En profet er ikke agtet i sit fædreland, véd vi ganske vist fra Jesus Kristus, Peder Syv, Ludvig Holberg and that crowd. Men mon forfatteren Mette Winge dog alligevel havde ventet at se sin nyeste kriminalintrige karakteriseret som »en slap affære uden detektivisk tyngde« netop her i Politiken, hvor hun selv er fast og skattet boganmelder? Nå, heldigvis er hun jo også magister i 'sammenlignende morskabslæsning', som vores fælles fag blev kaldt, da hun og jeg var små. Og efter Preben B. Christensens ubegejstrede omtale her i Politiken må hendes morskab unægtelig være lunet nogle grader op ved sammenlignende læsning af de andre avisers anmeldelser: Romanen 'Skår' »spænder os dygtigt på pinebænken«, når hun med »viden og fantasi«, ja, »præcist, morsomt og af og til lettere ondskabsfuldt« fortæller, »underholder og hygger« eller måske ligefrem »fastholder læseren i en skruestik« med »mere end en raffineret detektivhistorie«. Som det faktisk lyder, hvis man til supplement af Politikens torne binder en buket af de andre anmelderes ros(er).