Bøger er et af de mest uopslidelige medier, der nogensinde er opfundet,« sagde kulturminister Brian Mikkelsen (K), da han i tirsdags formelt åbnede fejringen af verdens bogdag i København. Men selv i en tale, der tydeligt var ment som en hyldest til bogen, varede det ikke længe, før kulturministerens tale alligevel bevægede sig i retning af computerspil, internet og e-bøger. Udfordringer har bøgerne i disse år nemlig nok af, og nogle mener, at de vil vise sig uoverstigelige. I en stort opsat artikel for et par år siden spåede det store amerikanske nyhedsmagasin Newsweek, at det 21. århundrede ville blive det århundrede, hvor bogen en gang for alle ville tabe kampen til de nye elektroniske medier. Trykte bøger ville muligvis overleve, men det ville, som Dick Brass fra Microsoft udtrykte det, »blive på samme måde, som heste efter bilerne - ikke forsvundet, men nu kun til fritidsbrug«. Siden da har frygten for de elektroniske bøger fortaget sig noget, og sidste efterår gik Gyldendals litterære direktør Johannes Riis i en Kronik i Politiken så vidt som til at kalde frygten for e-bøger for et 'spøgelse'. Men e-bøger eller ej: At de trykte bøger står over for mange udfordringer er der ikke meget tvivl om. Masser af nye bøger For en umiddelbar betragtning ser alt ellers lyst ud. Flere og flere mennesker kan læse. Fra 1970 til 2000 faldt andelen af analfabeter på kloden fra 37,1 procent til 20,6 procent, og FN-organisationen UNESCO forventer at udviklingen fortsætter. Samtidigt steg antallet af bogudgivelser på verdensplan fra 1995 til 1999 ifølge UNESCO med hele 50 procent. I Storbritannien blev der alene i 1998 udgivet over 7.400 forskellige bøger for hver million indbyggere. Og selvom Storbritannien topper UNESCO's liste over ønskelande for bogorme er tendensen den samme herhjemme, hvor der sidste år blev udgivet 14.319 eller omkring 2.700 forskellige nye bøger for hver million danskere. Antallet af bogudgivelser i Danmark er ifølge Ib Tune Olsen fra Danmarks forlæggerforening siden 1978 steget med omkring 65 procent, og tæller man de egentlige bøger - det vil sige alle udgivelser med mere end 48 sider - er stigningen helt oppe på 75 procent. I 2001 blev der således udgivet 9.858 bøger, mens man i 1978 måtte nøjes med 5.642. Omkring halvdelen af værkerne er ifølge Ib Tune Olsen virksomheders årsberetninger, miljøredegørelser og andre kedsommelige ting, der sjældent finder vej til boghandlernes hylder, men stigningen for de 'rigtige' bøger har været nogenlunde den samme. Men salget er faldet Det er med andre ord ikke nye bøger, det skorter på. Problemet er kunderne. Der findes ingen samlede opgørelser over, hvor mange bøger, der sælges på verdensplan, men i Danmark har salget været vigende i årevis. Ifølge Ib Tune Olsen er antallet af solgte bøger faldet fra nogle og 30 millioner i 80'erne og starten af 90'erne til et niveau på omkring 26 millioner. I år 2000 - det sidste år der er tal for - steg det ganske vist til knap 30 millioner, men det tilskriver Ib Tune Olsen mere et udsalg af børnebøger det år, end noget mere varigt. Flere bøger og et lavere antal solgte bøger resulterer ikke overraskende i et lavere oplagstal per bog. Og her er man ved et af forlagsbranchens virkelig ømme punkter. Det som kritikerne lidt brutalt kalder 'titelforstoppelse'. »Forlagene har prøvet at producere sig ud af de faldende oplag ved at producere mere og mere og mere. Og det har vist sig at være en rigtig dårlig strategi, men en strategi, det er svært at komme ud af« siger administrerende direktør på forlaget Aschehoug, Anette Wad. »Hvis man var rigtig modig, ville man udgive færre, men bedre redigerede bøger. Men det er der ikke rigtig nogen, der tør« siger hun. En analyse Anette Wads kollega på Gyldendal, administrerende direktør Stig Andersen, er fuldkommen enig i. »Det er klart, at der formentlig samlet udgives for mange bøger, men det er jo altid konkurrenternes bøger, der er for mange,« siger han. Bestsellerisme Men smerten fra de faldende oplag er bestemt ikke ligeligt fordelt. Som Stig Andersen udtrykker det så »går de bøger, der gik godt, nu bedre, og de, der gik skidt nu værre«. Med andre ord snupper en lille eksklusiv kreds af superstjerneforfattere mere og mere af kagen, både på dansk og internationalt plan. Der findes ikke offentligt tilgængelige tal for, hvor meget de store bogsucceser betyder for de danske forlags økonomi, men ifølge Stig Andersen er ganske få, storsælgende bøger en helt afgørende faktor for selv et stort forlag som Gyldendal. Et faktum som han ikke lagde skjul på i forbindelse med fremlæggelsen af Gyldendals regnskab tidligere på året, hvor han understregede, at der var »syv gode grunde til overskud i moderselskabet. De hedder 'Harry Potter' 1, 2, 3 og 4, og 'Ringenes herre' 1, 2 og 3.« Samme tendens gør sig gældende i udlandet. I en stor artikel om forlagsbranchen, der blev trykt i april 2000 i New York Review of Books kunne en af den amerikanske forlæggerbranches legender, Jason Epstein oplyse, at 63 ud af de 100 bestsælgende bøger i perioden fra 1986 til 1996 var skrevet af blot seks forfattere: Tom Clancy, John Grisham, Stephen King, Dean Koontz, Michael Crichton og Danielle Steele. I dag ville Harry Potters mor J.K. Rowling formentlig være med på listen, men det ville ikke ændre noget ved Epsteins generelle pointe: At markedskoncentrationen er blevet langt større end tidligere og udgør en decideret trussel mod både forlagsbranchen og litteraturen. Ifølge Epstein giver udviklingen de få forfattere, der opnår denne superstjernestatus uhyre magt over for forlagene. Dels til at forlange langt større andele af overskuddet end almindelig dødelige forfattere, dels til ganske enkelt at droppe forlaget og snuppe pengene selv. Det er lige, hvad der er sket i Sverige, hvor bestsellerforfatteren Jan Guillou i 1999 var med til at starte 'Piratforlaget', hvis bærende ide er, at forfatter og forlag skal dele nettooverskuddet på bøgerne. Derved vil han tjene ti millioner svenske kroner per bog frem for blot fem millioner. En fed fidus for de kendte forfattere, men knap så muntert for forlagene og de håbefulde ukendte. »Initiativer som 'Piratforlaget' er ikke noget, vi ser på med stor glæde. De tjener naturligvis strygende, men det er en farlig udvikling«. »Prøv at forestille dig, at de store danske forfattere i 60'erne - Rifbjerg, Kampmann - havde gjort noget lignende. Så havde forlagene været tvunget til at være meget mere smalle, og hele den danske litterære scene havde i dag set meget anderledes ud« siger Stig Andersen. Skyhøje priser for stjerner Det er imidlertid ikke kun ved at lave deres eget forlag eller som Stephen King at udgive på internettet, at forfatternes superstjerner kan koste forlagene dyrt. En anden metode er ved sætte sig selv eller rettere deres kommende bøger på auktion. I sidste måned fik forfatteren til bestselleren 'Cold Mountain' om den amerikanske borgerkrig Charles Frazier på en aution omkring 70 millioner kroner for rettighederne til sin næste bog. En bog som Frazier vel at mærke endnu ikke har skrevet mere end en enkelt side af. Selve auktionsformen er i selve sin struktur medvirkende til at presse forfatterhonorarerne op i et leje, hvor de formentlig ikke tjener sig selv ind. Ganske enkelt fordi prisen på en bog altid sættes af den, der er villig til at betale mest, mens den virkelige værdi formentlig er et gennemsnit at alle de afgivne bud. Fænomenet, der i matematiske eller spilteoretiske kredse er kendt som 'vinderens forbandelse' betyder for eksempel, at Random House, der købte Charles Fraziers bog skal sælge et godt stykke over en million eksemplarer før de begynder at tjene penge. Og selv i USA er det ikke mange bøger, der kommer helt derop at ringe. Stjernernes skygge Ud over forlagene er der også en anden gruppe som lider under bestsellerismen: andre forfattere. »Hele bestsellerkulten, hvor det er ti bøger om året der sælger er en dødssyg tendens, som boghandlere og forlæggere er lige gode om,« siger forlægger Claus Clausen fra Tiderne Skifter. »Der er en kæmpebegivenhed, hver gang Hanne-Vibeke Holst skriver en bog, og det siger da sig selv, at hun og andre med hendes status på den måde skygger enormt for andre forfattere,« siger han. Et synspunkt både Stig Andersen og Anette Wad er enig i. »Det bliver sværere og sværere at være ukendt debutant. Helt generelt tror jeg at vækstlaget har fået det væsentligt hårdere« siger Anette Wad, der dog er optimistisk med hensyn til fremtidens nye forfattere. »Jeg tror, det at blive forfatter er så stærkt et drive, at der selv med de dårlige vilkår hele tiden være folk, også dygtige folk, som vil kæmpe for at blive forfatter,« siger hun. Stig Andersen mener også der - trods alt - er positive sider ved bestsellerforfatterne. »Ud over omsætningen er det gode ved bestsellerne og de sikre navne, at de er en slags slædehund, som trækker folk ind i boghandlerne. Og når de først er der, falder de tit over noget, som de nok ellers ikke ville have købt. På den måde hjælper de hele branchen, men det er klart, at de også skygger« siger Stig Andersen. Skygge eller ej, der er intet der tyder på, at tendensen i retning af færre, men større superforfattere vender. Som Claus Clausen siger, »Man kan ikke forestille sig en verden uden nogen højdespringere«.