Mens kopiversionerne af Dire Straits samlede værker flød ud af minibussens højttaler, fortalte den svenske forfatter Anders Paulrud Deres bibliopat om sin kommende bog. Den handler om den del af de svenske immigranter, der satte sig for at rejse til det forjættede land med den olmerdugsforede Amerikakiste fuld af pakkenelliker, men endte - i København. Bibliopaten lyttede, mens han samtidig sank dybere ned i sædet og ind i sig selv: »Bøger er ligesom film transportmidler, der gør det muligt at rejse mellem tid og rum«. Med 'Orlando' ved hånden løber man på smukt smedede skøjter i fortidens England. Med den nazistiske elegantier Alberts' Speers erindringer er man for en stund i det svolvdunstende helvede. Sammen med Lawrence Durrell ligger man pludselig under en smældfed egyptisk luder i 'Kvartettens' Alexandria, og som om det ikke var nok, kan man i løbet af selv samme dag, hvis man slår følge med den følsomme og frivole Lawrence Sterne, overvære det blodpumpende klimaks, hvor en engelsk gentleman endelig forfører en langvippet fransk mademoiselle på et parisisk hotel. Glem al snak om universets krumning og ormehuller, der i hvert fald på det kvanteteoretiske plan gør det muligt at konstruere 'rigtige' tidsmaskiner. Uanset om man vil se pyramiderne blive bygget, gladiatorerne kæmpe eller høre nærmere om, hvad det egentlig var, præsidenten gjorde i det orale værelse (bogen kommer snart, forskuddet var otte millioner dollar), er det bare om at gribe den menneskelige civilisations magiske stafet - bogen. Og spurte eller lunte sig til de milde gaver, som fortidens eller nutidens forfattere så gavmildt rækker frem.