Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Kilde: DR

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge digtere: Så meget betyder Michael Strunge for mig

1980'ernes digterikon har stor indflydelse på nutidens poeter.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med ordene »Nu kan jeg flyve« sprang Michael Strunge i 1986 ud af vinduet. I dag hænger der en mindeplade med hans sidste sætning ved opgangen til Webersgade 17 i København.

Men hans digte lever, gymnasieårgang efter gymnasieårgang har fortolket 'Plasticsolen' og 'Blitz'. Og i denne uge udkommer Peter Rewers næsten 500 sider store biografi 'Michael Strunge - Digtning og virkelighed'.

Der er lagt et enormt arbejde i »denne på mange måder lydefri og seriøse biografi om 1980’ernes unge vrede og romantiske litteraturhelt«, skriver Henrik Vesterberg blandt andet i sin anmeldelse, der bringes i Bøger på søndag.

Men hvad, om noget, betyder Michael Strunge for nutidens unge digtere? Læs hvad Shadi Angelina Bazeghi, Caspar Eric og Liv Sejrbo Lidegaard mener.

Shadi Angelina Bazeghi: Strunge har været med til at forme mig

»Strunges poesi åbnede for nye muligheder i sproget. En måde at skrive på, som forekom mig fuldstændig uafhængig af poetiske konventioner og traditioner og fuldkommen kold over for normen. Jeg var kun 16, da jeg læste Strunge første gang, og jeg husker stadig det øjeblik, hvor jeg stod med 'Fremtidsminder' i hånden, slog op på en tilfældig side og fornemmede, at nu blev jeg ramt for livet.

Strunges poesi har været med til at forme min bevidsthed omkring mit eget virke og tilgang til poesien, min erkendelse af, at jeg som digter nødvendigvis må være min egen - fremfor traditionens forlængede arm. At poesi godt kan være autonom og udfordre etablerede systemer. Digtene bærer præg af OPRØR/modstand og demonstrerer samtidig sårbarhed«.

Hvis jeg skal sige noget neativt: »Så er det at hverken Michael Strunge eller Inger Christensen har den plads i litteraturen, som de ubetinget burde have. At Klaus Rifbjerg og Benny Andersen indtager den position frem for Michael Strunge og Inger Christensen undrer mig simpelthen«.

Shadi Angelina Bazeghi, født 1974. Uddannet fra Forfatterskolen. Debuterede med digtsamlingen ’Vingeslag’ tidligere på året.

Caspar Eric: Jeg holder ret meget af den kølige Strunge

»Jeg tror, at 'Vi folder drømmens faner ud' var den første digtsamling jeg nogensinde læste. Samtidigt følte jeg, at verden virkede meget uhyggelig på en genkendelig måde. At der var noget med, at det var ok at være bange som voksen«.

»Senere da jeg så læste 'Verdenssøn' og 'Popsange' blev jeg overrasket over, hvor kølig Strunge kunne være. Jeg holder ret meget af den kølige Strunge, fordi jeg synes at den er god til at holde en eller anden nostalgi på vegne af fremtiden fast«.

Hvis jeg skal sige noget negativt: »Den nostalgi han i sine digte har på vegne af fremtiden, kan godt skeje lidt for meget ud. Men grundlæggende har jeg bare denne her følelse af at digtene fortæller mig, at det er OK, hvis du har det rimeligt skørt med at være menneske. Det synes jeg kan være en vigtig rolle for poesien«.

C aspar Eric, født 1987. Kandidat fra litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Debuterede som forfatter med poesi-udgivelsen ’7/11’ i 2014 og udgav tidligere i år ’Nike’.

Liv Sejrbo Lidegaard: Jeg var mindblown

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Michael Strunge var nok den første danske digter, jeg læste, fordi vi havde om ham i 1.G. Mig og min veninde Lilla var lige begyndt på Christianshavn Gymnasium og mødtes efter skole for at prøve at tyde hans digte. Jeg kan ikke huske, hvad hun sagde, bare at hun forstod dem på et helt andet plan end mig, og at jeg var rimelig mindblown.

En anden ven lånte mig 'Skrigerne!', som var hans fars. Det var en blå og agressiv voksenverden der åbnede sig, både i teksterne, og i dem som læste teksterne. Den verden havde jeg i mig, men jeg vidste ikke at den kunne deles og eksistere på den måde«.

»Jeg kunne ikke placere hans tekster, og indtog helt uden kritisk distance. Agressionen, fortvivlelsen og det usentimentale tiltrak mig meget. Jeg vidste ikke hvorfor, jeg vidste bare at jeg havde brug for at læse digtene igen«.

Hvis jeg skal sige noget negativt: »Jeg har engang skiftet ordet »asfalt« ud med ordet »brosten« i en tekst, fordi en læser påpegede at ordet »asfalt« var for »firser-strunge-agtigt«. Det skulle jeg aldrig have gjort. Bortset fra at det passer fint nok i teksten. Men det er jo en meget begrænsende måde at forstå ord. Som om asfalt ikke er relevant nu såvel som i firserne?! Som om ordet asfalt kan blive opbrugt fordi det klinger af Strunge«.

Liv Sejrbo Lidegaard, født 1986. Liv Sejrbo Lidegaard har fulgt masteruddannelsen Litterär Gestaltning på Göteborgs Universitet 2012-14. Tidligere på året udkom digtsamlingen ’Fælleden’, der er hendes debut.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden