med, påstår Witt-Brattström og doktorafhandlingen, mandekarakterernes forhold til hinanden, ikke til børnene.

LÆS KRONIKEN

»Det, jeg siger, er, at Karl Oves bedste ven i ’Min Kamp’ hedder Geir, og i teksten skaber de en homosocial male bonding, som går ud på, at mænd synes, mænd er vigtigst, uden at der nødvendigvis er noget seksuelt i det. Men for at undgå tvivl, om de to skal have et seksuelt forhold, så skaber han en trekant, hvor han også bringer en kvinde ind«, siger professoren, der netop har besøgt København for at tale om sin nye bog, der handler om 70’ernes mænd, kvinder og litteratur.

Romankarakteren Knausgård

Karl Ove Knausgård, forfatteren, ikke dennes romankarakter af samme navn, skrev efter Witt-Brattströms indlæg selv en kronik, som vi også bragte her i avisen. I den påstår han, at Sverige er et kulturelt enøjet land, der ikke levner plads til, at en forfatter kan formulere sig frit. Moralen vinder over kunsten.

Karl Ove Knausgård skriver, at det er svært som forfatter at stille sig op og sige noget, fordi man kan forvente at få en vending som eksempelvis den om litterær pædofil hæftet på sig.

»At blive kaldt pædofil i kyklopernes største avis er ikke nogen god oplevelse. Jeg har fire børn, de ældre er begyndt at læse aviser, og jeg venter bare på spørgsmål: »Far, hvad er pædofili? Hvorfor siger hun, at du er pædofil?«. Det er ikke fiktion. Jeg, der skriver dette, er et virkeligt menneske, og mine børn er virkelige børn«, skriver han.

Det er en såret Knausgård, der skriver, siger Ebba Witt-Brattström, men også en forfatter, der med sin tekst tager fuldkommen fejl – og har en for »kulturmænd« almindelig tilgang til det at blive kritiseret af en kvinde.

»Karl Ove i teksten er for mig en romanfigur. Karl Ove, som skriver, er noget andet. Det er en forfatter«, siger hun.

Derfor læser hun også teksten litterært og bruger litterær teori, fordi hun gerne vil udforske, hvad der sker i tekstens univers, siger Ebba Witt-Brattström.

Udtryk for historieløshed

»Han tager selv udgangspunkt i, at han har skrevet selvbiografisk i en autobiografisk bog. Jeg ser det som en roman. Jeg er litteraturprofessor, jeg har i 40 år læst og tolket tekster, men han siger, at jeg ikke kan læse indenad, og at jeg ikke har forstået teksten«.

Knausgård siger ifølge professoren, at man i Sverige »ikke må, ikke må, ikke må og ikke må«, men den holdning deler hun i hvert fald ikke selv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Litteraturen skal være fri, ligesom kritikken også må være det. Litteraturens væsen er, at den kan fortælle fra forskellige synspunkter. Fra mandens, fra pigens og fra alle synspunkter. Når du læser, skal du kunne græde en andens tårer. Du kan græde Karl Ove Knausgårds tårer, men du kan også græde Kerstin Ekmans tårer. Du kan gå ind i forskellige skikkelser. Man kan ikke censurere, og det har jeg aldrig gjort«.

Ebba Witt-Brattström mener, at det er et udtryk for historieløshed og manglende respekt for kulturhistorien, at der er folk i Sverige, der censurerer Pippi Langstrømpe eller vil redigere i andre klassiske værker, fordi de ikke passer ind i deres moderne verdensbillede.

»Og som feminist siger jeg: Hvad gør vi med kvindebillederne? Hvad skal vi gøre med Cordelia i ’Forførerens Dagbog’? Skal vi lade hende gå med i kvindebevægelsen? Du kan ikke bare gå ind og lave om på klassisk litteratur. Nej tak! Det er ikke, fordi jeg vil fjerne temaet pædofili, jeg vil bare have, at vi diskuterer det«.

Mullah Knausgård

Hvorfor skabte det så meget oprør?

»Det handler nok om, at kulturmanden, den berømte forfatter, ikke føler, han bør tage imod kritik. Især ikke af kulturkvinderne. Han vil have beundrere, han vil ikke have kritik. Og specielt ikke af kvinderne«.

Han vil have beundrere, han vil ikke have kritik. Og specielt ikke af kvinderne

En del af provokationen er, at du er kvindelig litteraturprofessor?

»Ja, og at jeg har en feministisk indgangsvinkel. Men frem for alt at jeg er kvinde. Han føler sig nok bare som et geni, som alle skal falde på knæ for. Mullah Knausgård. Der findes mange andre store kulturmænd, der også er ganske opblæste«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I virkeligheden kom Knausgårds hårde kritik af hende som lidt af en overraskelse, fordi de to på flere punkter slet ikke er så langt fra hinanden.

»Jeg er kritisk over for Sveriges idé om at være storebror. Det er udtryk for manglende historieforståelse. Vi vil altid være moderne, og derfor er vi dårlige til at holde på vores traditioner. Alt gammelt er dårligt, alt nyt er godt. Kom, lær af os, lær af os. Der findes et svensk hykleri. Det er også derfor, jeg har arbejdet i Berlin og Finland«.

Hør Politikens bedste kritikere og journalister vende tidens vigtige bøger, debatter og tendenser i vores nye ugentlige litteraturpodcast med Jes Stein Pedersen. Bogfolk kan høres som podcast i bl.a. iTunes, på politiken.dk/podcastog i Politikens nye app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden