0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fortællinger i en æske

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alt med måde, selv gode anmeldelser. Det var det råd, som dansk litteraturs allestedsnærværende faderskikkelse Klaus Rifbjerg videregav til årets debutant, Lise Rønnebæk, under åbningen af årets bogmesse i forgårs.

Rifbjerg kendte ganske vist ikke Rønnebæk på forhånd, men blev synligt beroliget, da hun fortalte, at hun ikke kun havde fået gode anmeldelser for sin debutroman 'I virkeligheden hedder jeg Nielsen'.

Taget ud fra den målestok kan Pablo Henrik Llambías sove trygt. Hans nye bog 'Trojaner', der udkom i denne uge, fik masser af ros og lidt ris.

Som bekendt er det heller ikke inden for litteraturens verden størrelsen, det kommer an på, og trods bogens beskedne længde - knap 100 sider - er det helt tydeligt lykkedes den 37-årige danske forfatter at både begejstre, irritere og forvirre anmelderne.

Om publikum følger i halen på anmelderne, vil salgstallene til sin tid tale deres eget tørre sprog om, men når det gælder kvaliteten, er flertallet af anmelderne begejstrede.


Kristeligt Dagblads Bo Kampmann Walther er helt oppe at flyve. Han kårer 'Trojaner' som årets bogudgivelse og skriver, at »det hele er uden sidestykke i nutidig dansk litteratur, og man skal til Borges eller den stærkt undervurderede Philip K. Dick for at finde noget, der bare ligner«.

Næsten lige så begejstret er Politikens Marie Tetzlaff, for hvem bogen er »rasende dygtigt lavet, men ikke bare lavet: Det er erfaret, tænkt og derefter skabt med stort vingefang og omhu for alle detaljer«.

Jyllands-Postens Erik Svendsen er mere forbeholden. På den ene side priser han bogen som »komprimeret, sprælsk, insisterende«, på den anden side vil han ikke ubetinget rose fortællingen. Nogenlunde på samme positive, men let-lunkne linje er Berlingskes Lars Handesten, der finder Llambías' bog »både anstrengende og sjov«.


Den negative modpol udgøres primært af Informations Erik Skyum-Nielsen, der finder, at 'Trojaner' ikke fungerer som »andet og mere end æstetisk og etisk koncept«.

»Skønt sporene på vejen gennem bogen bliver tydeligere, sådan at spændingshandling og skrifthandling begynder at tale med hinanden, er og bliver 'Trojaner' en torso, hvor alvoren i det eksistentielles felt ikke får tilstrækkeligt modspil fra skriftens bevægelse afsnit for afsnit«.

Men hvad handler skidtet så om?

Tja, som Skyum-Nielsens afslutningssalut antyder, er det åbenbart ikke helt let at sige. Der er en hemmelighed som ikke må røbes, så meget er givet.

Marie Tetzlaff indleder ligefrem sin anmeldelse her i avisen med at sige, at alt, hvad hun måtte afsløre, også står på bagsideflappen. Samme forsigtighed viser Skyum-Nielsen langtfra, han citerer frejdigt fra bogens næstsidste side, men lige meget nytter det.

Forvirringen hersker. I sin lille bog lykkes det tilsyneladende Llambías at mikse hele fire fortællinger, med alt fra et gidseldrama over en kriseramt forfatter til en traumatiseret nybagt far, og - for at gøre det ekstra vanskeligt - i små afsnit med en svingende kronologi.


Men hvordan det hele nærmere hænger sammen, er tilsyneladende sin sag at finde ud af. Kampmann Walther må ud i indviklede forklaringer om, at verden er en tredimensional kube omgivet af et todimensionalt mønster, for at indkredse Llambías' emne, og Jyllands-Postens Erik Svendsen anbefaler, at man tager noter undervejs.

Og selv med noter er en læsning næppe nok, Svendsen understreger, at man ikke er færdig med bogen efter én læsning. Det kan Tetzlaff også skrive under på, hun har allerede læst den to gange og mener, at en tredje gennemlæsning vil åbenbare endnu mere.

Måske er det hele lige tanden snirklet til at gøre 'Trojaner' til det folkelige gennembrud, der for Llambías' vedkommende indtil videre kun har luret i horisonten. Indtil da kan han trøste sig med at være, med Lars Bukdahls ord, »den bittersødt grublende unge kvindes Alain Delon«. Det er heller ikke at foragte.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce