Bøger er noget, man sparer sammen til at skrive. Det var Kim Fupz Aakeson, der sagde det i 1995. Fire år senere skrev han manuskriptet til filmen 'Den eneste ene', og siden skrev han flere succeser efter den, men det passer stadig, hans udsagn. For de fleste forfattere er der så få penge i at skrive bøger, at de må lægge til side for at få råd. Jeg kom til at tænke på hans bemærkning for nogle dage siden, da The Guardian skrev, at en britisk børnebogsforfatter fik et forskud på over 20 mio. kr. for en serie bøger om en stenalderdreng. 20 mio. kr. Bestseller-forlag i Danmark? Der vil komme flere af den slags historier, når danske forlæggere om få uger igen er på bogmesse i Frankfurt. Hver dag vil have sin lille sensation. Fem mio. kr. for en bog, der endnu ikke er skrevet. Syv mio. kr. for retten til at udgive en forfatters kommende tre bøger. To mio. kr. for de engelske rettigheder. Igen og igen kan danskerne ryste på hovedet. Det er en anden verden. Ikke den danske. Og når de, altså forlæggerne, mødes ud på natten til drinks på hotellerne, kan de igen sukke og konstatere, at der ikke er penge i at udgive bøger i Danmark. Men tænk nu, hvis man kunne starte et forlag med overskud fra dag et? Hvad nu, hvis man fra starten kun havde tre forfattere? Liza Marklund, Jan Guillou og Anne Holt. Tænk, hvis de tre var startkapitalen. Så kunne man jo altid supplere med Hanne-Vibeke Holst, Maria Helleberg, Leif Davidsen og Jens Christian Grøndahl. Og derefter bestille en 3x34 til at køre pengene i banken. Kun et spørgsmål om tid Marklunds popularitet er hastigt voksende. 12-14.000 bøger i ordinærudgave, og med diverse billigudgaver når hun med sine nye titler et oplag på 50.000 . Norske Anne Holt er også populær, om end hun i Danmark langtfra er på højde med Jan Guillou. Han sælger endnu mere end Marklund, både ordinært og i billigbog, og hver titel runder de 100.000 bøger. Tilsammen er de tre forfattere den perfekte opskrift på at starte en dansk udgave af Piratforlaget, der på fem år har fået enorm succes i Sverige, hvor de bl.a. tilbyder forfatterne overskudsdeling. I dag har forlaget otte ansatte. Og en omsætning på næsten 100 mio. svenske kr. I Danmark har Gyldendal næsten 400 ansatte og en omsætning på 610 mio. kr. Man skal ikke lede længe, før man finder indsigtsfulde folk i den skandinaviske bogverden, der mener, det bare er et spørgsmål om tid, før Piratforlaget dækker hele Skandinavien, selv om det også skal med, at Piratforlaget ikke har aktuelle planer om at etablere sig i Danmark. Man vil foreløbig koncentrere sig om at udfordre det norske bogmarked, hvor bøgerne er alt for dyre, og hvor der er alt for mange regler og forbud, når det gælder bogsalg. I hvert fald hvis man spørger Ann-Marie Skarp, forlagschef hos piraterne i Sverige, hvor både Guillou og Marklund er medejere. Den danske forbindelse I Norge har Piratforlaget udnyttet fordelen af at kunne slå sig op med storsælgende Anne Holt som frontfigur og den erfarne forlagskvinde Tine Kjær som chef, og et tilsvarende lokalkendskab har Piratforlaget ikke på det danske marked. Endnu da. Men hvis den danske forbindelse kommer, vil der pludselig være penge i at udgive bøger i Danmark - om end det vil være noget af en skrækvision for især Modtryk, der udgiver Guillou. Det ville gå mindre ud over forlaget Samleren, der i dag har sikret sig retten til Marklunds tre næste bøger, og Gyldendal ville nok ærgre sig over at miste Holt, men ville også have råd til det. De danske forlag kan imidlertid allerede nu mærke, hvordan Piratforlaget har sat sit fingeraftryk. Danske forfattere kan i dag godt forhandle sig til en aftale, hvor de får højere honorarer. Eller hvor forlag og forfatter deler pengene, når udgifterne er betalt. Hvis der ellers er noget at dele. Sex som drivkraft Krimiforfatteren Gretelise Holm vil formentlig skrive under på sådan en kontrakt, når hun udgiver sin