Livet er ikke det værste, man har – den sætning er blevet en del af den danske kulturkanon, men måske er den først sagt af en person, der kom fra Barbados: Benny Andersens anden hustru, Cynthia. Det er der en munter, ja, næsten divin morskab i. Ligesom som der er rigtig meget livsoverlegen morskab og en hel del usentimental depression i Benny Andersens forfatterskab. Han er digter, han er lyriker, han er musiker. Men Thorkild Borup Jensen lader ham selv få ordet som prosaist i en del tidligere trykte artikler, hvor han taler om sin barndom, om sig selv, om sine synspunkter og om sine rejser. Benny Andersen forbliver nu lyriker, det er vel en slags arv.
Hans far, murerarbejdsmanden fra Søborg Mose, kunne også komme med overraskende mundtlige meldinger, som havde digtets karakter af overraskelse: »Ved I, at en kat kan skyde?«. Undren. »Den kan skyde ryg, og den kan skyde genvej«. At digte er også at have den fornøjelse at sige ’bøh’ til sig selv.
