0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Guds egne ord

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen

Forsiden på A.S. Madsens oversættelse

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Alverdens muslimer har i disse dage fået læst teksten et par dage i træk. Først midt i december slutter den årlige gennempløjning af hele Koranen.

For fasteperioden er tiden, hvor det er påbudt islams rettroende at stopfodre sig med Allahs bud. Når den hellige måned i det muslimske måneår kommer til sin ende, burde klodens over en milliard muslimer inklusive de 150.000 her til lands endnu en gang have tygget sig igennem profeten Muhameds åbenbaringer.

Det religiøse hovedmåltid fylder over 900 sider i den danske anretning garneret med klassisk arabisk originaltekst og rigeligt med fodnoter.

Selve ordet 'koran' kommer af 'al-Quran', som betyder 'oplæsning' eller 'lektie'. Og det er præcis sådan, muslimer får Guds ord serveret i moskéerne under ramadanen.

Det er dog også tilladt selv at lytte til kassettebånd, læse indenad eller mumle sig igennem de 30 dele, djuz, af Koranen i løbet af de 30 fastedage.

Vigtigst er det at forstå, lære og efterleve alt det, ærkeenglen Gabriel på Allahs vegne hviskede profeten i øret for over 1.350 år siden.

Koranen er i bogstavelig forstand Allahs ord for muslimer på tilsvarende vis, som Jesus er Vorherres kødelige søn for de kristne, og Moses er jødernes chefprofet og modtageren og formidleren af Jahves Ti Bud.

Alle tre monoteistiske religioner har dog én og samme Mester tilfælles, hvad enten han hedder Allah, Vorherre eller Jahve. Koranen, Det Ny Testamente og Det Gamle Testamente overlapper da også hinanden på flere punkter.

Allerede i Muhameds egen levetid slog islam rod i store dele af den arabiske verden. Og efter at hele Koranen var blevet nedskrevet en snes år efter profetens død i 632 e.Kr., stormede den ny religion i de næste århundreder som en orkan gennem ørknerne i Mellemøsten og udraderede flerguderiet og de fleste af stammerne og nomadernes andre trosretninger.

Dog ikke kristendommen, som på verdensplan i dag dyrkes af ca. to milliarder troende. Jødedommen overlevede også, og i vore dage tæller de mosaiske trossamfund kloden over 15 millioner medlemmer.

De nøjagtige tal opgøres i 2000 Encyclopaedia Britannica Book of the Year. Kristne: 1.974.181.000, muslimer: 1.155.109.000, jøder: 14.913.000.

Bud fra oven
Som ca. 40-årig blev Muhamed for første gang kontaktet af Allah. Det var, mens den kommende religionsstifter mediterede i en hule i bjerget Hira nær sin hjemby, Mekka.

Han havde i længere tid søgt ensomheden til selvransagelse. Pludselig en nat forkyndte Herren gennem sin sekretær Gabriel:

»I Allahs den Nådiges den Barmhjertiges navn. Forelæs i din Herres navn, som skabte. Skabte mennesket af en klump blod. Forelæs, thi din Herre er al æres Herre. Som lærte ved pennens hjælp. Lærte mennesket, hvad det ikke vidste«.

Så var alvoren og tonen ligesom slået an, og den næste snes år modtog profeten en lind strøm af fyndord fra oven. Den sidste melding lød:

»Og frygt den dag, da I skal vende tilbage til Allah. Så skal enhver sjæl gengældes med det, den har fortjent sig, og de skal ikke lide uret«.

I denne weekend er muslimerne i ramadanens gennemgang af Koranen kun nået til nogle af de mere generelle skriftsteder som f.eks. 2. dels vers 154 og 155: »O, I som tror, søg hjælp i udholdenhed og bøn, thi Allah er med de udholdende«.

»Og sig ikke om dem, der er blevet dræbt for Allahs sag, at de er døde. Nej, levende (er de), men I forstår det ikke«. I del 3, vers 13 hedder det: »Sig til dem, der er vantro: I vil visselig blive overvundet og samlet sammen i helvede. Og slemt er hvilestedet«.

Om en uges tid byder del 9 på mere konkrete ledetråde i de rettroendes krig med de vantro til alle tider. I vers 20 i A.S. Madsens danske oversættelse af den hellige bog hedder det:

»(I vantro), hvis I søgte en (afgørelse ved) sejr, så er afgørelsen visselig kommet til jer. Og hvis I afholder jer (fra yderligere kamp), så vil det være bedre for jer. Men hvis I vender tilbage (til kamp), så vil Vi vende tilbage (med straf), og jeres hær skal ikke nytte jer noget, selvom den er nok så talrig, og (vid), at Allah er med de troende«.

Længere henne i 10. del, vers 56 får de 'vantro', som så mange andre steder i Koranen, endnu en gang hældt en skidtspand i hovedet: »Sandelig, de værste dyr for Allahs åsyn er dem, der er vantro [utaknemmelige], og som ikke vil tro«.

Det er denne type citater fra Koranen, som verdens mest eftersøgte terrorist, saudiaraberen Osama bin Laden, terrororganisationen al-Qaeda, talebanerne i Afghanistan og andre muslimske ekstremister i disse år misbruger i forsøget på at ret