Vi skal tilbage til 1997. Den nye økonomi og dot.com.'erne er stadig på himmelfart uden anelser om den forestående nedtur. Alle taler om videnssamfundet, og hvordan Danmark kommer med på vognen, da Niels Christian Nielsen fra Ugebrevet Mandag Morgens Kompetenceråd skærer igennem på en konference. Han foreslår at oprette et enestående dansk forskningscenter for læring, som skal svare til det, Niels Bohr gjorde for atomfysikken. »Hvis vi skal lave det, skal vi lave det ordentligt. Der skal mindst 200 millioner om året til det«, siger han. En af tilhørerne er Jørgen Rosted, daværende departementschef i Erhvervsministeriet og ivrig forkæmper for videnssamfundet. »Det her, det skal vi gøre!«, svarer han efterfølgende. Og så ruller en bølge af begejstring gennem toppen af dansk erhvervsliv og embedsværk. Med to magtfulde departementschefer i spidsen bliver politikerne taget i ed, til pengekassen lukker sig op. Forskningsinstitutionen Learning Lab Denmark er født. Hele scenen bliver oprullet i bogen 'På en bølge af begejstring', som professor Bøje Larsen og journalist og forskningsmedarbejder Peter Aagaard, Handelshøjskolen i København, netop har udgivet. Gennem tre analyser af Kaospiloterne, Learning Lab Denmark og det nu lukkede Center for Ledelse beskriver de, hvordan en ny type projektmagere er i stand til at lokke penge fra staten. De er unge, talentfulde og eksperter i at opfange trends, og via deres magtfulde netværk starter de bølger af begejstring, der får al kritik til at forstumme. »Projekterne bliver oversolgt med lyrik om, at de kan løse samfundsproblemer. Det betyder, at der kommer institutioner, man ikke burde have brugt penge på, og hvor der er - f.eks. Mindship - en lidt for let holdning til sandhed, hæderlighed og bogføring, fordi man er ude i et meget stort formål, der kan skyde moralske indvendinger til side«, siger Bøje Larsen. Smarte møbler og engelske titler Bogen beskriver, hvordan Learning Lab Denmark etableres med nye smarte møbler, åbne netværkskontorer og engelske titler til alle ansatte. De skal forske i læring på nye og eksperimenterende måder. Men forfatterne kalder retorikken luftig og banal. Og kan konstatere, at Learning Lab Denmark kun har publiceret en bog efter åbningen i januar 2001. »Begejstring smitter nærmest som en forelskelse. Der kommer en person med stor selvtillid og ambitioner uden 'væmmelig' tvivl, som kan knytte denne institution til dét at forbedre Danmark, vores demokrati og vores ligeværd. Niels Christian Nielsen kan få alle med sig, fordi han omsætter de svævende værdier til noget helt konkret, og så er kæden sat i gang«, siger Bøje Larsen. Den efterhånden 12 år gamle kaospilotuddannelse i Århus får samme tur. Stifteren og den daglige leder Uffe Elbæk kaldes »folkeforfører« og »guru«. Det er hans personlige begejstring - som bl.a. skaffer ham 15 minutters berømmelse på CNN og brev fra Hillary Clinton - og netværk, der har fået skolen til at overleve to evalueringer gennem Danmarks Evaluerings Institut og gjort den SU-berettiget under Undervisningsministeriet. Dét på trods af at skolen ikke har en »faglighed« ifølge forfatterne, som bruger et citat af Uffe Elbæk selv som indledning til kapitlet: »Hold kæft, det er nogle opblæste, hypede fuldstændige airheads, som slynger om sig med begreber og ord, som de ikke selv forstår«, siger Uffe Elbæk i bogen om, hvad nogle siger om kaospiloter. Bøje Larsen mener direkte, at projekterne er så luftige og spild af offentlige kroner, at de bør lukkes. »Vi har svært ved at se, at kaospiloterne skaber værdi, og vi har svært ved at se, at Learning Lab Denmark kan leve op til de store ambitioner, andre har formuleret for dem. De får svært ved inden for fem år at blive en af verdens førende forskningsinstitutioner på linje med Niels Bohr Institutet. Det er helt urealistisk uanset, hvor flittige og dygtige de er. Var de blevet solgt realistisk, var de aldrig blevet oprettet«, siger Bøje Larsen. »Der er både brug for begejstring og nøgternhed. For bogholdere, der spørger, om det kan betale sig, det her, og jurister, der siger, er det nu lovligt?«, siger han. Reaktionerne fra både Learning Lab Denmark og Kaospiloterne er kraftige. Bestyrelsesformand for Kaospiloterne, professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus har indgivet en formel klage til Handelshøjskolen i København. Fusk, ikke forskning »Det fremstår som forskning, men er fusk efter min bedste mening. Det er en meget, meget speciel publikation. Jeg har aldrig set noget lignende. Det er uredeligt og fyldt med faktuelle fejl. Fra side et er det emotionelt bundet til, at man vil noget bestemt, har bestemte hensigter og svar. Man er selektiv, manipulerer og karakteriser mennesker nedværdigende og krænkende på måder, som jeg aldrig kunne forestille mig komme fra en videnskabelig institution«, siger Steen Hildebrandt, som bogen omtaler som»management guru«. Kaospiloterne har sendt et 13 sider langt side brev, hvor de påpeger faktuelle fejl i teksten. Næste skridt er at klage til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Også Learning Lab Denmark overvejer at klage til Handelshøjskolen. I går fremsendte de en opgørelse over publikationer, hvor det fremgår, at de 70 medarbejdere i det to år gamle center har publiceret seks bøger, 20 kapitler i bøger, 14 videnskabelige papirer, 16 andre artikler, fire rapporter og en lang liste over deltagelse i konferencer ud over praktisk arbejde med læring og pædagogik i børnehaver, skoler og organisationer. Samtidig påpeger de også en lang række faktuelle fejl i bogen og kritiserer, at forfatterne kun fokuserer på etableringen af centeret og ikke på det arbejde, de laver i dag. »Hovedproblemet er, at Bøje Larsen blander etableringen - det, han kalder forførelse og begejstring af embedsmænd - sammen med det arbejde, Learning Lab laver i dag. Fordi etableringen måske var irrationel, er Learning Lab det også, slutter han. Det er dårligt videnskabeligt arbejde«, siger direktøren i Learning Lab Denmark, Marianne Stang Våland, som selv er uddannet kaospilot. Men Bøje Larsen tager det roligt, hvis han bliver indklaget for videnskabelig uredelighed. »De må meget gerne indklage os. Vi tror ikke, at de tager sagen, og hvis de gør, tror vi, at vi vinder«, siger Bøje Larsen. »Rav i andedammen« Hans kollega på Handelshøjskolen i København, institutleder Søren Wenneberg, mener, at Bøje Larsens bog er for unuanceret og et forsøg på »at lave rav i andedammen.« »Der ringer en alarmklokke. På den ene side anklager han dem for kejserens nye klæder. De er gode til at ævle og forføre folk til at tro på ideerne. Der kan måske være noget om det ud fra traditionelle kriterier, men nøgternt set handler det også om, at det, som kaospiloterne og Learning Lab skal lave, er at finde nye måder at generere viden på. De skal netop gøre tingene anderledes, og enhver opstart tager tid«, siger Søren Wenneberg. Han mener ikke, nogen kan konkludere om det ene eller andet er rigtigt. »Men at begrunde kritikken af forførelse med, at de fagligt ikke har noget på ud fra Bøje Larsens egen faglighed, er simpelt hen grinagtigt, når man kender hans faglighed og Hans Siggaard Jensens faglighed (forskningsdirektør på LLD, red.)«, siger Søren Wenneberg.