0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sådan sænker man slagskibe

Ordren fra regeringen lød på, at søværnet bare skulle se passivt til, hvis tyskerne ville beslaglægge Danmarks flåde under besættelsen. Men chefen for marinen ville det anderledes. Så da Hitlers tropper indfandt sig 29. august 1943 for at overtage krigsskibene på Holmen, fik de sig en slem overraskelse. De danske søfolk tog omgående affære og sænkede deres egne krigsskibe med 27 specialbomber. En ny bog fortæller om begivenhederne på flådestationen i dag for 60 år siden.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bragene knaldede ind over København tidligt om morgenen under besættelsen for 60 år siden. På få minutter gik det meste af den danske flåde til bunds på Holmen. Eksplosionerne stod besætningerne selv for. Hitlers håndlangere i hovedstaden stod med en lang næse.

Den havde de ellers sat op efter de danske krigsskibe.

Før fanden fik sko på søndag 29. august 1943, var et større kontingent bevæbnede, tyske soldater kørt i kolonne til Danmarks vigtigste flådebase siden 1692. Fløjlshandskerne var erstattet af grovfilen, efter at regeringen Scavenius samme dag havde opgivet samarbejdspolitikken med besættelsesmagten og forladt taburetterne.

Det skete efter flere strejker og et voksende, folkeligt oprør mod tyskerne. Nu skulle den danske hær og flåde afvæbnes. Og skibene under nazistisk kommando. Troede besætterne.

Men broen var oppe. Og det vedblev den at være. Vagten ved Værftsbroen kunne desværre ikke finde håndsvinget til hejseværket, da fjenden ankom til indkørslen til Holmen. I den søvniggrå morgenregn forstod 'die dumme Dänen' heller ikke rigtig tysk så tidlig på dagen.

De omkring 500 soldater i grønne uniformer blev mere og mere røde i hovedet.

Til sidst vendte overmagten kareten og halsede den lange omvej ad Refshalevej til Kongeportvagten, hvor vejen til kajen lå åben til de 35 danske marinefartøjer inklusive ni ubåde. Tyskerne var ved at eksplodere.

For kun røgen så de, mens 27 veltilrettelagte bomber gjorde kål på deres plan om uden videre palaver at overtage Danmarks flåde.

Den første sænkning
Kl. 04.12 gik ubåden 'Bellona' ned som det første af krigsskibene på flådestation Holmen. Saltvandet fossede gennem de åbne luger, og i forening med syren fra diverse batterier ødelagde det bådens følsomme, elektroniske udstyr og motorer. Tyskerne stod magtesløse.

Lignende aktioner foregik samtidig i flere mindre havne på Sjælland og Fyn. I alt 32 af søværnets 50 fartøjer blev sænket den søndag morgen inden for et ganske kort tidsrum.

»Generelt var begivenhederne i morgentimerne 29. august præget af både dårlig tysk planlægning, ringe overblik og kontrol over de tyske styrker. Fra dansk side kom angrebene ikke uventet, og det lykkedes derfor at sænke hovedparten af skibene med minimalt tab af liv«.

Sådan skriver Søren Nørby i sin bog 'Flådens sænkning', der gennemillustreret med 100 fotos fra Holmen og andre danske søværnslokaliteter for 60 år siden udkommer i dag.

Forfatteren er historiestuderende og kun 28 år. Sin interesse for den danske flåde, besættelsen og Anden Verdenskrig har han fået som medarbejder på Orlogsmuseet i København.

I alt kostede den militære dansk-tyske konfrontation i dag for 60 år siden 18 af hærens mænd livet og syv af søværnets. Men sænkningen af flåden reddede Danmarks ære over for de allierede under resten af besættelsen og efter Anden Verdensskrig. Herom er historikerne enige.

Hemmelige ordrer
Danmark blev besat af Hitlers tropper 9. april 1940, og allerede året efter måtte den danske regering bøje sig for tysk krav om at udlevere otte torpedobåde. Det foregik uden sværdslag og i samarbejdspolitikkens pragmatiske navn.

Den oplevelse ville flådens øverstkommanderende, viceadmiral Aage Helgesen Vedel, ikke udsættes for igen. På stedet udstedte han en hemmelig ordre til søminevæsenet om at fremstille sænkningsbomber til alle krigsskibe i aktiv tjeneste.

Eksplosiverne kom på plads, og det næste par år lå nøglen til bomberne i de respektive bådchefers gemmer. Indtil tre dage i august 1943.

Sensommeren det år var landet præget af adskillige sabotager, uroligheder og stigende modstand mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken.

