0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frankfurt dag 4

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lørdag 9.30
Selvfølgelig må en bog om Hitlers seksuelle præferencer optage sindene i Tyskland, men der skal åbenbart en brite til at sætte tingene i perspektiv. Den britiske historiker Ian Kershaw, som selv har skrevet om Hitler, hudfletter en ny bog om 'Hitlers hemmelighed'.

Undertitlen på Lothar Machtans sensation af en udgivelse er 'En diktators dobbeltliv'. Det er avisen Die Welt, der synes, at Ian Kershaw passende kan give Machtars bog en dobbelt til kæben i bogmesseugen, hvor litteratursiderne bliver læst flittigere end ellers.

Kershaw har for det første lidt svært ved at se det nye i, at Hitler skulle have haft homoseksuelle tilbøjeligheder, for det vidste den amerikanske efterretningstjeneste allerede under krigen.

Men, som Kershaw skriver, har ingen endnu dristet sig til at forklare Hitlers personlighed eller hans magtbasis som diktator ud fra teorien om, at han var homoseksuel, og Kershaw er bestemt ikke imponeret over, at hans tyske kollega baserer en bog på næsten 500 sider på et par højst tvivlsomme sandhedsvidner og diverse antydninger og baglæns konklusioner.

Ja ja, siger Kershaw, måske havde Hitlers faktisk hang til det homoseksuelle, og hvad så? Hvis det var tilfældet, ville det så tilføre vores forståelse af ham noget? Næppe, mener Kershaw, og han kan slet ikke se, hvordan det forklarer, at Hitler blev en paranoid antisemit, der efterlod et helt land i ruiner. Kom igen, Lothar!

11.30
To danske redaktører møder op på forlaget Borgens stand. De kunne godt tænke sig en kopi af den fax, som forlaget har sendt og fået klæbet op, så alle kan se den på standen. »Et stykke dansk forlagshistorie«, mener de to redaktører om den fax, der er Borgens tale til nationen, eller måske snarere Borgen kalder verden.

I hvert fald forklarer forlaget her sine internationale forbindelser, hvorfor de er blevet hjemme fra dette års bogmesse. De danske kolleger synes at have svært ved at forstå det.

Otto B. Lindhardt forklarer, at faxen kun findes i dette ene eksemplar, og de to danskere går igen. Han er trods alt tidligere Gyldendal-direktør og medstifter af Lindhardt og Ringhof, så ingen flår bare lige den opklæbede fax af bordet.

I dag er Otto B. Lindhardt bestyrelsesmedlem i Borgen, og han har vel snart været i Frankfurt 50 gange. Selv om han for længst har ladet sig pensionere, skal han lige op til de litterære agenter for at se, om han kan overtale en af dem til at se på en engelsk udgave af jazzmusikeren Timme Rosenkrantz' gamle erindringsbog 'Dus med jazzen'.

11.40
Hans Henrik Schwab fra Otto B.'s gamle forlag kommer forbi og siger farvel til den gamle forlægger. Den unge redaktionschef skal med toget hjem. Hvis han er heldig, kan han lige nå at være hjemme til Tyson-kampen på tv. Ligesom flybilletten, han aldrig fik brugt til Frankfurt, er også pay-per-view-billet betalt forud.

12.35
Går i Halle 1 til de elektroniske medier. Elektronisk betyder åbenbart, at man ikke kan få præsenteret et stykke information, uden at der følger en dunkende bas eller en fanfare med. Støjniveauet er præget af højttalere, der er forbundet til computere og internetforbindelser.

Halle 1 er ikke til fordybelse. De forskellige maskiner til e-bøger forsøger stadig at råbe nye læsere op. Måske ville det hjælpe, hvis de i stedet satte prisen ned. 2.500 kr. er stadig en slags penge.

13.15
Besøger igen Halle 3, der har kostet den nette sum af en milliard kroner. Den er et studie i stål og glas, og nogenlunde en mellemting mellem Københavns Lufthavns nye afgangshal og Utzons operahus i Sydney.

Og her skulle man møde Gandalf! Men der står han. Troldmanden fra Tolkiens 'Ringenes herre' står der i fuld højde med langt skæg, høj hat og vandrestav. I pap, altså. En DVD-bid af den kommende film buldrer ud i lokalet. Både filmen og bøgerne går et stort efterår i møde, tyder publikumsinteressen på.

14.30
Møder Johannes Riis, Gyldendals litterære direktør. Han mener, angrebet 11. september har forstærket en udvikling, der allerede var i gang på bogmessen. Stemningen bliver mindre og mindre hektisk.

Udviklingen har været i gang, siden faxen blev indført, og den er mangedoblet med e-mailen, der kan sende et helt bogmanuskript verden rundt på få minutter eller sekunder.

»Men ingen tør blive væk, for det er stadig de personlige forbindelser, der betyder noget. Ligesom de elektroniske medier ikke kan afløse bogen, men kun supplere den, kan de moderne kommunikationsmidler også kun supplere den personlige kontakt mellem mennesker«, siger Johannes Riis.

Han mærker en uforandret interesse for dansk litteratur, og det er de gode historier, udlandet vil købe. Hollænderne er store aftagere, og det samme er tyskerne. Det er ikke noget tilfælde, at de første 10-15 bøger på den tyske bestsellerliste kun består af oversatte bøger.

Både tyskere, hollændere og andre har fundet ud af, at det ikke nødvendigvis kan betale sig at betale skyhøje forskud på amerikanske og engelske bestsellere. Ofte kan de få 20-30 danske bøger til den samme pris. Ikke noget dårligt bytte i disse usikre tider.

Og så har det i øvrigt været græsk år i Frankfurt i år. Grækenland har været temaland på bogmessen, hvor den græske hal mest har lignet en udstilling om, hvordan landet var for m-e-g-e-t længe siden.

De får nu, kære læser, 30 sekunder til at nævne tre moderne græske forfattere, som har fået udsendt romaner i det seneste tiår. Grækerne får et helt år til at spekulere over, om investeringen på messen var pengene værd.

16.03
Otto B. Lindhardt går forbi og siger med et skævt grin: »Det vidunderlige ved litteraturen er jo, at man kan få meget ud af ingenting. Det er det, du gør«.

Jeg modsiger ham ikke.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce