Velkommen herhid. Vi er nået til 4. kapitel i vor indiske ekspeditionsberetning, og denne gang handler det om Jesus. Som bekendt hovedpersonen i en af verdenshistoriens absolutte bestsellere, men, viser det sig: Også bogen over alle bøger skæmmes af grove fejl og undladelser. Døde ikke på korset Vidste De eksempelvis, at Jesus slet ikke døde på korset på Golgata, men i Kashmir i en alder af 80?! Nej, vel. Men sådan er det (måske), og ikke nok med det: Frelseren prædikede i Indien i flere årtier efter sin officielle død! »Hvor ved min Bibliopat dog det fra?«, spørger De nu. Er han gået fra forstanden, eller har han røget røgelse? Ingen af delene. Jesus boede i Indien På sin ekspedition til Indien besøgte Bibliopaten en lille lerklinet hytte. På væggen hang et farvestrålende billede af Jesus og Maria. »Imponerende, at kristendommen har fundet vej helt hertil«, tænkte Bibliopaten, der godt var klar over, at det var englænderne, der i sin tid kristnede stammebefolkningen, der ellers praktiserede en animistisk naturreligion. At Jesus selv havde virket i det indiske længe før englænderne, anede han ikke. Det fandt han først ud af i en smal gyde i New Delhi. En uges tid efter besøget i lerhytten fik han pludselig øje på en bog med titlen 'Jesus Lived in India'. På et tæppe på jorden havde en lokal boghandlerknøs placeret den blandt en lang række bøger. Bibelhistorien revideret »Det var satans!«. Ekspeditionslederen bandede spontant. Han erindrede vagt, at en russer ved navn Notovitj efter at have besøgt et buddhistisk kloster i slutningen af 1880'erne i 1894 havde udgivet bogen 'Jesus' ukendte liv', men han havde aldrig læst den. Nu bad han straks sin assistent, psykolog, forfatter (og J.D. Salinger-aficionado) R. Toft Simonsen, om forsigtigt at løfte det sensationelle bogobjekt op i dagslyset med henblik på omgående fotografisk dokumentation. Efter denne første registrering gjaldt det nu en dybtgående undersøgelse af bogens indhold. »Denne bog vil kunne vende op og ned på bibelhistorien og lægge grunden til et fredeligt samkvem mellem verdens religioner«, tænkte Bibliopaten højstemt, idet han hastigt skannede bogens geohistoriske detaljer og tværkulturelle udredninger. Forfatteren Holger Kersten hævder, at der i Kashmir er hele 21 historiske dokumenter, der rummer vidnesbyrd om eksistensen af Jesus i Kashmir, hvor han var kendt som 'Yuz Asaf' og 'Issa'. Maria døde i Kashmir Følgende er, hvad vi nu (tror vi) ved: Inden Jesus påbegyndte sin velkendte mission i Mellemøsten, tilbragte han sine formative år i Tyrkiet, Persien og Vesteuropa, han kom formentlig helt til England! På det tidspunkt var han allerede bekendt med den buddhistiske karma- og reinkarnationslære, som han havde mødt i Egypten, hvortil hans familie var flygtet efter hans fødsel i Betlehem for at undgå Herodes' forfølgelse. Der var buddhistiske skoler i Alexandria lang tid før den kristne æra. Efter sin officielle død og genopstandelse i Palæstina tog Jesus sammen med jomfru Maria til Kashmir, hvor hun døde. Jesus blev i området, hvor han udbredte sin lære og blev betragtet som en stor profet og helgen. Jesus dyrkede yoga Kersten dokumenterer, at der i gamle tyrkiske skrifter er mange ældgamle historier om en helgen 'Yuz Asaf' ('leder af de helede'), hvis opførsel, mirakler, lære og martyrium er bemærkelsesværdigt magen til Kristus'. Kersten finder også en forbløffende lighed mellem Jesu ord og indholdet af ældgamle buddhistiske