For en måneds tid siden fik forfatterinden Anne-Marie Vedsø Olesen sit afgørende kunstneriske gennembrud med romanen ’Gudernes Tusmørke’. Bogen afslutter den trilogi om den egyptiske kaosgud Seth, hun indledte med ’Djævelens kvint’ i 2002 og fortsatte med ’Tredje Ikaros’ to år efter. Anmeldelserne var nærmest overstrømmende. Politikens Thomas Haarder skrev, at »Anne-Marie Vedsø Olesen slipper hele sit imponerende apparat af egyptologi, religionshistorie, myter og klassisk kunst og musik løs i en overdådig finale«, og kritikerne fra andre dagblade var heller ikke karrige med roserne. Hendes romaner udspiller sig i et moderne univers, hvor gamle guder og mytologiske skikkelser rumsterer og skaber problemer for nutidsmennesker. Egentlig lidt overraskende i betragtning af, at forfatteren faktisk er uddannet læge, og at hun – inden hun kastede sig over forfattergerningen – beskæftigede sig med patologisk anatomi og psykiatri. Men ifølge alle anmeldere er bøgerne ualmindeligt velskrevne og noget helt unik og underholdende i den danske romanflora. Så hvis man spørger hende, hvad hun peger på, hvis hun skal nævne et værk, der har betydet rigtig meget for hende, hvad siger hun så? »Det skal selvfølgelig være Richard Wagners ’Nibelungens Ring’, altså den operacyklus, der består af ’Rhinguldet’, ’Valkyrien’, ’Siegfried’ og ’Ragnarok’. De operaer har været med til at danne såvel den følelsesmæssige som den filosofiske substans i min romantrilogi, som jeg netop har afsluttet«, fortæller Anne-Marie Vedsø Olesen. ’Gudernes tusmørke’ »Den sidste hedder jo ligefrem ’Gudernes tusmørke’, hvilket er en direkte henvisning til den tyske titel på ’Ragnarok’ – ’Götterdämmerung’, og allerede i den første af romanerne var jeg også inde på nogle temaer fra Wagners operaer«, siger hun. Interessen for operaer i almindelighed og Wagners i særdeleshed har Anne-Marie Vedsø Olesen haft længe: »Allerede som barn var jeg voldsomt optaget af klassisk musik og rendte i Det Kongelige Teater hele tiden. Og da jeg boede på kollegium, havde jeg en decideret Siegfried-periode, hvilket var lige ved at drive mine overboer til vanvid«, fortæller hun. Fascinationen af Wagners univers ligger for hende i den måde, hvorpå det handler om myter, meget stærke følelser og mennesker, men samtidig også indeholder en kritik af religion. »Det forstod jeg for alvor, da jeg så Kasper Bech Holtens iscenesættelse af ’Ringen’ på Det Kongelige Teater forrige år«, fortæller Anne-Marie Vedsø Olesen. »På grund af den opsætning kunne jeg skære helt ind til benet i det, jeg ville som forfatter. Først da fattede jeg alle de fysiske, kropslige og seksuelle aspekter, der også er i den. For selv om der er alle de mytiske aspekter, så handler det først og fremmest om mennesker og menneskers begær«, fortæller hun. Og forklarer, hvorledes hun helt konkret har taget det med sig i sine romaner: »’Gudernes tusmørke’ handler blandt andet om en operadirigent ved navn Martin Seebe, der har problemer med at håndtere sit begær, og det er også et centralt tema hos Wagner, at det er vanskeligt det med begæret – og smertefuldt. Begær er også forbundet med noget lidelse«, siger Anne-Marie Vedsø Olesen. Afslutningen på romantrilogien Med afslutningen på romantrilogien har Anne-Marie Vedsø Olesen overstået sin litterære ’Ringen’-periode, sådan konkret, mener hun. Men musikken og operaen er det ikke forbi med. »Nej, jeg vil helt sikkert blive ved med at bruge operaen og de musikalske følelser i mit forfatterskab«, siger hun. »Blandt andet er min næste roman inspireret af Bela Bartoks opera ’Hertug Blåskægs Borg’«, fortæller hun. »Først ville jeg egentlig have været noget med musik – operainstruktør, komponist og sådan noget. Så tog jeg trods alt en uddannelse som læge, fordi min far var læge. Alligevel har jeg altid haft en brændende kærlighed til kunst, og jeg fandt ud af, at jeg kunne udtrykke og bruge alle de voldsomme musikalske følelser i litteraturen«, fortæller hun. »Og det er med opførelsen af Wagners ’Ringen’, at det hele samler sig for mig. Der så jeg, hvordan jeg kunne skære rent ind som forfatter og udtrykke det, jeg ville«, fortsætter Anne-Marie Vedsø Olesen. Som siden hun begyndte på at skrive romaner ikke har set sig tilbage sådan rent (læge)fagligt: »Det at være forfatter er for mig et fuldtidsarbejde. Jeg har altid ment, at hvis man skal gøre noget med kunst, så skal man gøre det hundrede procent«, slutter hun.