Skønlitteratur kan mange ting: fortælle en god historie, bevæge os, røre os og gøre os klogere på os selv og omverdenen. Men en af de allerbedste ting, en god roman kan, er at tage os ind i en helt anden verden, væk fra vores egen hverdag og ind i et nyt univers. Og til det formål er indiske bøger efter min mening noget af det allerbedste. Her er man næsten så langt væk fra Vesten, man kan komme. I en verden af fremmede dufte, mærkelige skikke og et helt anderledes tempo, men samtidig med helt almindelige menneskelige dramaer, som man kan blive involveret i og forholde sig til. Hinduguden Shiva Har man det på samme måde som jeg med indiske romaner, er Manil Suris nye bog gode nyheder. Suri, der, hvor mærkeligt det end lyder, i det daglige er amerikansk matematikprofessor, brød igennem for nogle år siden med ’Vishnus død’. Nu er han kommet til nummer to af de tre store hinduguder: Shiva, ødelæggeren, som dog ikke bare er destruktiv, men også har en uhyre erotisk side. Suri forener de to sider i hovedpersonen og fortælleren Meera, og det er på enhver måde hende, der er bogens centrum og Suris bedrift. Med Meera har han skabt en umådelig troværdig tredimensional indisk kvinde, så ægte, at man til tider glemmer, at det er en roman og ikke hendes personlige dagbog, man læser. Gennem hende får man Indiens historie de første 30-40 år ridset op, men modsat hos Salman Rushdie spiller de store begivenheder kun en birolle, som en slags baggrundstapet for Meeras liv. Protest mod faderens dominans Hun er en begavet, men ikke særlig ambitiøs kvinde, der vokser op i en velstående familie i Delhi. Familien er flygtet fra Pakistan i forbindelse med uafhængigheden, og faderen er en militant sekulær mand, der på den ene side kæmper en intens kamp for at frigøre sine døtre fra hindureligionens tunge hånd, men på den anden side ikke kan lade være med at presse sine egne holdninger igennem over for dem. Det skisma og Meeras konstante kamp med sin far – og samfundets forventninger – er en afgørende drivkraft i bogen og hendes liv. Det er i en slags protest mod faderens dominans og hans forkærlighed for hendes storesøster, at hun bogstaveligt talt kaster sig over sangeren Dev, som hun gifter sig med. Dev er fra en langt fattigere og mere troende familie, og Meeras chok over at komme ud til hans hjem, hvor hun skal dele værelse med hans storebror og hans kone, emmer gennem den første del af bogen. Men Meera er sin egen, og i trods og protest mod sin dominerende far og storesøster nægter hun at opgive og holder mod all odds fast i Dev og hans håbløse sangerdrømme. Drømmene og Meeras fars penge fører dem til Bombay, hvor de sammen får sønnen Ashvin, der bliver Meeras helt store kærlighed. Så stor faktisk, at hendes forhold til Ashvin med tiden får et meget incestuøst præg, som Suri med Meeras egen stemme skildrer på forbilledlig og medrivende måde. Menneskemylder, trosretninger og levemåder Rundt om Meera fægter Indien sig frem, Nehru bliver afløst af Indira Gandhi, som Meeras far forguder, men hvis dystre og udemokratiske sider Suri udstiller. Men selv når det politiske for alvor påvirker Meeras liv, som under krigene med Pakistan, er det ikke storpolitik, men mylderet af mennesker, trosretninger og levemåder, som dominerer. Der er den muslimske underbo, hvis mand prøver at blive skilt, men som ikke har modet, når det kommer til stykket, Devs politisk aktive antimuslimske bror Arya, som altid har været forelsket i Meera. Hendes egen mor, som i en sen alder gør oprør mod faderens dominans, søsteren Roopa og hendes forvænte liv, den rige veninde Freddy fra universitetet, som bliver hentet i en stor hvid Mercedes hver dag, og talrige andre skikkelser, som vandrer ind og ud af Meeras tilværelse, og som Suri holder målrettet fokus på og væver sammen til en overbevisende mosaik af et liv. Det er imponerende gjort. Jeg glæder mig til Brahma, der må være næste skridt for Manil Suri.