skrifter. Han hævder, at Jesus brugte yogateknikker til at udføre sine 'mirakler' og til at overleve det stunt, vi kender som korsfæstelsen. Grundlæggende er det bogens påstand, at en række af de centrale elementer i Kristus forkyndelse oprindeligt er østlige, samt at de gradvist er blevet redigeret ud af den moderne Bibel. Både karma og reinkarnation ser ud til at være blevet anerkendt af Jesus. Efter sin død skal Jesus være placeret i en bygning ved navn Rozabal i byen Srinagar i Kashmir. Ifølge en vis professor Hassnain rummer gravmonumentet, der er af sten, et indgraveret krucifiks samt en rose. Interreligiøst kærlighedsbudskab Så var Jesus inspireret af østlig filosofi og spiritualitet? Var Jesus i virkeligheden slet ikke Guds søn, men en profet, der prædikede kærlighed og fællesskab med udgangspunkt i en oprindelig buddhistisk præget lære? Hvis Kersten har ret, er den beretning om Jesu liv, som er baseret på evangelierne og på kristne teologers udlægning, et falsum. Her i hulen kan vi ikke umiddelbart overskue konsekvenserne af dette, men de forekommer betydelige. Vi har altid ment, at religioner er kulturelle konstruktioner, der er blevet brugt til at udbrede leveregler blandt mennesker. De ældste religioner er i deres essens ens, forskellighederne skyldes historiske og kulturelle forhold. I vore dage martres verden af religiøs splid. Den ny viden om Jesus Kristus (både apokryfe og gnostiske tekster har faktisk mere end antydet, at det kunne forholde sig sådan) kan måske give det interreligiøse kærlighedsbudskab en renæssance... PS: 'Jesus Lived in India' lå lige ved siden af Dan Browns berømte værk 'Da Vinci Mysteriet'! Var det et tilfælde, eller er der mere mellem himmel og jord jævnfør teorien om Jesus' blodlinje i Europa og broderskabet Priory of Sion? Ja, vi spørger bare. Quiz 1: Fra den første flirt til elskovsbid og sugemærker. Systematisk samling af erotisk viden skrevet på sanskrit omkring 300 e.Kr. Titlen? Quiz 2: London 1989, Muren falder, 'De sataniske vers' udkommer, studenten Shahid Hasan er i voldsom udvikling. Hvilken roman? I sidste uge efterlyste vi en stærkt hædret forfatter, der er født på Trinidad, og har skrevet stor og skøn bog om Indien? Quiz 2 lød således: Hovedpersonen i denne berømte novelle af den amerikanske novellemester er døende, han tænker på alle de historier, han aldrig vil komme til at skrive?V.S. Naipaul er manden Kære bibliopat. Dit spørgsmål om den på Trinidad fødte og velhædrede forfatter, der har skrevet »en stor og skøn bog om Indien«, kan vel kun besvares med V.S. Naipaul - vinderen af Nobelprisen i litteratur i 2001. Naipaul har dog ikke kun skrevet én bog om Indien, men flere - herunder den indiske trilogi, hvori 'An area of Darkness' indgår. Er det denne bog, Bibliopaten tænker på, eller er det mon bogen om Naipauls rejse i det moderne Indien 27 år senere? (Vi tænkte på 'India' fra 1990, dansk udgave 1993, red.). Naipaul er en af de forfattere, som almen dannelse tilsiger, bør læses; en erkendelse som igen, igen kom til mig efter Naipauls hjemtagelse af Nobelprisen. Jeg gik straks i gang med 'Miguel Street', en af Naipauls mindre romaner, der handler om livet i en vestindisk gade et andet sted på kloden, men jeg blev vist aldrig helt færdig med den. Det er nu godt at vide, at der oppe på bogreolen står flere af Naipauls værker og venter på, at det engang inden længe skal blive rette tid og rette sted for lige netop mig, Naipaul og de store