Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gratis. Texas Longhorn er trykt i intet mindre end 12.000 eksemplarer, som distribueres gratis landet over, og er selvfølgelig fyldt med litteratur i stedet for sladder.

Gratis. Texas Longhorn er trykt i intet mindre end 12.000 eksemplarer, som distribueres gratis landet over, og er selvfølgelig fyldt med litteratur i stedet for sladder.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Litteraturens sladderblad lever ikke op til al spektaklet

Der er dumme spørgsmål til forfattere og en idolplakat med Hertha Müller i et nyt og ret kulørt litteraturmagasin.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ligner virkelig et Se og Hør-blad til forveksling, det nye let ironiske litteraturmagasin fra Forlaget Gladiator. Texas Longhorn hedder det, ligesom den ædle kvægrace, der kom med de spanske kolonister til Mexico i 1600-tallet og kendes på sine ekstraordinært lange horn: en rigtig kraftfuld pioner, helt i tråd med den navnesymbolik, Forlaget Gladiator ellers gør brug af.

Og bladet Texas Longhorn, det er altså udformet nøjagtig som et sladderblad, med store farvefulde tekstblokke og bobler med udråb som ’Afsløring’ og ’Eksklusivt’.

Det er trykt i intet mindre end 12.000 eksemplarer, som distribueres gratis landet over, men så selvfølgelig fyldt med litteratur i stedet for sladder. Foruden en ret genial idolplakat af den mørkklædte, dystert stirrende tyske forfatter Hertha Müller, lige til at rive ud og hænge op på væggen derhjemme.

Så hvad er nu det for noget? Ifølge forlaget selv er meningen med det gratis, iøjnefaldende og kendte format, at det skal bringe litteraturen ud til folket, som man siger, hvilket selvfølgelig både er en nobel intention og markedsføring af forlagets forfattere. Men det stikker dybere med det format.

Mon ikke også det er udtænkt i demonstrativ modsætning til det typiske litteraturmagasin, lækkert, dyrt og for de allerede indviede og opblæste? Texas Longhorn er »the real thing«, som der står. Det er ikke bange for den dårlige smag.

Samtidig ligger der i at mime og ironisere over sladderbladets form utvivlsomt også en kritik af det tabloide, altså den sprog- og kommunikationsform, der om nogen står i direkte modsætning til litteraturens måde at tale og kommunikere på: det hurtige, dumme, formløse sprog. Når litteraturen bliver hældt på det format, handler det klart nok også om at udstille og udhule det indefra.

Dette dobbelte forhold til sladderbladsformatet siger noget om, hvordan det nye litteraturmagasin både ønsker at placere sig et antielitært sted, hvad angår tomme former, og et finkulturelt sted, hvad angår indhold. For det er heller ikke sådan, at der er noget knæfald for formidlingen i Texas Longhorn: Teksterne står, som de er, med forfatternavn, men uden yderligere præsentation. Det er alene selve litteraturen, der er væsentlig her, forstås.

Hvad, endelig, litteraturen angår, er der både bidrag af ’store’ Gladiator-forfattere som Josefine Klougart og Jacob Skyggebjerg, af tidligere elever fra Gladiatorskolen og af frie fugle som Jonas Eika Rasmussen og Peter-Clement Woetmann.

Lea Løppenthin bidrager med et lille digt om sport, Bjørn Rasmussen med en grotesk og morsom Wordfeud-chat-dialog, Ida Marie Hede med en helt udsyret tekst om mode, Jeppe Brixvold med en meditation over elementarpartikler og Joyce og Christina Hagen med ’17 dumme spørgsmål’, som virkelig er ret dumme, stillet til forskellige danske forfattere som Søren Ulrik Thomsen, Jørgen Leth, Kristina Nya Glaffey og Glenn Christian (» Har du altid haft et dårligt liv?« »Ja«).

Fælles for bidragene er, at de er fine, men at der samtidig ikke for alvor er nogen af dem, der glimrer, og sådan er det også med de mindre profilerede navne, der er med. Der er en smule poesi, og der er nogle let formeksperimenterende ting, men mest af alt er der prosa, solid, langsom prosa. Ikke udygtig, men til gengæld ret kedelig prosa. Ret ens prosa.

Dermed ender det med at være et lidt jævnt og faktisk uspektakulært niveau, litteraturmagasinet har – der måske ikke helt står mål med den dristige form og det spektakel, bladet lanceres med. Derfor er det stadig og altid en god nyhed med et nyt litteraturmagasin, der kan præsentere nye og anderledes stemmer. Og Hertha Müller-plakaten skal man se at få fingre i.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden