Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Totalt. Ifølge forfatterne bag manifestet skal det være muligt at ytre sig om alt uden at blive truet på livet. Tegning: PER MARQUARD OTZEN

Totalt. Ifølge forfatterne bag manifestet skal det være muligt at ytre sig om alt uden at blive truet på livet. Tegning: PER MARQUARD OTZEN

Bøger

Manifest: Danske forfattere vil have total ytringsfrihed

Forfatterne slår fast, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes. Men manifestet går for vidt, mener kritiker.

Bøger

Når nogle danskere i dag mener, at hvis man i skarpe vendinger kritiserer islam og islamister, må man selv tage konsekvenserne, er det på tide at sige stop.

Det mener forfatteren Birgithe Kosovic. Hun er en af initiativtagerne til det manifest og forsvar for ytringsfriheden, som er trykt her på siden, og som ved redaktionens slutning var underskrevet af 14 danske forfattere.

Manifestet udspringer af attentatforsøget mod Lars Hedegaard, siger Birgithe Kosovic, men det handler ikke kun om ham.

»Det handler om fundamentet for det frie, åbne samfund – som vi plejer at sige om: Dét er os. Dét er Danmark«, siger hun.

Politiet står stadig uden spor af gerningsmanden til attentatforsøget 5. februar, hvor en mand ifølge Lars Hedegaard forsøgte at skyde forfatteren i dennes hjem på Frederiksberg.

FAKTA

Ingen ved altså endnu noget om, hvilke motiver der ligger til grund for mordforsøget.

»Jeg må bare sige fra, når jeg hører nogen, for eksempel den prisbelønnede erhvervskvinde Soulaima Gourani, sige, at staten ikke bør bruge ressourcer på at beskytte Lars Hedegaard, fordi når man har sagt det, han har, skal man ikke gå ind og garantere hans sikkerhed«, siger Birgithe Kosovic.

Det er, mener hun, det første skridt på vejen til opløsningen af staten.

»I et demokrati har staten monopol på at bruge vold og magtudøvelse. Den bøjer sig hverken for mafiaen eller islamister, men garanterer alles personlige integritet. Og ikke mindst ens ret til at sige, hvad man mener«.

Grimme meninger
Du bruger selv ordet islamister. Men manifestet udmærker sig ved ikke at adressere problemet hos en bestemt gruppe? Hvorfor ikke?

»Fordi det handler om noget mere basalt, nemlig om hvordan vi skal forholde os til, at der kommer nogen og banker på folks dør og peger på dem med en pistol. Hvordan skal vi forholde os til det, når de, pistolen peger på, har ’grimme’ meninger? Skal vi acceptere det eller ej?«.

Manifestet kritiserer mere eller mindre eksplicit holdningen, at man skal være forsigtig med at kritisere og gå hårdt til muslimer i Danmark, fordi det er en svag minoritetsgruppe, som har behov for særlig beskyttelse. Hvorfor er den holdning et problem?

»Fordi den handler om, hvem folk er, og ikke om, hvad de gør, og hvad deres holdninger er. Det er et kæmpeproblem. I Danmark har mange, som jeg vil kalde

Det store problem er, at man bliver bange for at blande sig i debatten, når man ved, at der er folk, der kan finde på at ringe på ens dør og true

pseudointellektuelle, den indstilling, at hvis du skal være en god intellektuel, er der to punkter i din opslagsbog:

1. Du skal være selvkritisk.

2. Du skal holde med de svage. Og så er der ikke mere. Men det har ikke anden funktion, end at du positionerer dig selv som et godt menneske«.

Svage kan også tage fejl?

»Svage kan også tage fejl, ja. Og en stærk person kan også godt have ret. Der er nogle i vores samfund, som tilhører svage grupper, og som vi selvfølgelig skal hjælpe på alle mulige måder. Men jeg vil ikke, for at løfte svage grupper og give dem større muligheder, gå på kompromis med, hvad der er basis for vores fællesskab: at vi har ret til at være uenige«.

Ytringsfrihed som religion

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hele vores kultur bygger efter Birgithe Kosovic’ mening på, at vi har modet til at sige vores mening, selv om den kan såre andre.

Og at vi har modet til at lytte til andres meninger, også når de gør ondt. Ligesom det er vigtigt at skelne mellem tolerance og respekt. »For hvis tolerance og respekt ikke er to adskilte begreber, betyder det, at vi afholder os fra at kritisere de ting, som vi finder kritisable. Den afgørende forskel på det demokratiske samfund og det totalitære er netop, om man foretager denne skelnen eller ej. Derfor må vi også spørge islamister, der kræver respekt, hvad det er, de mener. Skal vi tage deres ord for pålydende, eller er det noget andet, de beder om?«, siger Birgithe Kosovic.

LÆS OGSÅ Janne Teller er en af de forfattere, som ikke har villet skrive under på manifestet, selv om hun er enig i store dele af det. »Manifestet er for mig at se et udtryk for den mærkelige danske tendens til at ophøje ytringsfriheden til en religion, der overtrumfer alle andre demokratiske frihedsrettigheder, for eksempel friheden til at leve på lige vilkår med alle andre i fred og fordragelighed – hvilket blandt andet vil sige retten til at være fri for at blive dæmoniseret som individ eller gruppe«, siger Janne Teller. Derfor skal den enes ret til at ytre sig altid balanceres i forhold til den andens ret til ikke at blive dæmoniseret. »Alle hetzer og folkemord er startet med ordet. Derfor kan jeg ikke gå ind for, at alle synspunkter – for eksempel ren hate speech eller opfordringer til vold – nødvendigvis altid skal komme til orde. For mig er ytringsfriheden en ret til, at du altid må kritisere, men ikke, at du altid må dæmonisere«, siger Janne Teller.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce