0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sober Stieg Larsson

Man kan bestemt ikke beskylde lydbogsudgaven af Stieg Larssons ’Milennium’–trilogi for at være manieret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I Danmarks Radio, dengang det faktisk hed det og ikke DR, i monopolets dage, hvor undertegnede tøffede rundt på et gråternet gulvtæppe i en mørk lejlighed på Nørrebro, blev der dagligt på en af radiokanalerne sendt noget, der hed ’middagsføljetonen’, hvor diverse danske skuespillere læste op fra verdenslitteraturens klassikere.

Når jeg anfører dette, er det, fordi Torben Sekovs indtaling af Stieg Larssons ekstremt berømmede trilogi om journalisten Mikael Blomkvist og den karakterafvigende hackerpige Lisbeth Salander umiddelbart hensatte mig i den meditative stemning, jeg husker fra dengang. Og det er en ros.

Torben Sekovs mørke, sonore barytonstemme passer umiddelbart godt til den omstændelige og straighte måde, Stieg Larsson fortæller sine utrolige historier på.

Og han forfalder ikke til at forsøge sig i rollefaget som fortolkende skuespiller, der selv skaber ekstra dramatik i foredraget ved at etablere stemmemæssige ’figurer’. Hans oplæsning er præget af en behagelig soliditet og ro, og hans diktion er tydelig og korrekt.
En kende parodisk

Men den er også en anelse søvndyssende sine steder, ligesom det af og til går i retning af det overtydelige med hensyn til udtale af fler-sta-vel-ses-ord. Og det virker, når det er værst, en kende parodisk.

Lydkvaliteten er glimrende, og teknisk fungerer det upåklageligt, når man ønsker at gå fra et kapitel til det næste ved hjælp af ’skip’-funktionen på sin cd-afspiller.

Til gengæld havde jeg problemer med at få iTunes til at tage imod filerne. Programmet, der alt andet lige er det mest benyttede stykke software til håndtering af MP3-filer, genkendte ikke skiven automatisk, hvorfor det var nødvendigt med manuel import, som er en langvarig affære. Og filnavnene er af typen 01, 02 etc., hvilket gør det nødvendigt at omdøbe dem. Det er besværligt.

Og nu vi er i det krakilske hjørne: Det er ikke problemfrit at få skiverne ud af emballagen. Og det kunne afstedkomme problemer, hvis nu bilister undlod at holde ind til siden, når de skulle have en disk ud af afspilleren og en anden ud af emballagen.

Men alt i alt er der tale om et sobert produkt, som ikke gør de store armbevægelser. Og de tre romaner kan så rigeligt holde en fangen.