En af de mest centrale figurer i svenske Henning Mankells efterhånden store og genremæssigt omfattende produktion er ’det fortrængtes genkomst’.
Når personerne i hans romaner begår eller bliver udsat for ugerninger, skyldes det så godt som altid nagende had på grund af fortidige hændelser. Det kan have noget at gøre med den vestlige verdens kyniske udbytning af befolkningen i ulandene eller det kan have personlige motiver. Men den pointe, Mankell så godt som altid får hamret fast med kamsøm, er, at forbrydelser ikke begås af i luften frit svævende individer, men altid er produkter af skævvredne, samfundsmæssigt betingede magtrelationer. Det enkelte mord er blot et symptom på en mere overordnet ubalance. Forbrydelsen ligger i selve den måde, verden er indrettet på. Og hvor de fleste andre venstreorienterede enten stiltiende mismodigt eller med konvertittens bodfærdige entusiasme har accepteret den kapitalistisk funderede blandingsøkonomi og det repræsentative, parlamentariske demokrati som eneste mulige samfundsform, så tillader Mankell sig at nære en vis skepsis over for eksempelvis forholdet mellem Vesten og den tredje verden, ligesom han aldeles ikke har afskrevet socialismen som mulighed. Det kommer relativt tydeligt frem i ’Kineseren’, en fritstående mursten af en spændingsroman, som kommer særdeles vidt omkring, både historisk og geografisk. Personlig efterforskning Det begynder med ikke bare et, men 19 mord. Bortset fra et par tilflyttede hippier, bliver samtlige indbyggere i en lille landsby i Hälsingland i Nordsverige hugget ned på den mest brutale og bestialske vis. Kriminalbetjenten Vivi Sundberg kommer på sagen, men formår ikke rigtig at få sat gang i opklaringen. Samtidig erfarer en kvindelig, midaldrende dommer i Skåne, Birgitta Roslin, at et par af de myrdede er hendes mors adoptivforældre. Og fordi hun både helbredsmæssigt og personligt befinder sig i en krise i sin tilværelse, iværksætter hun sin egen personlige efterforskning. Denne fortælling udgør det ene af romanens i alt tre spor, som først til sidst flettes sammen på ægte thrillermaner. Det andet spor handler om en fattig kinesisk bonde, der i midten af 1800-tallet kidnappes og bortføres til USA, hvor han bliver sat til at slave ved bygningen af de amerikanske jernbaner. Det er en helt central pointe for Mankell, at såvel den vestlige civilisation (fra den hellenske antik og frem) som den amerikanske infrastruktur er skabt på grundlag af slavearbejdskraft fra den tredje verden. Og det tredje beretter om magtkampe mellem maoister og moderne kapitalister i vore dages Kina, mere specifikt om et gigantisk imperialistisk forsøg på at kolonisere store dele af Zimbabwe.
