TIL MUSIKKEN Musik: Statuers ånde. Måske: Billeders stilhed. Du sprog, hvor sprogene ender. Du tid, som lodret står på de svindende hjerters retning. Føling med hvem? O, du følelses ændring, til hvad? -: til hørbart landskab. Musik: Du fremmede. Hjerterum vokset fra os. Mest inderligt vort, som, ved at overstige os, trænger os ud, - hellige afsked: når vort indre står om os som det indøvede fjerne, den anden side af luften, ren, vældig og ubeboelig. Digtet er fra ca. 1914. Oversat af Thorkild Bjørnvig. Gengivet efter 'Udsat på hjertets bjerge', 1995.