Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatter Hanne Richardt Bech har skrevet 'henrivende bog', mener Politikens anmelder.
Foto: MARIA FONFARA

Forfatter Hanne Richardt Bech har skrevet 'henrivende bog', mener Politikens anmelder.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Beck har skrevet enkel og fuldkommen subtil bog

Hanne Richardt Becks bog i børnehøjde er indtagende og sørgelig.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Men bedste hr. Hund ...« – hvor står det henne? Og hvad betyder det?

Det står i ’Alice in Wonderland’, bogen, der ikke er for børn.

Det er Hanne Richardt Becks erindringer heller ikke.

Barndom i tresserne
Jamen, bedste hr. Hund – det er sådan et lille høfligt oprør, en lille på én gang sagtmodig og offensiv bemærkning, som lader ane, at noget burde være anderledes – men det kan ikke være anderledes, fordi det er, som det er.

»Stik din anke i lommen, jeg sørger for dommen«.

Herfra udgår teksten om en barndom i tressernes begyndelse, og det er vel at mærke ikke en historie om en familie, der er faldet gennem samfundets netmasker (som der står på bagsiden af bogen) – nej, familien holder pænt fast, og det kunne være vores egen barndom, set fra et højhus i København dengang.
Sårbar over for alle instanser

Men det er en familie, som er anderledes.

Faderen er den skikkelse, Hanne Richardt Beck vil genkalde sig, det er far og mig, fordi far var anderledes, han var nemlig syg.

»Stjärnorna kvittar det lika/ om någon er född eller död«, skriver Nils Ferlin et sted, og det er det, man som forfatter gerne vil lave om på – jamen, bedste hr. Hund! Jeg vil skrive om min far.

Lille Alis er med sin far, mod verden. Han har det dårligt, han går hjemme, mens mor er lærer. Hvad er der i vejen med far? Det stammer fra besættelsestiden, da tyskerne tog ham og bankede ham, så hverken nyrer eller sind nogensinde blev raske igen.

Derfor tager han morfin, lille Alis må hjælpe ham med at stikke nålen ind i den hvide hoftehud, det vil hun helst ikke.

Og han har stærke smerter og er sårbar over for alle de instanser, som skulle have hjulpet ham, lægerne, apoteket, Frihedsfonden, Ulykkesforsikringen, alle de fremmede, som kæmper mod ham, mens han holder ud.

Barndommens hierakier
Men lille Alis opfatter aldrig omfanget og strukturen i hans lidelser, kun at han er hjemme, når de andres fædre er på arbejde.

Ellers er det jo normalt nok, de har bare ikke så mange penge. Alis leger med Ina, og hun kommer med sin mor på sommerlejr i Nordsjælland, der er også mors fætter, og der er børnehaven (kan ikke lide), og senere klassen, kan heller ikke rigtig lide.

Der er alle barndommens hierarkier.

En stilsikker erindrer er Hanne Richardt Beck, husker moderens Nuvola, det hvide pulver, man kunne vaske hår med, når man ikke gad andet, og fornemmelsen af en herlig sutappelsin, hvordan appelsinen konstrueres, hvordan den smager, og poesibøgerne, hvor man kunne skrive ’sød tøs’ og ’lev vel’, ikke fordi der ikke var andet at skrive – men fordi man var angst.

Omforladelse
Angsten er den stadige, dumpe motor i bogen, ikke en angst, der kan nævnes, men en angst, der giver sig fysiske udslag – Lette Hoved er en af virkningerne, det lette hoved, man får, når man vil omgå noget, der lurer på én, eller ønske sig noget, der er umuligt.

Alis er klog som et enebarn, her er ingen søskendekonflikter, for hun er alene.

Og de siger ikke »undskyld« i familien, de siger »omforladelse« – det sagde man dengang i de pæne hjem. Omforladelse – lyden af skrabende metal mod knoglen.

Der findes bøger, man gerne selv ville have skrevet, og denne her er en af dem.

Den er fuldkommen enkel og fuldkommen subtil. Den husker de mindste bevægelser og tanker i et sprog, som er forfatterens – og barnets.

Henrivende bog
Man gør sig ofte overvejelser over, hvordan man kan konstruere en barndomsopfattelse uden at forstyrre den med den voksnes med-viden og merviden.

Fordi det er et gammelklogt barn, der oplever, bliver problemet meningsløst – forfatter og barn er jo den samme person.

Men man kan godt iagttage og registrere sine forræderier, og lille Alis begår også et til sidst, da hun skal reagere på visheden om sin fars død henne i skolen. Alt det, man ikke får sagt, fordi man er for optaget af nyheden.

Hanne Richardt Beck har skrevet en henrivende bog om, at hun elskede sin far.

Det er bare blevet vævet dybt ind i en barndom, som handlede om, at hun selv skulle videre og leve med nervøsiteten. Tak for den bog.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden