Kronikøren Jens Juhl Jensen mener i Saxos Forord at have fundet en hidtil upåagtet selvbiografisk notits. Den skulle befinde sig i 'sætningen' LCTIOEVIPADVAE, der fremkommer, hvis man et sted i Saxos Forord skriver ordenes begyndelsesbogstaver op på rad og række. Med kun en lille smule snyd bliver det til LECTIO VI PADVAE, der så sælges som god latin og skulle betyde, at »Valget af Padua (skete) med magt«. På dette grundlag gætter kronikøren, at Saxo i en periode af sit liv opholdt sig i Padua, og han beretter så om en rejse, han har foretaget til denne by i Norditalien, på jagt efter »et fysisk minde om Saxos landflygtighed«. Det lykkedes, skriver han, for på et bibliotek fandt han intet mindre end »en hidtil ukendt oversættelse af dele af Saxos Danmarkshistorie«. Det er en bog, trykt i Venedig i 1560, oversætteren hedder Remigio Fiorentino, og en sammenligning med førsteudgaven af Saxo, Paris 1514, afslører hele tre afvigelser. Som med 'Angers-fragmentet', et stykke af Saxos kladde, der blev fundet i 1865, står vi over for en anden Saxo-tekst end den, Paris-udgaven byder på. Så kører det bare. Antagelig findes denne kladde stadig. For kun 40 kilometer adskiller Saxos Padua og Remigios Venedig. Hvis Saxo efterlod en kladde i Padua, som 350 år senere blev fundet og benyttet af Remigio, og hvis Remigios oversættelse har været glemt i 450 år (indtil vor kronikør fandt den), så kan Saxos kladde jo sagtens ligge dernede endnu. - Læseren må spørge sig selv med ængstelse, om Italien mon vil være så venlig at udlevere dette stykke dansk kulturarv til de rette ejere. Det bliver en stor dag for Danmark. Selvfølgelig nævner kronikøren ikke bogens titel. Tænk hvis nogen kom ham i forkøbet og tog æren for alle tiders håndskriftfund!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø