Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ANGRIBEREN. Journalisten Christopher Hitchens går veloplagt i kødet på religionerne. Selv om ikke alle argumenter ’imod troen’ står lige stærkt. Foto: Reuters

ANGRIBEREN. Journalisten Christopher Hitchens går veloplagt i kødet på religionerne. Selv om ikke alle argumenter ’imod troen’ står lige stærkt. Foto: Reuters

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fri os fra det guddommelige

Religioner er roden til alt ondt, og verden kan ikke blive fri for dem hurtigt nok. Det er budskabet i Christopher Hitchens’ brillant skrevne intellektuelle tour de force, men næppe en bog, som overbeviser ret mange troende om ateismens glæder.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verden er uforudsigelig.

I det meste af det 20. århundrede var de fleste begavede og indflydelsesrige mennesker i Vesten ellers fuldkommen overbevist om, at det kun var et spørgsmål om tid, før religion og troen på hellige skrifter og en højere magt ville blive kastet på historiens mødding.

Darwin, Freud og tusindvis af videnskabelige fremskridt – fra opdagelsen af dna til Big Bang – synes at have modbevist al religion og gjort Gud overflødig. Så sent som i år 2000 var det ellers eftertænksomme britiske tidsskrift The Economist så sikker i sin sag, at det ligefrem trykte en længere nekrolog over Gud.

Det var dengang. I dag har religion til manges overraskelse atter taget teten og sætter dagsordenen overalt, fra Irak til Burma og derfra videre til Det Hvide Hus, der indtages af en genfødt kristen, som starter dagen med en bøn.

Krigen mod terror er efter manges mening uløseligt forbundet med Vestens århundredlange konflikt med islam, Mellemøstens problemer bliver stadigt mere uløselige, i takt med at kløften mellem shia- og sunniislam graves dybere, og Israel/Palæstina-konflikten bliver heller ikke just lettere af, at flere og flere jøder mener, at det hellige land er Guds gave til dem. For ikke bare er Gud og religion ikke død eller bare døende, de dele, der er allermest liv og fremdrift i, er de mest yderligtgående og fundamentalistiske.

Efter bøn
De kristne, som er forvissede om, at Adam og Eva mødtes for 6.003 år siden, og daglig venter på, at jøderne bygger det tredje tempel, og Guds søn vender tilbage og tager det endelige slag med Antikrist, eller muslimerne, som er sikre på, at Muhammed er den sidste profet og vitterlig drog til himmels fra Jerusalem.

Et rent mareridt for mange sekulære tænkere, og i de sidste par år har en række af dem blæst til modangreb i bøger og artikler. Og nu melder også Christopher Hitchens, en af de mest indflydelsesrige og bedst formulerede journalister, sig under sekularismens banner. ’Gud er ikke stor’ lyder titlen på hans nye bog. Et provokerende ordspil på den kendte arabiske Allah Akbar – Gud er stor – og for de, der ikke forstår pointen, sætter undertitlen ’Hvordan religion forpester alting’ en fed streg under budskabet. Og det bruger Hitchens så knap 400 uhyre velskrevne og til tider stærkt underholdende sider på at forklare.

Christopher Hitchens taler ikke som de blinde om farverne, når han går i kødet på religion. Han er døbt i den anglikanske kirke, søn af en assimileret jødisk mor og senere konverteret og gift som græsk-ortodoks. Han har nærlæst både Bibelen og Koranen og gennem sit arbejde som journalist og kommentator rejst i det meste af verden og ved selvsyn kunnet konstatere religionens effekter. Det benytter han sig af i et af bogens bedste afsnit, der allerede er blevet berømt.

Her beskriver Hitchens, hvordan han under et talkshow bliver spurgt, om han, hvis han en sen aften i en ukendt by mødte en større gruppe mænd, ville være mere eller mindre tryg, hvis han vidste, at de netop havde været til bøn? Svaret er »mere utryg« og ganske elegant – og ret provokerende – forklarer Hitchens, at hvis han bare holder sig til byer, som begynder med ’b’, har han haft just den oplevelse i seks byer: Belfast, Beirut, Bombay, Beograd, Betlehem og Bagdad.

