Sex er, som Groucho Marx sagde, kommet for at blive, ikke bare som fysisk akt, men i høj grad også som samtaleemne.
Få emner kan i samme grad sætte gang i snakken eller i det hele taget fylde mere i tilværelsen. Man kunne derfor tro, det er et af de mest gennemlyste og udforskede emner.
Men som den amerikanske journalist og forfatter Mary Roach forklarer i sin umådeligt underholdende og oplysende nye bog, er sexforskning faktisk et forholdsvis nyt og stadig meget tabubelagt tema. I årtier holdt bornerthed forskerne fra direkte at se på Homo Sapiens’ seksualvaner, og i stedet forsøgte man at drage paralleller fra dyreverdenen. Ikke nogen særlig frugtbar strategi, al den stund at alle dyr er forskellige, og de fleste mennesker sikkert nødigt ser sig sammenlignet med vores nærmeste biologiske slægtning, hvor et gennemsnitligt samleje varer syv sekunder.
Som Roach skriver, fortæller et studie, der konkluderer, at »fjernelse af øjne og lugteorganer og destruktion af ørerne ikke fjerner de seksuelle impulser i katte og kaniner« i virkeligheden betydeligt mere om grusomheder, der påføres dyr i videnskabens navn, end om den menneskelige seksualitet.
Alfred Kinsey
Selv om det først er i de senere år, der virkelig er kommet gang i forskningen, var der selvsagt tidlige pionerer. Bedst kendt er formentlig Alfred Kinsey (de såkaldte Kinsey-rapporter i 1948 og 1953, red.), hvis kontroversielle eksperimenter og undersøgelser – som ofte inkluderede ham selv og/eller hans assistenter – Roach beskriver i maleriske detaljer.
Det samme gælder hans arvtagere William Masters og Virginia Johnson, som blandt andet opfandt peniskameraet. En slags dildo med et kamera på spidsen – og dette var i 1950’erne – der helt bogstaveligt filmede et samleje indefra. Umiddelbart skulle man ikke tro, nogen kunne blive stimuleret af et dildokamera i et laboratorium, men det lykkedes åbenbart – det var i disse undersøgelser, at man opdagede, hvordan en vagina egentlig bliver fugtig.
Roach har imidlertid gjort sit hjemmearbejde og finder også langt mindre kendte, men mindst lige så interessante, pionerer. Tag den franske prinsesse Marie, en grandniece til Napoleon, der i begyndelsen af 1900-tallet havde problemer med at få orgasme.
Frem for at affinde sig med den triste skæbne tog hun sagen om orgasmens mysterium i egen hånd og kom efter at have undersøgt og opmålt 243 kvinder i en artikel i 1924 med et bud på en enkel tommelfingerregel: Hvis klitoris er mere end en tomme (eller tommelfinger) fra vagina er det svært/umuligt at få orgasme ved almindeligt samleje. Seksuallivets facetter
Marie var tydeligvis en handlingens kvinde, så efter at have draget denne konklusion fik hun ganske enkelt sin klitoris flyttet. En operation, som bestemt ikke lyder rar (og som ikke nyttede), men som blegner i forhold til de frygtindgydende penisoperationer, Roach senere i bogen beskriver, som er så ubehagelige at læse om, at jeg i perioder næsten måtte lægge bogen fra mig. Men heldigvis er størstedelen af bogen ren underholdning, oplysning og indblik i seksuallivets mange mystiske facetter.
Hvem kunne vide, at omkring én ud af 5.000 kvinder er født uden en vagina? At grises klitoris sidder inden i deres vagina, eller at der er stammer i Afrika, hvor mændene ikke bliver tændt af et vådt kvindeskød, og de stakkels afrikanske fruer derfor bruger alt fra bark over salt til tørret dyrelort for at tørre sig selv ud og tilfredsstille deres sælsomme mænd. Eller at det er så vanskeligt at få pandaer til at parre sig i fangenskab, at de kinesiske myndigheder har lavet en pandapornofilm for at få dem i stemning – en film, som ifølge BBC er ’eksplicit’.
Roach kommer umådeligt vidt omkring, selv til Danmark, nærmere bestemt til en gård, hvor hun observerer tre mænd foretage kunstig inseminering af grise. En inseminering, der viser sig at inkludere seksuel stimulering af grisen, fordi en dansk undersøgelse har vist, at det forbedrer succesraten, hvis søerne bliver seksuelt opstemt i forbindelse med insemineringen.
I et til tider hysterisk morsomt afsnit følger Roach, hvordan Martin, Morten og Thomas stimulerer en håndfuld grise efter en fempunktsplan med medfølgende dvd, som den danske stat åbenbart har støttet udgivelsen af. Grisesex ikke for børn
Jeg skal ikke gå i detaljer, men det viser sig, at grisesex ikke er for børn, en orne er åbenbart ikke just en blid elsker, så en af metoderne er at sætte sig oven på søernes bagende og hoppe lidt. Det er dog vand i forhold til, når ornen manuelt bliver malket for sæd. Modsat tyre kan orner ifølge Roach ikke lokkes med falske vaginaer, og deres udløsninger er åbenbart så enorme – 200 milliliter per gang, mere end 6.000 procent mere end mennesker – at selv Roachs danske guide udi grisesex er betaget. »Du skulle se deres hænder«, siger hun til Roach om de mænd, der har valgt at gøre malkning af orner til deres levevej.
Roach går dog også selv til biddet og indrullerer i journalistikkens hellige navn sig selv og sin meget tålmodige mand i en undersøgelse, hvor man bliver ultralydsscannet, mens man har sex. En meget spøjs oplevelse, eftersom det kræver, at lægen helt bogstaveligt ligger på briksen med dem og instruerer dem undervejs.
Men Roach tager det sure med det søde i sin overskudsagtige bog, der stråler langt væk af at have været skæg at skrive, og som det er umuligt ikke at more sig over. Min personlige favoritscene er, da Roach besøger en fabrik i USA, hvor de producerer alverdens sexlegetøj.
De fleste af arbejderne er katolske latinokvinder, og da Roach spørger, om deres familier ikke synes, det er et spøjst arbejde at sidde og male hudfarve og blodårer på dildoer, får hun det uforglemmelige svar fra en af pigerne: »Jeg siger bare, at jeg arbejder med plastik«.
