Dan Brown er en farlig mand, som forsøger at underminere fundamentet for kristendommen. Det mener i hvert fald en række amerikanske præster. Andre mener, han som forfatter af thrilleren 'Da Vinci Mysteriet' er en supereffektiv historiefortæller, og den version står foreløbig syv millioner bogkøbere som garant for. Atter andre mener, at Brown også er en mand, der rider højt på den evige bølge af konspirationsteorier om den katolske kirke. Faktum er imidlertid, at Dan Browns bog er blevet taget så seriøst, at en række amerikanske kristne har fundet det nødvendigt at udgive bøger, der forsøger at gendrive budskaberne i 'Da Vinci Mysteriet'. Budskaberne er da også bastante. Et hemmeligt selskab, en loge, dækker over det største svindelnummer i to tusind år. I virkeligheden var Jesus en helt almindelig mand, der fik børn med Maria Magdalena, og han blev stamfader til en gammel fyrsteslægt, hvis efterkommere bor i Frankrig. Maria Magdalena skulle dermed i sig selv være 'den hellige gral', fordi hun bar Jesu blod i sig i form af et barn, da hun flygtede til Frankrig efter korsfæstelsen. Brown siger også, at der for 900 år siden blev stiftet en hemmelig orden, hvis medlemmer i deres værk har gemt beskeder om 'den store hemmelighed' i kristendommen. Et af de prominente medlemmer var den i dag verdensberømte kunstner Leonardo da Vinci, og ser man godt efter, skulle også hans værker være fyldt med skjulte beskeder om dette religiøse cover up. En af beskederne skulle være, at man faktisk kan finde Maria Magdalena på Leonardo da Vincis billede af Jesus' sidste måltid med disciplene, den sidste nadver. En skjult besked om, at Jesus var en gift mand. Sådan lyder den meget korte version af den historie, som er blevet en succes det seneste år. Religiøse symboler På amerikansk hedder bogen 'The Da Vinci Code', eftersom handlingen udspiller sig omkring en amerikansk professor i religiøs symbolik, der er i stand til at knække de koder, som 'den store hemmelighed' dækker sig bag. Efter Dan Browns succes med bogen har en række kristne kritikere af forfatterens historie sat sig for at knække de koder, som de mener, thrilleren dækker sig bag. Netop i dette forår er mere end 10 forskellige udgivelser på vej ud til de amerikanske læsere som modvægt mod Browns budskab. 'Sådan bryder du Da Vinci Koden'. 'Kodens hemmeligheder: Den uautoriserede guide til hemmelighederne bag Da Vinci Koden'. 'Da Vinci Koden afkodet'. 'Sandheden bag Da Vinci Koden'. Sådan lyder titlerne på nogle af de bøger, som i disse uger er sendt ud til læserne, fordi amerikanske kristne i stigende omfang frygter, at hr. og fru. America ikke kan skelne mellem fiktion og fakta. »Vi bliver nødt til at råbe op, fordi denne bog repræsenterer et direkte angreb på fundamentet for den kristne tro«, har pastor Erwin Lutzer sagt til The New York Times. Lutzer er selv medforfatter til bogen 'Da Vinci-bedraget'. Forfatteren selv, Dan Brown, understreger i forordet til sin thriller, at kun romanpersonerne i historien er opdigtede, hvorimod de hemmelige selskaber, de skjulte budskaber, dokumenterne og ritualerne, er fuldstændig korrekte. Han gør også opmærksom på, at prioratet Sion - den hemmelige loge, angiveligt stiftet i 1099 - eksisterer i virkeligheden, og at prælaturet Opus Dei er en yderliggående, dybt religiøs katolsk bevægelse, der de seneste år har været genstand for rapporter om hjernevask, tvang og farlige ritualer. Og organisationen har, fortæller Brown for at sætte trumf på, netop færdiggjort et amerikansk hovedkvarter i det indre Manhattan for 2-300 mio. kr. Penge på spil Hermed er retten også kogt færdig med følgende ingredienser: Historien om kristendommen er ikke bare hemmelig og farlig - der er også store penge på spil. I en artikel i The New York Times tidligere i år har den litterære kommentator Laura Miller holdt Dan Browns bog ud mellem to fingre og påpeget, at thrillerens konspirationsteorier på ingen måde er originale, men derimod løftet direkte ud af en ret succesrig udgivelse fra 1980'erne, 'Holy Blood, Holy Grail' af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln. Det er et værk, som Miller kalder en af historiens største pseudohistoriske udgivelser, hvor forfatterne hidkalder alt fra tempelridderne til Rosenkreutzerne, Dødehavsrullerne og nazisterne, så der ifølge Miller kun mangler den afskyelige snemand for at få den konspiratoriske kabale til at gå op. I sin kommentar påpeger Miller, at det for længst er afsløret, at en del af det materiale, som 'Holy Blood, Holy Grail' bygger på, og som 'Da Vinci Mysteriet' skulle bygge videre på, er ren svindel. At materialet