Altomfattende angreb
Seks byer, som alle har været stærkt præget af religiøst inspirerede konflikter, og hvor Hitchens ud fra sine erfaringer kan komme med malende beskrivelser, der understreger, at man bestemt ikke kan slutte, at folk, der kommer fra bøn, er mere fredsommelige. Efter for nylig selv at have været med på en lytter til fredagsbønnen i Teheran, der indledes med en halv times rytmiske råb mod USA og Israel, kan jeg kun være enig i denne observation.

Den personlige stil går igen i selve bogens løse struktur, hvor man fornemmer, at Hitchens gladelig lader sig føre af sin galde og gode pen. Det giver plads til herlige små kapitler med titler som ’En kort sidebemærkning om svin, eller hvorfor himlen hader svinet’ med en analyse og et interessant bud på, hvad der egentligt ligger bag jøderne og muslimernes modstand mod bacon.

Og der er også noget forfriskende ambitiøst over selve bredden af Hitchens’ angreb. Her er det ikke kun the usual suspects, der får med grovfilen, men også religioner som buddhisme og hinduisme, der ellers ofte bliver præsenteret som sympatiske, fredselskende trosretninger. Men ikke hos Hitchens, der heller ikke viger tilbage fra at angribe selv næsten universelt elskede og beundrede personer som Mohandas K. Gandhi, der får på puklen for at have villet føre Indien tilbage til et primitivt landsbysamfund, og hvis pacifisme ifølge Hitchens ikke stak så dybt endda.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I et så altomfattende angreb, som Hitchens er ude på, er noget selvsagt lettere købt end andet. Det kræver ikke den store erkendelse at gennemskue, at Moses næppe skrev alle Mosebøgerne, al den stund den sidste beskriver hans død, ligesom man ikke skal have læst meget i evangelierne for at indse, at de langtfra er 100 procent enige med hensyn til beskrivelsen af Jesu liv og død.

På godt og ondt
Mere på kornet er Hitchens’ insisterende understregning af, at selv de traditionelle forsvar for religion – at det fører til et mere moralsk liv – ikke ved nærmere eftersyn holder vand. Hitchens har samlet en imponerende række af eksempler på, hvordan troende ofte går forrest i fordømmelsen, undertrykkelsen og – f.eks. i Rwanda, hvor den katolske kirke spillede en meget dyster rolle – endda i massemord og etnisk udrensning.

Og for dem, som anerkender, at kristendommen har blod på fingrene i fortiden, men har lært af sine synder, er det også godt at blive mindet om katolikkernes aktive og igangværende kamp mod kondomer i Afrika, en kamp, som har kostet hundredtusinder af uskyldige mennesker en helt overflødig og frygtelig aids-død.

At religion har, og altid har haft, mange skadelige effekter, efterlader Hitchens ikke megen tvivl om. Svagheden ved argumentet er imidlertid, at religion helt tilbage til de tidligste tider har været en integreret og uhyre central del af den menneskelige tilværelse, og at det derfor er næsten umuligt at isolere dens effekter. Ville verden have været bedre, hvis en af vore fjerne forfædre aldrig havde set op mod himlen og stjernerne og forestillet sig, at der var en højere mening med det hele? At vi ikke bare var opstået tilfældigt af ursuppen, men at der var en mening med galskaben?

Måske. De fleste religioner er, som Hitchens skriver, vitterlig irrationelle, fulde af vold, intolerance, kønsdiskriminerende, undertrykkende, modstandere af anderledestænkende og bagudskuende. Men religion er andet og mere end det. Troen på gud har også affødt nogle vidunderlige kunstværker, været afgørende for filosofien og lærdommen i det hele taget, spillet en central rolle i udbredelsen af læsekundskaber og i århundreder været en central social institution.

Blot fokusere på de mange dårlige sider er for fattigt, og som Hitchens at afvise tro med en bemærkning om, at efter Darwin er alle religiøse forklaringer blevet irrelevante og latterlige, og at Einstein sømmede kisten helt til, er muligvis rigtigt, men ikke hele svaret. Om Hitchens kan lide det eller ej, har religion i årtusinder været en integreret del af den menneskelige historie og vil efter alt at dømme fortsætte med at være det. På godt og ondt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden