Autister er af deres egne sansers utilstrækkelighed dømt til et liv i isolation. Autister lever i en verden, som på mange måder adskiller sig drastisk fra andre menneskers normale hverdag. Uanset graden af sit handicap har en autist det grundlæggende svært med abstrakt tænkning, kontakten til andre mennesker og sorteringen af sanseindtryk. Men hvordan ser livet ud set med en autists øjne? Det får man en enestående mulighed for at sætte sig ind i med bogen 'Jeg - Saga', hvor den nu 18-årige Franciska Nielsen fortæller om sit liv som autist. Franciska, som på sin hjemmeside kalder sig Saga, er diagnosticeret som højtfungerende autist. Højtfungerende er hun. Den unge pige fra Nykøbing Falster har kunnet passe sin skolegang, og nu har hun også - med hvad hendes forlag beskriver som »en kraftanstrengelse« - skrevet en klar og nøgtern bog om autismen set indefra. Selvom Franciska Nielsen er begavet og er kommet langt i sin udvikling, lider hun stadig ikke mindst under sine problemer med at kommunikere med andre mennesker. Autisme beskrives helt kort som en kontaktforstyrrelse. At stå over for et andet menneske og føre en samtale med mimik og gestikulation er dybt forvirrende for en autist. »Jeg forstod ikke mennesker, og mennesker interesserede mig heller ikke meget«, fortæller hun om sin barndom i bogen. Et bombardement Sanserne leverer et bombardement af forvirrende budskaber til en autist. De koder, som mennesker benytter sig af, når de kommunikerer, er i mange tilfælde helt uforståelige for autisten, der i større eller mindre grad isolerer sig fra omverdenen. Franciska Nielsen fik først stillet sin diagnose i 1996, men havde tidligt mange af symptomerne på autisme. Hun var hyperaktiv, tavs, umotorisk og led af berøringsangst. Hun anede ikke, at de andre børn i børnehaven havde forældre og et hjem. I skolen var boldspil skræmmende og uforståelige, fordi hun ikke kunne opfatte en kollektiv besked eller finde ud af, hvem hun var på hold med. De andre elever i skolen var en grå masse, der ikke rigtigt kom hende ved. Indtil hun var 11 år var hun ude af stand til at føle smerte. Senere lærte hun at føle smerte, men i begyndelsen følte hun f.eks. smerte i sit ben, hvis hun blev knebet i armen. Hun opfattede i mange år verden i farverne grå og sort. Sådan så hendes tegninger også ud. Mørkeræd var hun ikke, simpelthen fordi hun ikke ænsede mørket. Dagdrømme gjorde hun aldrig. Franciska led ad depressioner. Interesserede hun sig endelig for noget eller nogen, hvad enten det var ridning eller en lærer, gjorde hun det med en koncentration og intensitet, som for en udenforstående måtte forekomme ude af proportioner. Berømte autister Berømte autistiske begavelser som f.eks. pianisten David Helfgott kan diagnosticeres som ramt af Aspergers syndrom, der kan ses som en fortsættelse af et autistisk syndrom, hvor intelligensen og sproget er godt, og hvor der i nogle tilfælde blomstrer et særligt talent. Men er man almindelig autist, har man ikke særlige evner, og i 75 procent af tilfældene ledsages autismen af et intelligenshandicap. Franciska Nielsen er autist, men normalt begavet. Indlæring koster hende mange kræfter, men hun har kunnet passe sin skole og bestyre sin egen hjemmeside. Hun beskriver dog stadig sin tilstand som et 'enmandsland', hvor hun kun kan drømme om at bryde stilheden. I et af sine digte i bogen, 'Skyggeliv', skriver hun: »Jeg er et menneske./ jeg er et menneske som alle andre./Jeg er et menneske, som læner sig op ad skyggen af det liv,/ som jeg ønsker, men aldrig får«. I et dagbogsnotat fra 1998 skriver hun, at hun aldrig har tilladt sig selv at betragte sin autisme som sin fjende. Den er bare hendes vilkår. »Lige meget hvor højtfungerende og dygtig man er, vil man altid være autist alligevel, fordi det, man gør, ikke kommer naturligt, men er bygget op af systemer og træning«. Kommunikation ansigt til ansigt er og bliver et af autistens store problemer. Af samme grund er dette redigerede interview med Franciska Nielsen også kommet i stand via e-mail.