Dan Turèll fortæller i en anekdote, at han umiddelbart efter udgivelsen af ’Vangede billeder’ var i en selskabelig sammenhæng, hvor en kvinde fra overklassen henvendte sig til ham og sagde, at hun godt kendte ham.
For var det ikke ham, der havde skrevet disse her ’Gentofte-fortællinger’? Jo tak, men damen har selvfølgelig ikke fattet en bøjet femøre af noget som helst i bogen. For dens pointe er netop, at Vangede sgu’tte er en del af Gentofte, men snarere en enklave midt i Velhaverland, et rabarberkvarter i en rosenhave, til gengæld på sine egne præmisser og med egen stolthed.
