Lad os tage det ekstreme. Sådan som arrangørerne af verdens største bogmesse i Frankfurt ønsker at se messens betydning. Tænk engang, hvis nogen for fire-fem år siden havde hvisket en i øret, at man kunne få rettighederne til en bog om en dreng, der hedder Harry Potter. Jovist, forfatteren var en ukendt Joanne K. Rowling, men der var tale om et voksende bogeventyr i den globale sværvægtsklasse. Det skulle være ganske vist. Og måske ville endda Hollywood være interesseret. Det ville have været et rygte, et tip, man kunne have tjent millioner af kroner på. Et lille forlag ville have kunnet eksistere alene på disse bøger, og selv et stort forlag ville have kunnet aflæse salget af denne ene forfatter i årets resultat. Det er i Frankfurt på verdens største bogmesse, man kan få serveret rygter om kommende bøger i Harry Potter-klassen. Det er i Frankfurt, man kan høre, at Liv Ullmanns datter Linn har skrevet en talentfuld roman, som det skete for et par år siden, da netop denne roman, 'Før du sover', var et af messens varme tip. Faktisk var dette tip så varmt, at alverdens forlag overbød hinanden for at få rettighederne til at oversætte den norske bog til netop deres sprog. Et amerikansk forlag blev så tændt på bogen, at det lagde en million kroner på bordet for at få lov til at udsende bogen i USA. Det er den slags bøger, man kan få et tip om i Frankfurt - hvis man ellers har de rigtige forbindelser, for det er forbindelser, det handler om i Frankfurt. Personlige forbindelser. Tætte forbindelser, som kan sørge for, at man bliver en af de første, der hører, hvis et nyt og interessant forfatterskab er ved at blive introduceret. »Har du hørt nogen gode rygter?«. Spørgsmålet lyder igen og igen i Frankfurtmessens ti kæmpehaller, for det er vigtigt konstant at vide, hvad der foregår i denne rygtecentral, som er omkring ti gange så stor som Bella Center. Hvad siger rygtestrømmen? Ikke i går eller i forgårs, men lige nu! Tidspunktet er vigtigt. Det kan selvfølgelig godt være, at enhver udstiller på Frankfurtmessen vil vide det, hvis en ny Peter Høeg-lignende forfatter er blevet introduceret i denne uge, men hvis man er et amerikansk forlag, er denne information ikke meget værd, hvis man får oplysningerne på lørdag eller søndag - eller i flyet på vej hjem til New York. Til den tid vil de amerikanske rettigheder for længst være placeret. Og tænk nu, hvis det er et forfatterskab, der som Høegs kastede et bogsalg på over to millioner eksemplarer af sig. Javel, vil den kvikke læser sige, men kunne man ikke lige så godt have hørt om 2001-svaret på Peter Høeg eller Joanne K. Rowling eller Helen Fielding eller Nick Hornby allerede inden årets messe i Frankfurt? »Selvfølgelig!«, vil enhver forlægger med et godt globalt netværk sige. Ham eller hende, der kender alle, der er værd at kende i den globale bogindustri. »Det kan man overhovedet ikke være sikker på«, vil arrangørerne af Frankfurtmessen hævde, for de lever jo - endda godt - af at arrangere messe hvert eneste år i oktober. Frygt for terror Sagen er imidlertid, at stadig flere mener, at den moderne informationsteknologi er med til at udhule betydningen af den store bogmesse. »I dag er vi jo i løbende kontakt med udenlandske forlæggere via både fax og e-mail, så Frankfurt får mindre betydning«, siger redaktionschef Hans Henrik Schwab fra forlaget Lindhardt & Ringhof. Selv har han valgt at blive hjemme fra Frankfurt i år. Ikke fordi han mener, det ville være spild af tid og penge at tage af sted, men fordi han ikke ønsker at tage til det, han kalder et oplagt terrormål. En begivenhed med tusindvis af kendte mennesker samlet på et meget lille sted, som oven i købet har mediernes fulde opmærksomhed. Hans Henrik Schwab har ikke været alene om at træffe denne beslutning. Foreløbig har 54 udstillere meldt afbud til Frankfurt som følge af terrorangrebet 11. september mod bl.a. World Trade Center. Ikke voldsomt ud af mere end 7.000 udstillere. Fra USA er der indløbet afbud fra 31 fortrinsvis mindre forlag, som helt holder sig hjemme, hvorimod resten af de 792 amerikanske forlag kommer, om end ikke med så mange medarbejdere som de plejer. »Mange forlag lader det være op til medarbejderne, om de tør flyve over Atlanten, men det er ikke rigtigt, at amerikanerne kun sender folk fra andet geled til messen. Der vil imidlertid komme færre, end vi er vant til, og det må vi både acceptere og forsøge at forstå«, siger chefen for Frankfurt-messen, Lorenzo Rudolph. Gyldendals adm. direktør Stig Andersen har længe følt, at den store Frankfurt-messes betydning er »klart vigende«. Før han blev chef for Gyldendal, sagde han stærkt polemisk, at ingen formentlig ville opdage det, hvis samtlige danskere blev væk fra bogmessen et år eller to. Som nuværende Gyldendaldirektør er han imidlertid med til at sende hele 20 mand af