Er inviteret til brunch. Begrebet brunch. Jeg kan ikke døje det. Fridagen bliver en ustandselig stråle ahornsirup, og inden man ser sig om, har man drysset dagen væk i bacon med havtorn i antioxidanten og pænt meget pølsepålæg fra Slagter Broe (hvis leverpostej, én gang for alle, afgjort er bedre end slagter Lunds).
To gange morgenmad til mig inden klokken 11.30 er to gange for meget. »Nåhr ja«, siger du. »Men der er jo osse champagne og brød fra Emmerys«.