Fredag 27. august blev nøglerne og eksplosiverne tjekket. Admiralitetet frygtede, at tyskerne ville bruge den tilspidsede situation som påskud til at overtage de danske skibe.

De 2.000 mand på Holmen blev beordret i beredskab, men angrebet udeblev. I stedet fremsatte tyskerne dagen efter et ultimatum.

Man krævede, at regeringen indførte dødsstraf for sabotage mod tyske interesser. Det nægtede statsminister Erik Scavenius pure, og alle vidste, at samarbejdspolitikkens dage var talte.

Lydighedsnægtelse
Da var det lørdag 28. august. Om eftermiddagen havde admiral Vedel et møde med forsvarsminister Søren Brorsen. Officeren informerede sin chef om sin plan om at gribe til våben ved et eventuelt tysk angreb på Holmen.

Han ville kæmpe til sidste mand for at bevare flåden under dansk flag.

Ministeren var bestyrtet. Efter hans opfattelse ville det være i strid med aftalen fra 9. april 1940 om tyskernes frie adgang til forsvarets anlæg og resultere i meningsløse tab af danske menneskeliv. Han gav kontraordre.

Søfolkene havde bare at slippe aftrækkeren og forholde sig passive i enhver situation. Dog måtte der skydes i selvforsvar.

Den var svær at sluge for admiralen, men efter en længere diskussion måtte han give sig. Han var uddannet i dogmet om at adlyde lovlige ordrer og respektere de dertil indrettede kommandoveje.

Alligevel påbød hans patriotisme og ære som officer ham at begive sig ud på gyngende grund i nærheden af lydighedsnægtelse.

Da han kom tilbage på sit kontor, afgav han godt nok befalingen:

»Besættelse af skibene på Holmen må efter regeringens bestemmelser ikke imødegås med magt«. Beskeden blev telegraferet til alle søværnets enheder, men på eget ansvar tilføjede admiral Vedel: »Skibene kan efter omstændighederne sænkes«.

Sådan var banen kridtet op, da de kampberedte tyskere indfandt sig på Holmen om morgenen 29. august 1943.

Ildkamp ved et uheld
Efter sænkningen af flåden samlede skibenes besætninger sig i planbygningen ved mastekranen på flådestationen Nyholm.

Kort efter stod de fleste af søfolkene for første gang ansigt til ansigt med de tyske soldater, der nu var i færd med at overtage kommandoen på Holmens fem små, kunstige øer inklusive Orlogsværftet.

Under denne første konfrontation opstod der pludselig ildkamp. Den kostede de danske marinere to døde og to sårede.

Umiddelbart efterfølgende hævdede tyskerne, at danskerne havde skudt først. Det lød som noget vrøvl, eftersom mandskabet på Holmen ikke bar våben på det tidspunkt.

Senere undersøgelser viste, at de danske søfolk var blevet fanget i en krydsild mellem tyskerne på kajen og besætningen på to tyske kuttere ude i havnen ved Flådens Leje.

Kutterne troede sig beskudt fra planbygningen og åbnede ild mod Nyholm. Det fik soldaterne til at skyde igen, og fire danskere blev ved et uheld ofre for det tysk-tyske havneslag. Det kostede tyskerne selv én død og syv sårede.

Da røgen havde lagt sig, og besættelsesmagten fik overblik over vraggodset i bassinerne på Holmen, blev der omgående sendt bud efter den gigantiske flydekran 'Schwimmkran' fra Hamborg. Den havde tilnavnet 'Der lange Hendrik' og ankom til København 3. oktober.

I løbet af forbavsende kort tid fik tyskerne hævet og repareret næsten halvdelen af den sænkede, danske flåde. I alt kom 15 af de 32 krigsskibe til at gøre tjeneste i nazimarinen.

Dog deltog de ikke i kamp, men gjorde mest tjeneste som beboelse og til undervisning. Ingen af de danske ubåde kom i brug igen.

Da Holmen officielt overgav sig 29. august 1943 kl. 05.00, en time efter tyskernes ankomst, holdt den danske chef for kystflåden, kommandør Paul Ipsen, en kort tale for søfolkene ved mastekranen og sluttede med at udråbe et leve:

»Den danske flåde er sænket med ære, længe leve den danske flåde«.

To time senere udtrykte den øverstkommanderende for de tyske flådestyrker i Danmark, admiral Hans-Heinrich Wurmbach, sin respekt over for sin tilfangetagne, danske kollega, viceadmiral Aage Helgesen Vedel:

»Vi har begge gjort vores pligt«.