0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Drømmen om de røde krøller

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Aldrig har en ung pige haft så blanke, røde krøller som Sue Barton. Hende kunne man kun elske, hvad millioner af piger, inklusive undertegnede, har gjort.

Sue Barton var også årsag til, at en del af os en tid lang så os selv som hvid- og kappeklædte væsner ile - sygeplejersker i Helen Dore Boylstons bøger iler nemlig altid - op og ned ad gangene, læggende vores svale hænder på feberhede pander og blive reddet, når vi en gang imellem kom i nød, af unge, smukke reservelæger.

Sue Barton dukker op første gang i 'Piger i blåt' ('Sue Barton Student Nurse'), og her er hun sygeplejeelev på prøve, for senere at avancere i systemet. Hun bliver også en tid hjemmesygeplejerske for så endelig at blive gift med ham, det hele tiden skulle være William Barry. Høj, rank med et godt smil, dygtig og alt det, den ideale mand skal være.

'Piger i blåt' handler om den allerførste tid på et stort hospital, hvor alting kører efter en snor. Hertil ankommer Sue, nervøs og bange for det hun nu skal ind til. Hun skal være sygeplejeelev - på prøve. Hun falder dog hurtigt til, får to gode veninder, og selv om hun ikke ganske slår til under en nattevagt og får en påtale af en af de gamle sygeplejehejre, der uddeler den slags, er det indlysende, at Sue Barton har alt det i sig, som gør en god sygeplejerske.

Oh, sukkede denne læser, bare man kunne blive som Sue Barton. Men da krøllerne manglede, og håret havde den forkerte farve, blev det ved den kortvarige drøm. Til gengæld kan undertegnede store afsnit af 'Piger i blåt' udenad den dag i dag, den bed sig fastere end alle andre af de mange, mange pige- og drengebøger, som blev fordøjet i bogslugeralderen.

Hospitalsgerningen i Helen Dore Boylstons bøger er ganske uden hentydninger til, at mennesker har et fordøjelsessystem, og at der var tradition for, at netop sygeplejeelever - det var før, man havde opfundet sygehjælperne - løb med bækkener, stak dem ind, tog dem ud, tørrede og vaskede de berørte legemesdele for endelig at ile ud med de fyldte bækkener og tømme disse. Næ, den slags fandt slet ikke sted i det amerikanske sygeplejeunivers.

Med til bøgernes store succes var også omslagstegningen, der ganske vist ikke viste en amerikansk sygeplejeelev, men en dansk. Men krøller havde hun, og yndig er hun den dag i dag.


Helen Dore Boylston blev født i 1895, blev uddannet som sygeplejerske og deltog som sådan under Første Verdenskrig i England. Efter krigen tog hun tilbage til USA og arbejdede nogle år som instruktionssygeplejerske på et stort, gammelt hospital i Boston.

Det er dette, der udgør rammen om Sue Bartons oplevelser, og det er om dette, at vores drømmehelt William (Bill) Barry siger til Sue, den allerførste dag, da hun er gået vild i kældergangene: »... det gamle hospital vedbliver med at vokse ind på Dem - indtil det helt fylder Deres liv«.

I 1927 udsendte Helen Dore Boylston bogen 'Diary of a Nurse', som handlede om hendes oplevelser under krigen, og på grundlag af denne fik hun en opfordring til at skrive om sygeplejerskers liv. Den første Sue Barton-bog udkom i 1936, og i årene herefter de øvrige seks bind. Senere skrev hun en ikke helt så populær serie om en ung, kvindelig skuespillerelev.


Man kan spørge sig selv, hvad det var, der gjorde, at piger verden over drømte om at blive som Sue Barton. Var det drømmen om at score reservelægen, eller var det drømmen om at gøre noget godt for andre mennesker? Jeg kan ikke svare, men sommetider iler jeg i drømme endnu op og ned mellem de syge - de ligger i et andet system end det gammelkendte danske - og bringer isvand og glatter tæpper - man har tæpper og ikke dyner på Sue Bartons hospital - og ryster i mine anstændige, solide underbukser for, hvad en eller anden gammel instruktionssygeplejerske kan finde på. Heldigvis holder drømmen op, heldigvis for jeg er jo ikke Sue Barton. Helen Dore Boylston døde som 89-årig i 1984.

Sue Barton har naturligvis sin egen hjemmeside, men den er desværre under opbygning, og det har den være et stykke tid. Sues adresse er lang og svær, det enkleste er at søge på Sue Barton.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

L