I otte år har Alette Scavenius (mag.art. i teatervidenskab, f. 1952) arbejdet som hovedredaktør på dette teaterleksikon, som er det første på dansk. Sikke et arbejde, og sikke et smukt resultat. Her er, hvad den teaterinteresserede søger oplysning om, grundig og væsentligt udført af en række teatermedarbejdere. Og her er – ikke så lidt yderligere. Det er ikke alene skuespillere, men alle mulige og umulige teaterbegreber og teatergeografier, som er værkets grundpille. Det vejer 2,1 kilo og er på 1112 sider, så det kan ikke komme gennem postkassen, men må hentes på posthuset. En liden forsinkelse. Det kan heller ikke stå på bogreolen, men må ligge fremme, og der ligger det jo godt. Vanen tro slår jeg op på Shakespeare og læser en virkelig god historie, up to date, med sans for Shakespeares tid og eftertid, udsyn til andre landes Shakespeare-interesse og ledsaget af et meget oplysende afsnit om danske Shakespeare-premierer gennem tiden – først engelsk uropførelse, så førsteopførelsen i Danmark, og på hvilket teater. Det viser sig, at ’Antonius og Cleopatra’, skrevet i 1606-07, blev førsteopført i Danmark så sent som i 2001 på Det Kongelige Teater. ’Troilus og Cressida’ kom første gang op i 1968, mens ’Julius Cæsar’ måtte vente til 1911.
Stof til eftertanke Til gengæld kom den første ’Hamlet’ til Kronborg i 1816. Her er ny viden (i al fald for mig), men også relevant viden, der giver stof til eftertanke om den danske Shakespeare-interesse – der som sædvanlig er ganske lokal. Afsnittet er skrevet af Jørgen Heiner. Er det Serbien, som interesserer? Også noget om det lands teater. Eller semiotik? Lærd, men teaterlærd artikel. Det er teatret, som er i fokus, dog ikke så meget det, der opføres på ladet af en lastbil, som Alette Scavenius foreslår, men alt det, der overhovedet har, eller navnlig har haft, liv. Det betyder f.eks., at den første professor i teaterhistorie i Norden, Agne Beijer, minsandten er med. Eller at den første britiske dramatiker, Aphra Behn, død 1689, er blandt de biograferede. Men leksikonet har også de mangler, der følger med de store ambitioner. Alette Scavenius beder os i forordet om at nævne nogle – det gør jeg så. Ubekendt skikkelse fra 1700-tallet Det er ilde, at den smukke og talentfulde Blanche Funch, bl.a. gennem mange år lærer på Privatteatrenes Elevskole, ikke optræder. Det er ilde, at den særprægede og begavede Walt Rosenberg også er borte. Man kunne selvfølgelig nævne utallige andre, som er smuttet til fordel for en almindeligvis total ubekendt skikkelse fra 1700-tallet. Jeg tror, jeg ville have indført en meget, meget skarpere prioriteret tidscensur i hele værket. Det er også ilde, når forfatterne af biografier dels er ’objektive’, dels ikke er det. Her må der vælges. Hvis Kasper Bech Holten, operachef, skal med, og det skal han selvfølgelig, går det ikke, at cirka halvdelen af de 24 linjer går med rosende fortolkning af hans ’Hamlet’ i Aalborg, som førte skuespillet ind i vor egen tids politiske lobbyer. Der var og er stadig stor uenighed om den forestillings kvaliteter! Skal den nu for evigt stå frem i dansk teaterhistorie via leksikonet? Henrik Ibsen kunne måske fortjene en meget længere artikel end den, vi får, og er det meget rigtigt at kalde hans sidste skuespil for ’fortænkte’? Vil vi slå op i leksikonet, hvis vi vil vide noget om Ibsen? Næppe. Ubrugeligt indeks En ting er fatal, og det er bogens indeks. Man tror, man simpelthen kan slå op på en artikel – f.eks. hvor står ’Jørgen Reenberg,’ hvor står ’ iscenesættelse’, hvor står ’illusion’ og hvor står nu ’ Bodil Kjer’? Det kan man ikke. Derimod kan man få at vide, i hvilke artikelsammenhænge, visse begreber og personer indgår, f.eks. ’akrobat’ ikke som opslagsordet ’akrobat’, men nævnt i artikel nummer 51 og 178. Jo, for fanden, men hvor står hovedopslaget? De navne og begreber, som ikke nævnes andetsteds i andre artikler, optræder overhovedet ikke i indeks. Det må have været et helt uhyrligt besvær at lave det komplet meningsløse og stort set ubrugelige indeks. Hvor har Alette Scavenius den idé fra? Er det almindelig videnskabelig praksis? Men som sagt: et trøsterigt værk, som engang vil råbe på en mere praktisk netudgave, der kan rettes i og rettes op på. Tak for stor flid og dygtighed.