0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sidelæns gennem livet

Rex Pickett, forfatteren til 'Sideways', den komiske road-roman bag en af årets mest roste amerikanske film, havde mange fællestræk med sin panikangste, selvhadende, fraskilte, vinelskende hovedperson, den upublicerede, midaldrende forfatter Miles Raymond. Indtil filminstruktøren Alexander Payne læste manuskriptet og lavede filmen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PINOT. To fyre drikker Pinot med to kvinder, som de har samlet op på deres midtvejskrise-køretur gennem Californiens vinmarker. Skuespillerne er Paul Giamatti, Thomas Harden Church, Virginia Madsen og Sandra Oh. Foto: 20th Century Fox

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Miles Raymond vandrer hektisk mellem soveværelset og stuen i sit nedslidte, huslejekontrollerede hus i Santa Monica, mens han pakker til en tur på vejene med sin bedste ven, Jack Cole.

De skal på en uges vinsmagning i Santa Ynez Valley, 'den fattige mands Napa/Sonoma', inden Jack skal giftes søndagen efter.

Miles har ikke råd til turen, men L.A. er ved at kvæle ham, og følelsen af indespærring forstærker de panikanfald, som har plaget ham i årevis.

Kronisk deprimeret
Miles' nerver er tyndslidte.

Den kronisk deprimerede, selvhadende, upublicerede forfatter har skrevet en roman, der har fået 35 afslag, han er uproduktiv, hans økonomi er dårlig, han er blevet skilt, og den kæreste, han havde efter skilsmissen, har pludselig forladt ham. Frem for alt er han midaldrende!

Da hans litterære agent ringer, siger han, at turen med Jack er research til hans næste bog, og at »han er i gang med noget episk«.

Den magiske drue
Så sætter han sig ud i sin Toyota 4 Runner og kører til den ugentlige vinsmagning i Epicurus, hvor han skal møde Jack. Der bliver skænket vin fra Gary Farrell, et vinhus i Russian River Valley:

»Pinot Noir-land. Min drue. Den eneste druesort, som virkelig fortryller mig, og som på en gang stjæler mit hjerte og får det til at stå stille med dens flygtige skønhed og falske løfter om transcendens. Jeg elskede hende, og jeg ville blive ved med at følge hendes sirenesang, indtil min pung - eller lever, hvem der nu kom først - gav op«.

Der er tre smukke kvinder først i 30'erne til vinsmagningen. Elektrikeren Carl oplyser Miles om, at den ene er interesseret i ham.

»Jeg kan ikke komme sammen med en kvinde, der ikke kan lide Pinot,« siger Miles. »Det er som at have en affære med en, der ikke kan fordrage oral sex«.

Vin og kvinder
Smagningen udvikler sig til et løssluppent party, og så kommer Jack, en fyr med et udseende som en filmstjerne, »en fyr som i modsætning til mig holdt sine svage sider hemmeligt, og som havde malet enhver negativitet over med brede strøg af optimisme«.

»Sandheden for Jack var, hvad han kunne røre ved, lugte og smage. Selvrefleksion var for dybt for ham. Han var kødæder, problemløser, og humørløfter, fyren alle ville gnide skuldre med i en skyttegrav, mens granaterne regnede ned«.

Og så er han en fyr, der vil have det sjovt, inden han træder ind i det fængsel, man kalder ægteskabet. Og er der noget så sjovt som vin og kvinder?

Åbn en flaske!
Miles og Jack forlader vinsmagningen hver med en kasse champagne under armen, og så kører de nordpå ad Highway 101 mod Santa Barbara. Der er ikke gået mange linjer, før Jack siger: »Åbn en flaske!«.

Og knap er den åbnet, før Miles siger, at de skal tage en afstikker til hans mor i Montecito, det er hendes fødselsdag. Med to flasker champagne gate-chrasher de hos moren, der »ikke havde noget tilbage at leve for, ud over Snapper, hendes hund, og martinierne«.

Mens Jack sidder på verandaen og konverserer Miles' mor, finder Miles hendes pengeskab under stuegulvets brædder og prøver, om han kan huske koden. Så vinker han Jack til sig og siger: »Spørg hende, hvad år hun er født!«. »Hvad!?«, siger Jack. »Det er koden på hendes pengeskab. Jeg har brug for penge til husleje og til turen!«.

Han får koden, men da han vil åbne pengeskabet, angriber Snapper ham. Han lokker hunden væk og negler så tyve 100-dollarsedler og kommer straks i bedre humør. Efter middagen drikker de sig plørede i god vin og stikker af fra 'mausoleet' tidligt næste morgen, mens Miles overvejer, om han skal åbne pengeskabet en gang til, men beslutter, at det vil være dårlig karma.

Tredive afslag
Der bliver trykket på den absurd-komiske speeder i Rex Picketts første roman, 'Sideways', om de to vinaficionadoer Miles og Jack, der, når de ikke taler om vin, taler om kvinder på samme måde, som de taler om vin. Der er gode og dårlige druer, gode og dårlige årgange. Men der er ikke mange replikker i roadmovie-romanen 'Sideways', som ikke kunne have stået i et filmmanuskript.

Romanen er et crossover mellem 'Thelma og Louise', 'Bridget Jones', 'Fear and Loathing in Las Vegas' og Nick Hornbys romaner, der også har det med at blive filmatiseret. Det er fem år siden, filminstruktøren Alexander Payne ('About Schmidt') læste Picketts romanmanuskript, og havde han ikke gjort det, var den muligvis ikke udkommet som roman (i juni i år), og så havde det set sort ud for Pickett.

»Jeg havde haft fiasko med en roman, som ikke blev udgivet, 'La Purisima',« sagde han til radiostationen Fresh Air. »Jeg fik tredive afslag, det var meget nedslående. Jeg havde virkelig ramt bunden, og der var en masse andre ting i mit liv, der gik dårligt«.

»I desperation skrev jeg en komisk roman, 'Sideways', det var min svanesang til Hollywood. Jeg gav den alt, hvad jeg havde tilbage. Hvis ikke den var lykkedes, havde jeg været færdig. Min agent, Jess Taylor, var vild med den. Vi besluttede os til at sende den ud til filmbranchen, før vi sendte den til forlagene, fordi den var så meget film«.

Anmelderrost film
Bingo! Efter tyve år som manuskriptforfatter landede Pickett midt i Hollywood. Alexander Payne havde romanmanuskriptet med til Edinburgh Film Festival i Skotland.

»Vi havde fløjet halvvejs mellem Edinburgh og New York, da jeg tænkte: Jeg vil lave den film!«, sagde Alexander Payne til Seattle Times. »Da flyet landede, stormede jeg hen til en mønttelefon og ringede til min agent og sagde: »Vi skal lave den!««.

Paynes filmatisering af romanen med Paul Giamatti (Harvey Pekar i 'American Splendor') som Miles, Thomas Harden Church som Jack og Virginia Madsen som Maya er en af årets mest roste film i USA. Den er netop kåret som Bedste Film af både Los Angeles Film Critics Association og New York Film Critics Online, og forleden blev den nomineret til syv Golden Globes.

Boganmeldernes tavshed
Man kan så at sige ikke finde nogen anmeldelse af Picketts roman på nettet, hvorimod Paynes film er overalt. Det kan Pickett takke sig selv for. Fremgangsmåden med at sende sit romanmanuskript til filmproducenterne før forlæggerne er ved at blive en trend.

Det siger ikke kun noget om, hvilket medie der er stærkest i disse år, men også noget om, hvordan forfatterne ligger på lur efter gennembruddet og pengene til den næste bog.

I Picketts tilfælde kostede det ham anmeldernes bevågenhed. Måske havde han ikke fået den alligevel, men at man ikke kan finde én seriøs anmeldelse af den roman, der er forlægget for en af årets vigtigste amerikanske film, undrer.

Ild i toget
Bogen udkom til larmende tavshed i juni efter at have ventet fem år på, at Payne lavede filmen færdig. Og selv om den ikke blev opdaget, reddede den Picketts liv. Til Fresh Air sagde han:

»I begyndelsen af 1990'erne fik min mor en hjerneblødning, min lillebror tog sig af hende og ribbede hende for alt, hvad hun ejede. Min kone og jeg, som havde lavet film sammen, gled fra hinanden; jeg måtte tage mig af min mor, og så fik jeg en telefonopringning: Min agent var død af aids. Så fik jeg panikanfald og begyndte at tage medicin«.

Tal om Woody Allen og Lars von Trier! Pickett havde også flyskræk, indtil han for nylig kørte med Amtrak-tog tilbage fra New York.

»Jeg sov i en luksussovevogn, værelset var halvt så stort som badeværelset på mit hotel i New York, og så blev jeg grebet af panik. Jeg kunne ikke sove, men blev slynget frem og tilbage, og klokken tre om morgenen gik der ild i toget. Jeg kom til Chicago og ringede til min kæreste, som tog et fly og hentede mig, og så fløj vi tilbage. Jeg har aldrig i mit liv været så lykkelig for at flyve!«.

Kun en pik
Flyver gør man også gennem Picketts roman. Allerede på andendagen af deres tur standser Miles og Jack ved madstedet 'Hitching Post', hvor servitricen Maya serverer lokale Pinot-vine.

Det bliver til endnu en omfattende vinsmagning, og da de går i seng, siger Miles om den kvinde, Jack skal giftes med, og som han allerede er begyndt at skændes med i telefonen: »Måske bliver hun i dette øjeblik kneppet af en fyr, hun har samlet op i en bar som hævn«.

Såret siger Jack: »Lige før jeg er ved at falde i søvn, anbringer du perverst det billede i min fantasi!«. »Du har ikke nogen fantasi«, svarer Miles. »Kun en pik«.

Næste dag fortæller Jack, at Miles ekskone, Veronica, kommer til hans bryllup med sin nye mand, og at hans skænderier med hans kommende kone, Babs, alene skyldes, at hun ikke vil have Miles som forlover, hun vil slet ikke se ham til brylluppet.

Ægte filmtalent
Og så er der ellers lagt op til en road-roman, hvor maskerne gradvis falder og Miles' og Jacks sande ansigter træder frem. Mens Jack som et varmesøgende missil går i kødet på den smukke og lidenskabelige vinkyper Terra (i filmen hedder hun Stephanie og bliver spillet af Alexander Paynes kone, Sandra Oh), taler Miles inderligt om Pinot-druen og sig selv med Maya, der ligesom han er blevet skilt for nylig:

»Det er en vanskelig drue at dyrke. Den er tyndhudet og temperamentsfuld. Den er ikke en overlever som Cabernet, der kan gro hvor som helst og trives, selv når den bliver overset. Pinot har brug for konstant pleje og opmærksomhed«.

Det havde forfatteren også: »Jeg var usædvanlig heldig, at det var Alexander Payne, der fandt bogen«, sagde Pickett til websiden The Screenplayers. »Han er et af de få virkelige talenter i filmbranchen. Han fik fuldstændig frie hænder, jeg blandede mig ikke, det ville være idiotisk af en forfatter at gøre. Det er endda muligt, at hans film er bedre end min bog«.

Dyrere vine
Jeg har ikke set filmen, men det lyder mere end sandsynligt. Picketts roman er ikke stor litteratur, men er man vild med 'Bridget Jones' og Nick Hornby er der til to dages glimrende underholdning.

»Har filmens succes ændret dit liv?«, spurgte Dave Davies fra Fresh Air ham for nylig, og Pickett svarede:

»Jeg bor i det samme huslejekontrollerede hus i Santa Monica, der er ikke sket de store forandringer. Jeg kan købe nogle vine, jeg ikke havde råd til før, og jeg kan gå ud at spise en gang imellem, det havde jeg ikke råd til før. Hvad angår det at skrive, er det den samme svære proces, ligegyldig hvor mange penge du har«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce