Heis løb gennem København midt om natten. Gaderne var mennesketomme, og alt var kulsort, som om der var strømsvigt. Pludselig var byen et bibliotek; husene var enorme reoler med lange lige rækker af helt ens bøger, og Theis løb og løb langs med den røde snor: rundt om hjørner, ned ad gange. Snoren endte i Martins røde sweater, som Katrine omhyggeligt trevlede op; hun drejede Martin rundt og rundt, og Theis blev svimmel. I et glimt så han Marianne og Frederik, som sad hånd i hånd på en reol. Det røde garn strammede om hans håndled, og Dorthe Elisabeth klippede det over med en kæmpestor saks. Han faldt. Og kiggede lige ind i et par brune skosnuder og op ad et par velkendte grå habitbukser: Det var Riemann, den gamle professor, men det var ikke Riemann, han havde ikke Riemanns hoved, han havde et tyrehoved. Theis vågnede. Der var stille. Hans tøj lå smidt på en skæv stabel bøger ved den ene væg, og ved siden af sengen lå Ovids 'Forvandlinger' og de tyske opslagsværker, han havde lånt på institutbiblioteket i går. Han havde læst om den gamle myte. Om Ariadne, der ved hjælp af snilde og en tråd redder sin elskede: Theseus skal ofres og sendes ind i labyrinten til den frygtelige Minotaurus, et menneske med tyrehoved. Men Ariadne giver ham en tråd, så han kan finde ud igen, før monsteret tilintetgør ham. Theis trak dynen halvt af. I drømmen var Katrine Ariadne; hun havde tråden, den røde tråd. Men den kom fra Martins sweater. Forleden havde Martin haft meget travlt med at gemme noget af vejen ude i kopirummet ... I drømmen var Riemann dukket op til sidst som Minotaurus. Også i går på biblioteket var han dukket op Theis satte sig op i sengen. Og i antikvariatet, for et par uger siden Der dukkede han også pludselig op. Og sagde et eller andet kryptisk. Ham kunne det også være. Theis sukkede. Det kunne være dem alle sammen. Han stak det ene ben ned i bukserne. Pludselig standsede han midt i sin bevægelse og rettede sig op. Det kunne være dem alle sammen Sammen! Selvfølgelig! Det var derfor de alle sammen virkede mistænkelige. Riemann, Katrine, Martin, dem alle. De stod i fællesskab bag denne mærkværdige pakkekalender, der havde vendt op og ned på hans december måned! Men hvorfor gjorde de det? Var det bare en joke, eller lå der noget andet i det? Theis cyklede indædt ad Farimagsgade ud mod universitetet. Dagens brev lå på Islands Brygge; det hentede han på vejen.