Anmelderne på landets dagblade er overvejende begejstrede for Ib Michaels nye roman 'Paven af Indien', der udkom i går. I romanen fortæller Ib Michael historien om den sydamerikanske inkaprins Don Felipe, der, i en landsby i Andesbjergene i starten af det syttende århundrede, sætter sig for at skrive historien om sit folks kultur og denne kulturs endeligt. Det bliver til værket 'Inkakrøniken', som, uden at nogen helt ved hvorfor og hvordan, i dag er havnet på Det Kongelige Bibliotek i København. Værket skulle sikre Inkariget mod glemsel, og med Ib Michaels roman om krøniken er den gamle inkaprins således kommet et skridt nærmere målet. Prototypisk schwung Jyllands-Postens boganmelder Erik Svendsen mener, at »'Paven af Indien' er en prototypisk Ib Michael roman. Enten kan man lide hans schwung, eller også er overdrivelserne for pumpede og konstruktionen for fantasifuld«. Anmelderne må således kunne lide Michaels schwung, for forfatterens sprog forener overvejende dagbladenes boganmeldere i begejstring. Lars Handesten i Berlingske Tidende har følgende kommentar om Ib Michaels sprog i romanen: »Han svælger i beskrivelser af farverige markeder og eksotiske måltider, og det gør han med en sanselighed, som er helt hans egen«. Ib Michael gør ifølge Handesten mindre brug af metaforer i denne bog end i sine tidligere, og det er Handesten begejstret for. Det gør i hans øjne »kun hans (Ib Michaels, red.) sprogføring bedre og mindre anstrengt. Han har stadig rigeligt med sprog og langt mere end de fleste af sine danske digterkolleger«. Sproget vækker også begejstring hos Politikens anmelder Bettina Heltberg, og hun skriver om sproget og selve idéen bag romanen: »Den er sjældent flot udført, i en lysende og alligevel helt konkret sprogpragt, som må gøre sin forfatter til en af Danmarks bedste nulevende digtere«. Heltberg mener, at den romantiske dragning mellem skrift og nyskrift er Michaels sag, og »den lykkes fantastisk og underholdende«. Jyllands-Postens anmelder Erik Svendsen roser også romanens sprog og mener, at Ib Michael dyrker de overraskende vendinger, og at han »altid maler med den farve- og ordrige pensel«. Prins Michael Bettina Heltberg kalder romanen for en spændingsroman »skrevet som en historisk roman, hvor først beretningen om Don Felipes skriveproces og siden om hans rejse til Lima er spændende som en røverroman - raffineret udtænkt og betagende og ordrigt formuleret«. Heri bliver hun støttet af Informations anmelder Erik Skyum-Nielsen, der skriver: »For mit eget vedkommende kan jeg oplyse, at hans roman besætter sanser og ånd, går i blodet og ånden på mig. Før var 'Inkakrøniken' et mærkværdigt klenodie, som en mumie på museum. Nu er den en levende realitet«. Berlingskes Lars Handesten lægger som Skyum-Nielsen i Information også vægt på, at Ib Michael mestrer at skrive den gode og levende historie. Han mener, at »Prins Michael af Den gyldne fortælling har gjort det igen. Han har skrevet en magisk og sanselig historie«. Malurt i bægret Lidt malurt i bægret er der dog også plads til hos anmelderne. Bettina Heltberg får lidt for meget af Michaels naturreligiøsitet og skriver, »romanens store klang af påskeevangelium og kosmostiltrukket evighedserklæring er mig for meget, og at jeg personligt ikke vil tro på reinkarnation, hvor fristende den end tager sig ud i en patetisk, naturreligiøs stemning«. Jyllands-Postens Erik Svendsen genkender en mekanik i Michaels brug af sætstykker, og han finder ikke civilisationskritikken helt så skarp, som den kunne være. Ekstra Bladets anmelder John Chr. Jørgensen er noget mere kritisk end resten af anmelderbanden. Han kalder romanens titel misvisende, optakten træg og temaet sentimentalt. Han skriver, at »Romanen er trods sin flyvende stil ikke helt selvbærende, og landingen er decideret klodset«. Alligevel ender han med at give den fire ud af seks mulige stjerner, så helt utilfreds kan han ikke være. Han slutter anmeldelsen med følgende salut: »Det er alt sammen meget velment, meget velfortalt - og vel meget romantisk«.