sted til Frankfurt. Det er et messeprojekt til adskillige hundrede tusinde kroner. Ikke bare skal forlaget leje en stand til et femcifret beløb, men hver medarbejder vil koste et sted mellem 10.000 og 20.000 kr. at sende til Frankfurt, hvor hotelpriserne får et hak opad, hver gang der er messe. Og det er der tit. Benhårdt møderæs Men hvad kommer de så for? Altså bortset fra, at de som alle andre håber at ramme en ny Potter, eller bare det der ligner. De plejer forbindelser. Det kan godt være, at det er dyrt at tage til Frankfurt i en uge, men til gengæld har forlæggerne mulighed for at møde enhver, der betyder noget i verdens forlagsbranche. Det er ikke uden grund, at man kan se Gyldendals litterære direktør Johannes Riis i skarpt trav fra messehal til messehal, for han er kendt for at have en tætpakket mødekalender for hele Frankfurtugen. Nyt møde hver halve eller hele time. Samme model gælder for de fleste danske forlæggere, uanset om de er taget til bogmesse for at købe eller sælge. Måske giver det enkelte møde ikke i alle tilfælde udbytte, men indimellem vil der falde informationer af, som en dansk forlægger ikke nødvendigvis er interesseret i, men som måske kunne interessere en gammel forlæggerven fra Frankrig eller England. Nye informationer at udveksle. Nye rygter, der kan pleje netværket, så man måske selv - næste gang - får mulighed for at sikre sig en profitabel bogudgivelse. Det er sådan, det foregår i Frankfurt. Et benhårdt møderæs, hvor 400.000 titler i princippet er i spil, heraf 100.000 reelle bognyheder fra den indeværende sæson. Ansigt til ansigt kan du møde redaktøren på franske Gallimard, som du nu i et år har forsøgt at sælge den nye, lovende danske forfatters debutbog. Og i løbet af samme uge kan du møde Christopher MacLehose fra britiske Harvill Press, der har sluset adskillige danske forfattere ind på det britiske marked, f.eks. Carsten Jensens rejseessays. Dagen efter har man måske et møde med Drenka Willen, 'the grand old lady' fra amerikanske Harcourt Brace i New York, og hvis man kan fortælle hende, at en bestemt bog allerede er afsat til Harvill Press i Storbritannien, vil hun ikke bare være høfligt interesseret, men måske oven i købet få en dansklæsende konsulent til at se nærmere på den. Drenka Willen ved nemlig, at hun ofte er interesseret i den samme type bøger, som de er på Harvill i London. Oversat kvalitetslitteratur. Heriblandt Carsten Jensen, som hun fandt via kollegerne på Harvill. Det er også sådan, Frankfurt bliver brugt. På messen kan man - under gunstige omstændigheder - skabe sig en form for overblik over verdens alt for store bogbjerg. Man kan skovle sig frem gennem bogvrimlen ved at forlade sig på, hvad andre forlagsfolk har ment om bestemte bøger. Hvis en dansk forlægger hører, at en bog, han eller hun måske er interesseret i, på messen er blevet solgt til franske Gallimard, tyske Berlin Verlag og britiske Jonathan Cape, kunne det jo godt være, det gjorde beslutningen lidt nemmere. Nye tider Faxen og e-mailen har dog ændret meget for den store bogmesse. Tidligere kom alverdens bogfolk til Frankfurt med den sikre forvisning, at de i løbet af ugen ville blive præsenteret for bøger, de aldrig før havde hørt om. Bøger af kendte forfattere blev sendt på auktion under bogmessen, hvor danske forlæggere kunne risikere at skulle komme med et bud på bøger, de dårligt havde læst eller i hvert fald kun havde snuset til, fordi de aftenen før var blevet udstyret med 100-200 sider af et manuskript, som de forventedes at byde på næste morgen. De tider er stort set forbi. Når forlæggerne tager til Frankfurt, handler det i høj grad om at pleje sine internationale forbindelser. Eller - som Samlerens nuværende direktør Torben Madsen - engang sagde til Politiken: »Det er én stor juleleg, hvor vi mødes, snuser og ser hinanden an og bekræfter de venskaber og forbindelser, vi har«. Det er forbindelser, som ikke kun bruges under bogmessen, men i høj grad også skal leve videre i det kommende år, så man - med lidt held - får besked om spændende bogudgivelser, længe før de bliver præsenteret i Frankfurt. Eller bare et par uger før, som det for tre år siden lykkedes for Lindhardt & Ringhof. Forlaget skaffede sig de danske rettigheder til Linn Ullmanns 'Før du sover' i ugerne op til bogmessen. Det betød, at de slap for den priskonkurrence, som svenske og finske forlag måtte ind i for at sikre sig udgivelsesrettighederne til bogen. For det er jo den, det handler om, når al snak om forbindelser, receptioner, markedsføring og forskudshonorarer bliver skåret væk. En plakat i en boghandel under Frankfurts hovedbanegård skærer det ud i pap. Det er en plakat for den meget omtalte filmatisering af Tolkiens 'Ringenes herre', men teksten kunne lige så godt have været møntet på Frankfurts bogmesse: »Alles beginnt mit dem Buch«.