og skønne bøger om Indien. Med venlig hilsen Tommy Poulsen, Hillerød Sne på bjerget Kære Bibliopat. Angående quiz 2 skal vi til amerikansk litteraturs store mester, novellernes konge, Ernest Hemingway. Han skrev sin fantastiske novelle 'The Snows of Kilimanjaro' i 1936. Den holder stadig. Med venlig hilsen Lizzie Sørensen, Taulov ... and never the TWAIN shall meet Kære Bibliopat. Apropos Kipling - og en (alternativ) læsning af hans digt 'East is East'. De, der har haft den indimellem tvivlsomme fornøjelse at skulle slutte ydre enheder (skannere, kameraer, harddiske etc.) til hjemmecomputeren, er sikkert stødt på betegnelsen TWAIN for det stykke software, der angiveligt skal sikre en gnidningsløs kommunikation mellem bemeldte enhed og computeren. Den gængse forklaring på navnet er, at det er et akronym for: 'Things Without An Interesting Name'. En ganske rammende og praktisk betegnelse, som ligner noget Douglas Adams ('A Hitchhiker's Guide ...') kunne have udtænkt. Men en alternativ forklaring går på, at TWAIN netop stammer fra Kiplings digt, som en syrlig kommentar til chancen for at få skidtet til at virke! En slags litterær varedeklaration om man vil. Næste gang computeren er ude af stand til at få kontakt med scanneren, web-kameraet eller den eksterne harddisk, ligger forklaringen altså lige for: »...and never the twain shall meet«. Med venlig hilsen Niels Alstrup Kirkehistorie i Uganda Kære Bibliopat. Jævnfør din tidligere historie om Uganda, 'Idi Amins tilgroede junglebibliotek', er her en anden boghistorie fra Uganda, som jeg har modtaget fra en veninde: »Da jeg var i Uganda for 10 år siden, hørte jeg en god historie om bøgers lange omveje. En god dansk ven havde en husholderske, der var analfabet, en meget klog og initiativrig kvinde. Hun havde forsørget sine børn, ca. 3-4, som hun havde med forskellige mænd, ved salg af selvdyrkede grøntsager og anden handel, indtil hun kom i huset hos Jørgen. En dag skulle han hente noget i hendes værelse og kom til at se på hende boghylde, hvor hun opbevarede bøger til sine børn. De skulle helt sikkert lære at læse og skrive. På hylden stod 'Dansk kirkehistorie' på dansk! Hun havde været med til at plyndre universitetsbiblioteket i Kampala under Amin! Jeg har set bogen. Det var en helt speciel oplevelse. Nede på Ækvator at sidde med en bog på dansk fra universitetet, der på dette tidspunkt var uden bøger! Hilsen L ...«. Og hilsen igen fra Susanne Seemann Sætternissen drillede Kære medbibliopat! Først siger jeg tak for, at du offentliggjorde mit sidste brev på din udmærkede side. Jeg læste det igen, da jeg fik fat i avisen. Men da jeg nåede til slutningen, min egen sluthilsen, måtte min glæde gå over i undren. Jeg så mig selv beskrive mig selv som 'glødende socialist'. Det var li' godt meget. Det havde jeg i hvert fald ikke selv skrevet. Et øjeblik var jeg i vildrede. Hvis Bibliopaten havde indføjet den betegnelse under mit navn, var han en endnu større spøgefugl, end jeg havde vidst før. Måske ligefrem en drillepind. Meget er jeg blevet kaldt i tidens løb, men vistnok aldrig 'glødende socialist'. Nå, lidt senere opdagede jeg, at betegnelsen 'glødende socialist' nok hørte til i det følgende afsnit. Udtrykket kunne være en udmærket overskrift for et brev skrevet af Torben Carlsen fra Brønshøj; her ville det referere til Jack London. Så passer pengene ... (korrekt, det var sætternissen, der drillede, red.). Bedste hilsener Michael Bjørk, forfatter