næste roman om Karin Sommer hos Aschehoug. Hun har prøvet modellen hos Piratforlaget i Sverige, og selv om det ikke har gjort den store forskel at have en 50-50-aftale med forlaget, kan hun godt lide tanken om at være tættere med i beslutningerne om bogens lancering. Og at have muligheden for at tjene de mange penge, hvis hendes bog pludselig skulle blive en stor bestseller. Den følelse er hun ikke alene om at have. Og der er jo forfattere, der sælger mere end et førsteoplag. Om end de er få. Det er de forfattere, det nye forlag People's Press gerne vil have i stald. People's Press har slået sig op på en model, der ligner Piratforlagets, og netop i år har forlaget tiltrukket en række nye forfattere. Peter Fogtdal, Michael Larsen, Georg Metz, Carsten Jensen og Stig Dalager er nu på forlaget, der i forvejen huser folk som Benn Q. Holm, Iselin C. Hermann og Natasha Illum Berg. Og som engang for ikke så længe siden husede Tor Nørretranders. Kan De huske Tor Nørretranders' bog 'Det generøse menneske'? Ja, det var den, hvor budskabet var, at når vi mennesker gør vores bedste, så er det primært for at imponere det modsatte køn. For at få sex. Solgt som mærkevare Nogen kan formentlig komme på supplerende grunde til, at folk bruger år af deres liv på at spille musik, skrive bøger eller male billeder. At de måske kunne have lyst til at tjene nogle penge, og helst mange af dem. Eller i hvert fald så mange som muligt. Det var sådan set derfor, Tor Nørretranders udgav sin bog på det dengang helt nye forlag People's Press. Forlaget sagde åbent, at man gik efter de ganske få forfattere, der kunne sælge mange bøger. Forfatterne skulle markedsføres hårdt og effektivt. Ikke noget med at udgive bøger, der var endnu vanskeligere at markedsføre end deres forfattere. 'Det generøse menneske' blev da også voldsomt lanceret. Selv reklamer på tv blev det til, og oplaget nåede i omegnen af de 30.000, men hvis Tor Nørretranders i dag gjorde regnskabet op, ville han være rigere. I hvert fald på erfaringer. Han har prøvet den store markedsføring og at blive solgt som mærkevare i tv-reklamer. Han er blevet relanceret for en gruppe af bogkøbere, der dårligt kunne læse, da 'Mærk verden' udkom. Men det økonomiske udbytte har næppe været større, end han ville have tjent med en normal forlagsaftale. Og da han udgav sin næste bog, udkom den ikke hos People's Press. Det litterære øko-system Men flere er fristet af at prøve kræfter med de store markedskræfter og reklamebudgetter, og det er da heller ikke svært at finde forfattere, som har fået breve, hvor de stilles en større del af kagen i udsigt. Og skulle forsøget falde mindre heldigt ud, vil der såmænd nok være et andet dansk forlag, som står parat til at tage imod dem. Hvis ellers de er blandt de forholdsvis få danske forfattere, hvis bøger sælger i mere end ét oplag. For det er de få, det handler om i litteraturen i dag. De få, der kan tjene mange penge til sig selv og forlaget. Samme tendens gør sig gældende overalt i det litterære øko-system. Også den offentlige del af det. Litteraturstøtten. Nye tider Da den borgerlige regering kom til, skar den 15 procent i bl.a. biblioteksafgiften. Det var en tocifret millionbesparelse, der ramte over 15.000 modtagere. Som et plaster på såret kom der en pulje på 10 mio. kr., der skulle uddeles efter ansøgning. Forleden sendte regeringen yderligere 10 mio. kr. årligt tilbage til forfatterne, så litteraturen nu får det tilbage, som området mistede. Støtten er fra næste år tilbage på 2001-niveau. Totalt set. Det bliver imidlertid ikke ret mange, der kommer til at mærke, at niveauet er genoprettet. En stor del af de mange penge blev barberet væk hos omkring 15.000 modtagere af biblioteksafgiften. De nye bevillinger bliver delt ud i portioner à 100.000 eller mere. 15.000 beløbsmodtagere blev til cirka 200. Det er ikke kun i forlagsbranchen, de nye tider har indfundet sig.