De hemmelige beslutninger bag verdens mest ambitiøse censurtiltag vil en dag være blot et klik på musen fra offentligheden takket være et hold af tyske historikere med rigelige fondsmidler. Det er den romersk-katolske kirkes liste over forbudte bøger, som historikerne undersøger. Forskerne sidder bøjet over 400 års støvede dokumenter for at afdække, hvordan kirkens repræsentanter forbød oversatte Bibler, tørnede sammen over den slaverikritiske 'Onkel Toms hytte' - men forbigik Darwins, Marx' og Freuds værker i stilhed og accepterede Hitlers 'Mein Kampf'. Bøger blev bandlyst Under ledelse af professor Hubert Wolf fra Münster-universitetet beskæftiger forskerholdet sig også med nyligt åbnede arkiver for at finde ud af, hvornår og hvor meget kirken kendte til Det Tredje Rige og jødeudryddelserne. Den 44-årige forsker siger, at han håber at kunne starte offentliggørelsen af gruppens arbejde næste år. I første omgang ved at oprette en database, hvor man ikke alene kan se en liste over alle de bøger, som Vatikanets kartotek har kontrolleret, men også den interne debat om, hvorvidt de skulle lyses i band. »I mere end 400 år overvågede Vatikanet hele bogmarkedet og førte tilsyn med alle vigtige publikationer«, fortæller Wolf. »Indtil nu ved vi kun, hvilke bøger der er blevet bandlyst. Ingen ved, hvilke bøger der slap igennem den katolske kontrol«. Millionstøtte Wolf har omkring 30 folk i arbejde på projektet, som Det Tyske Forskersamfund, støtter med næsten to millioner kroner årligt. Desuden har projektet mere end 11 millioner kroner fra den eftertragtede Leibnitz-pris for forskning, som Wolf modtog i 2002. »I 400 år forsøgte Vatikanet uden held at holde kontrol med bøgerne«, fortæller Wolf, som også er katolsk præst. Han fik første gang adgang til Inkvisitionens lukkede arkiver i 1992 med en særlig tilladelse. Vatikanet åbnede arkiverne for alle forskere i 1998 og gav i 2003 aktindsigt i nogle af sine dokumenter om Det Tredje Rige - men ikke i dem alle. Censureret Sartre Arkivet over forbudte bøger, som katolikker blev lyst i band for at læse eller have i deres besiddelse, begyndte som et led i Inkvisitionen i 1942. Meningen var at modstå strømmen af angiveligt farlige bøger, som de protestantiske reformatorer frembragte. Et særligt arkivudvalg startede i regi af Vatikanet i 1571 og fortsatte sit arbejde indtil 1967 med den eksistentialistiske filosof Jean-Paul Sartre som en af de sidste, udvalget censurerede. Oversættelser af Bibelen til landenes egne sprog var forbudt, idet Vatikanet kun anerkendte udgaven på den latinske Vulgata-udgave. Det samme var værker af protestantiske reformatorer som Martin Luther og Jean Calvin, og andre religioners hellige skrifter som den jødiske Talmud og den muslimske Koran. Forskerne har opdaget, at der foregik ophedede debatter i arkivudvalget om, hvorvidt man skulle forbyde den amerikanske roman 'Onkels Toms hytte' fra 1852. For dens forfatter Harriet Beecher Stowe var kvæker, og kritikken af slaveriet var en revolutionær tanke. Men med henvisning til pavelige udtalelser imod slaveriet overtalte en af de mere tolerante gejstlige censurudvalget til ikke at forbyde bogen, fortæller Wolf. I 1934 forbød udvalget 'Myten om det 20. århundrede' af den nazistiske ideolog Alfred Rosenberg, men forspildte muligheden for at fordømme Hitlers 'Mein Kampf' trods omfattende studier af værket. »De argumenterede med, at Rosenberg jo ikke var den tyske kansler, mens Hitler var lovligt valgt«, siger Wolf. »De lod derfor apostlen Paulus' brev til romerne gælde, som i kapitel 13 siger, at al statslig autoritet kommer fra Gud og skal adlydes«. Galilei vs. Darwin Inkvisitionen ekskommunikerede Galilei i 1633 for at sige, at Jorden kredser om Solen. Men censurudvalget ikke så meget som diskuterede så udfordrende værker i det 19. århundrede som Charles Darwins 'Arternes oprindelse', Karl Marx' 'Kapitalen' eller Sigmund Freuds psykoanalytiske teorier. »Vi har en mistanke om, at arkivudvalget ikke overvågede videnskabelige bøger, med mindre de beskæftigede sig med teologi, tro eller Bibelen«, siger den tyske forsker, som stadig tilbringer to måneder om året i en trang kælder i Vatikanet på jagt efter nyt materiale. Wolfs forskerhold er i gang med at katalogisere hele kartotekskasser om kirkens forhold til Nazityskland. Holdet har desuden fundet spændende materiale om frygt for en alt for moderne 'amerikanisme' blandt de amerikanske katolikker i det 19. århundrede - men Wolf er ikke sikker på, at budgettet rækker til at håndtere alt dette. »Vi får nok brug for flere støttemidler«, siger han. Oversættelse: Sara Høyrup