0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Om at støde sin knyst på et kommunistleksikon

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er varmt. Meget varmt. Nede på Rådhuspladsen skråler distriktspsykiatriens største sejr/nederlag, den utrættelige Søren Sang, for 117.000. gang sin afmægtige udgave af Rod Stewarts 'I am Sailing' i håb om, at turister og andre nyttige idioter vil putte mønter i hans hat. Det vil de gerne, men Søren Sang har på andet år ikke forstået, at de betaler for at få ham til at holde op, så han bliver ved. Og ved. Og ved.

Forleden fik bibliopaten øje på Søren Sang ved en bænk for udstødte nær Zahles Seminarium, og det fik ham til at mindes den guddommelige parodi på forhenværende Poul Hartling, som Jesper Klein engang fremførte i et Klydeshow. Højdepunktet var, da Kleins Hartling med læspende stemme forkyndte, at han »engang havde stødt sin knyst på en kulskovl i kælderen under Zahles Seminarium«.

Se, på tryk ser det jo ikke så vanvittigt sjovt ud, men det var det, og hvis nogen nu undrer sig over, hvad de tre herrer i firmaet Sang, Hartling & Klein bestiller i en ultraseriøs bogklumme, så er den sensommervarme forklaring, at Deres bibliopat forleden stødte sin egen knyst på 'Great Soviet Encyclopedia'.


»Hvorledes er det muligt?«, spørger De nu åndeløst. Jo, hør blot. Sagen er den, at omtalte enorme bogværk kun med nød og næppe blev reddet fra den visse død dette forår, da bibliopaten tilfældigt overhørte en samtale på avisens udlandsredaktion: »Hvor skal jeg køre 'Great Soviet Encyclopedia' hen?«, spurgte en piccoline med bart maveskind, der allerede havde læsset leksikonet på en sækkevogn. »Til Vestforbrænding«, lød det kolde svar.

Lige netop da rømmede bibliopaten, der har flair for at komme bøger til undsætning, netop som the point of no return synes at være indtruffet for de kære små, sig. »Kør dem til mit kontor, der er tale om et uundværligt dokumentarium«, sagde han.

Siden har 'Great Soviet Encyclopedia' (tredje udgave 1970) ligget i en stabel lige inden for døren, hvilket er grunden til, at bibliopaten samt adskillige kolleger, herunder salig F.J. Billeskov Jansen, der dog døde af alder, har stødt sig på det.


Forleden oprandt så endelig dagen, hvor det var tid at tage på læsende ekskursion i den nu nedlagte, aflyste, bortdømte og forviste Union af Socialistiske Sovjetrepublikker. Efter en nødtørftig proviantering (kaffe, pemmikan og pibe) sattes kursen efter blindopslagsmetoden mod en tilfældig destination i bind 1.

Et godt valg, for pludselig var bibliopaten i Vietnam. I 'Great Soviet Encyclopedia' er 'Vietnamkrigen' nemlig indekseret som 'amerikansk aggression i Vietnam'. En bloddryppende artikel, der efterfølges af 'American Broadcasting System', hvilket unægtelig kunne tyde på en stringent alfabetisering, om end det jo næppe er alle og enhver, der af sig selv ville begynde at lede efter vietnamkrigen under opslagsordene 'amerikansk aggression'.

Hertil kommer, at bind 1, efter 590 sider med a-ord, slutter med ca. hundrede sider om fænomener mellem b og z! Fra 'babylonisk tilfangetagelse' til 'zulukrigen i 1879'. Og ikke nok med det. De øvrige ni bind er opbygget efter samme princip! Som altså indebærer, at der i samtlige ti bind eksisterer opslagsord fra a-z, hvor man jo ganske hensynsfuldt for brugeren af vor egen nationalencyklopædi har valgt at afhandle universet, som vi kender det, strengt alfabetisk, så 'Sovjetunionen' kommer før 'Stewart, Rod' og efter 'Klein, Jesper' og da slet ikke i bind ti efter f.eks. 'Kafka'.


Efterhånden som den rejsende synker ind i den verden, 'Great Soviet Encyclopedia' beskriver, går det op for ham, at dette værk enten er lavet med bevidst vildledning for øje, eller at det er lavet ud fra et lige så mystisk princip som det, J.L. Borges omtaler i sin berømte fortælling om Tlön - hvor vi får at vide, at oplysningerne om landet Uqbar kun findes i et enkelt eksemplar af Anglo-American Cyclopaedias bind XLVI. I alle andre eksemplarer mangler det!

Kulskovle vrimler det med i Lenin-Leksikonet. Ligesom mylderet af maskiner og kemiske processer vidner om den stålsatte tro på, at naturen kan betvinges, som herskede ovre i Østforbrændingen, hvis vi må have lov at titulere det svovldunstende nu hedengangne imperium således.

For nærværende er 'Great Soviet Encyclopedia', der ikke rummer ét eneste billede, placeret i et hjørne i bibliopatens kontor. At donere det til Søren Sang ville trods alt være for groft.

Quiz 72m: Hvilken russisk forfatter (og Pusjkin-oversætter m.m.) fik ideen til sin mest berømte roman efter i 1940 at have læst i en fransk avis om en abe, der havde lært at tegne i et bur?

Quiz 72l: Hvilken forfatter, der døde som 40-årig og blandt andet skrev 'I Fangekolonien', bad i sit testamente sin ulydige ven om at brænde alle sine efterladte papirer, herunder tre ufuldstændige romaner?

PS: Svar på quiz 71, nedenfor ...



En halv nobelpris
'Pont' betyder bro og 'oppidum' betyder by ...

Til bibliopaten!
Umiddelbart kunne forfatteren i Quiz 71 forekomme vanskelig at gætte: en meget beskeden mand med hang til landlig ensomhed og ulyst til tekniske moderniteter som cykler og telefoner.

Men et kraftigt hint bliver lagt ud: Hans efternavn er en (berømt) latinisering af den fynske landsby Broby, og det er som bekendt Pontoppidan, og så er der nogle ting, der falder på plads: Hans erindringsbog afsluttes under »den frygt