skulle være fabrikeret af en mand ved navn Pierre Plantard. »Plantards fupnummer blev pillet fra hinanden i en serie (stadig uoversatte) fransk bøger og en BBC-dokumentar fra 1996, men sært nok, er disse chokerende afsløringer aldrig blevet så populære som det fantastiske i 'Holy Blood, Holy Grail' eller for den sags skyld 'Da Vinci Mysteriet'. Det virker som om det eneste, der er stærkere end en verdensomspændende konspiration, er vores ønske om at tro på den«, skriver hun. Gamle dage interesserer Dan Brown selv er ikke sådan at træffe for tiden. Hans forlægger oplyser, at han for tiden skriver på en ny roman, men i sine efterhånden mange optrædener i medierne, har han ikke hidtil gjort noget for at underspille muligheden af, at hans roman kunne være 'den rigtige' historie om Jesus og kristendommen. Og når han bliver spurgt, hvorfor hans bog har opnået denne kolossale succes, svarer han hver gang, nærmest ord for ord, det samme. »Jeg ville ønske, jeg kunne sige, det er sproget, eller at det er måden, historien er blevet fortalt på. Men jeg tror først og fremmest, det skyldes, de temaer bogen omfatter, koder og hemmeligheder. Hemmeligheder fra gamle dage, som interesserer os alle«, har Brown sagt. Den amerikansk præst James L. Garlov mener, at interessen for disse såkaldte hemmeligheder er lidt for stor, og han har advaret imod, at man betragter Browns bog som en uskyldig roman med et fascinerende plot. »Jeg tror, den er ude på at omvende folk til en forkert og historisk unøjagtig opfattelse, og den har held med det. Folk er ved at blive overbevist om, at Jesus ikke er guddommelig, at han ikke er Guds søn«, har Garlov sagt til New York Times. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Garlov vil blive forskrækket, hvis han hører om, hvilken effekt 'Da Vinci Mysteriet' har haft på unge amerikanske studerende. Kunsthistorikeren Elizabeth Lev, der underviser amerikanere i Italien, har til den kristne nyhedstjeneste Zenit fortalt om sine egne da Vinci-mysterier. Hun fik en fornemmelse af, at Dan Browns budskaber var begyndt at interessere de unge studerende, da de begyndte at spørge om, hvor de kunne se da Vincis 'Den sidste nadver' i stedet for at spørge om, hvor forretningerne i Firenze lå. Og helt sikker blev hun en dag, da en af eleverne rakte hånden op og sagde: »Professor Lev, er det ikke Maria Magdalena, der sidder ved siden af Jesus?«. Og, nej, det er det ikke, må Elizabeth Lev forklare sin elev. I en kommentar til nyhedstjenesten Zenit skriver hun: »Brown udnytter de bløde ansigtstræk, som Leonardo har givet den skægløse Johannes, til at fremsætte sin fantastiske påstand om, at vi har at gøre med en kvinde«. Ifølge Lev opstår hele problemet, fordi kunstnerne i meget gamle dage opererede med helt bestemte mennesketyper. En klog, gammel mand skulle se ud på en bestemt måde. En gammel kvinde havde sine karakteristika. Og en elev, en discipel, blev altid fremstillet som en meget ungdommelig, langhåret yngling uden skæg, fordi man skulle kunne se, at han endnu ikke var moden i en grad, så han havde fundet sit eget udtryk. Succes i Danmark Men hvad med Dan Brown, forfatteren, har han fundet sit eget udtryk. Hvis man spørger alverdens boghandlere, vil de nok svare med et rungende ja, og mange anmeldere har været enige. Også i Danmark har bogen opnået betydelig succes. Den er foreløbig trykt i tredje oplag og i alt 11.000 eksemplarer i den dyre originaludgave, hvad der er usædvanligt for en oversat thriller. Og Browns danske udgiver, forlaget Hr. Ferdinand, har ikke fået en eneste kritisk henvendelse. Tværtimod bliver forlaget oversvømmet af begejstrede læserhenvendelser, der vil vide, hvornår Browns næste bog udkommer. Det synes dog som om, danske anmeldere - selv om de roser ham for en rivende god historie - holder Brown ud i strakt arm. Fyens Stiftstidende talte om en slags Harry Potter for voksne. Berlingske talte om guf for konspirationsteoretikere. Politikens Thomas Harder mente, Browns historie på nogle måder minder om Umberto Ecos 'Foucaults pendul', men »hvor Ecos ærinde var at slå et slag for den sunde fornuft ved at satirisere over komplotteoretikerne og okkultisternes perverse logik og deres tro på, at 'alt hænger sammen', kræver Brown, at hans læser skal suspendere al rationalitet og acceptere hele det konspiratoriske univers«, skrev Harder. Dan Brown selv er som nævnt i gang med at forberede en ny roman. Denne gang foregår handlingen i USA. En historie om den amerikanske hovedstad, Washington. Og angiveligt også om frimurerlogerne og deres magt. Den hemmelige, hidtil ufortalte, historie, naturligvis.