Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vision. Jeppe Brixvold er ny rektor på Forfatterskolen, hvor han før har arbejdet som lærer. Forfatteren vil gerne styrke elevernes litterære kendskab - især uden for Europa.
Foto: Lasse Kofod

Vision. Jeppe Brixvold er ny rektor på Forfatterskolen, hvor han før har arbejdet som lærer. Forfatteren vil gerne styrke elevernes litterære kendskab - især uden for Europa.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny rektor vil højne det litterære niveau på forfatterskolen

Jeppe Brixvold, nyudnævnt rektor på Forfatterskolen, vil øge elevernes kendskab til andre forfattere.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatterskolen er ikke en uddannelsesinstitution i traditionel forstand.

Det så godt som ligger i titlen, at undervisningen ikke udelukkende kan være fra 8 til 16, på med kedeldragten, funktionæren ind på kontoret og så hjem igen til de lune hjemmesko og det varme måltid inden den tidlige TV-avis.

Forfatterskolen er ikke desto mindre en uddannelsesinstitution og det vigtigste sted i Danmark for udvikling af fremtidens forfattere. Men i modsætning til mange andre uddannelsesinstitutioner skal forfatterskolen være vild.

Det mener i hvert fald skolen nye rektor, forfatteren Jeppe Brixvold.

»På Forfatterskolen skal vi forsøge at finde ud af, hvor den enkelte møder sproget og den litterære formdannelse. Det er det centrale. Ingen kan egentlig vejlede eleverne i, hvordan de skal gøre det«, siger han.

I fremtiden skal forfatterskoleeleverne have mentorer tilknyttet, som de kan bruge til at finde deres egen stemme i litteraturen.

»Tekstlæsningen er det primære. Jeg vil gerne udvikle vores måde at læse tekst på. Jeg forestiller mig, at eleverne skal finde en mentor, nærmest en coach, som skal være en forfatter, de føler sig beslægtet med. Det skal ikke blot være sådan, at eleven sender en tekst, som mentoren så kan komme med kritik af, men at eleven er ansvarlig for at henvende sig med spørgsmål om skrivningen og også om personlige tvivlsspørgsmål, hvis det er nødvendigt«, siger Brixvold.

Ud over den nye mentorordning vil den nye rektor øge fokus på det litterære kendskab.

»Jeg håber, at jeg kan styrke det litterære engagement, eller hvis jeg skal sige det lidt gammeldags: løfte det litterære niveau. Der er en mangel på den bredere orientering i det litterære. Men det er hverken min eller andre underviseres opgave at fortælle eller guide eleverne til, hvad de skal skrive. Det klarer de rigtig fint selv«, siger han og understreger, at eleverne ikke skal læse litteratur, fordi de skal til at efterligne Duras eller Joyce, men fordi det kan inspirere.

»Vores eneste succeskriterium er, at en elev lader sig inspirere af noget af den litteratur, vi taler om. Vi har ikke som sådan noget dannelsesprojekt eller nogen idé om, at eleverne skal lære dybdelæsning, som litteraturstuderende på universitetet forhåbentlig gør. Vi har kun det parameter, at det skal kunne inspirere forfatterne på et personligt plan«, siger han.

Jeg håber, at jeg kan styrke det litterære engagement, eller hvis jeg skal sige det lidt gammeldags: løfte det litterære niveau

Derskal mere fokus på litteraturhistorien for at give eleverne et bredere udsyn, siger Brixvold, der har været lærer, siden konstitueret rektor og nu ved månedsskiftet er blevet rektor for Forfatterskolen.

»Vores elever er meget engagerede i litteratur fra begyndelsen. De læser meget og orienterer sig intensivt i den danske og europæiske samtidslitteratur, men jeg tror også, man kan udvide det rum med nogle ting. Kigge til USA, Afrika, Asien. Det var også en af Poul Borums grundlæggende ideer med skolen, at vi skulle have et større udsyn i dansk litteratur«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad sker der i Indien?

Forfatterskolen – og især dennes kvindelige elever – fik i maj måned tæv i en kronik i Weekendavisen, hvor litteraturforskeren Mette Høeg kritiserede de unge kvinder for at fylde udforholdsmæssigt meget i det litterære billede med selvcentrerede bøger, der siger for lidt.

Er du enig i Mette Høegs kritik af et snæversyn i dansk litteratur?

»Nej, overhovedet ikke. Jeg mener, at dansk litteratur er i en opgangstid, og der skrives rigtig meget god litteratur, blandt andet af kvinder. Hvis Mette Høeg gerne vil have en Henrik Stangerup-type (en forfatter, Høeg igen og igen drager frem som pejlemærke, red.), så finder hun ham nok ikke i dag. Der er mange andre typer forfattere, og gode forfattere. Hvis de nye unge kvindelige forfattere ikke lever op til Mette Høegs mytologiserede Stangerup, er det mere hendes problem end forfatternes«, siger han.

Opgøret med snæversynet handler i hovedsagen om, hvor litteraturen kommer fra.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik en større litteraturgeografisk spredning. Hvad sker der i Japan lige nu? Hvad sker der i Indien?

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik en større litteraturgeografisk spredning. Hvad sker der i Japan lige nu? Hvad sker der i Indien?«.

Derfor vil Jeppe Brixvold forsøge at arrangere forfattermøder, hvor navne fra hele verden kommer til København for at undervise på skolen og give offentlige oplæsninger.

Det eurocentriske litteratursyn kritiserede også forfatteren Mette Moestrup i et manifest, som blev bragt i Politiken søndag. Her opfordrede hun også til oprør mod patriarkatet i litteraturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er en vis patriarkalsk holdning, som har været dominerende i kunstlivet, som der har været et oprør mod i de seneste 30 år, og som fortsætter. Jeg er også meget enig med hende i, at vi skal væk fra eurocentrismen. Det kan jeg kun støtte«, siger han.

Men han mener ikke, at teksten rammer helt rent.

»Tanken støtter jeg. Men hvis vi prøver at fæstne det, synes jeg ikke, problemet er så frygtelig stort. Til rektoransættelsen var vi tre kandidater. De to var kvinder, de mødte en bestyrelse med fem kvinder ud af ni, jeg arbejder til daglig sammen med tre kvinder og ingen mænd. Vi har en kvindelig rektor for Kunstakademiet, for Arkitektskolen, for Filmskolen, i Kulturstyrelsen sidder en person, der har ansvar for litteraturen. Det er en kvinde, det er formand for litteraturudvalget i Kulturstyrelsen også, så jeg kan ikke se, hvordan det aktuelt er et stort problem. Men den patriarkalske ideologi har præget kulturen i tusindvis af år, og opgøret mod det skal fortsætte«, siger Jeppe Brixvold.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden